Få overblikket: Det væltede med internationale topstudier på årets ASCO

Roen har igen lagt sig over Chicago efter en række dage med stor aktivitet, hvor byen har huset verdens største kræftkongres for American Society of Clinical Oncology (ASCO).

ASCO 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASCO her.

Som det altid er på ASCO, bliver der fremlagt det nyeste af det nyeste forskning inden for behandling af kræft, og i år har ikke skuffet, da vi har været vidner til mange interessante kliniske forsøg med behandlinger, som enten har ændret eller i fremtiden vil komme til at ændre radikalt ved behandlingen af kræft.

Vi kommer her med en række nedslagspunkter over de mest interessante resultater fra årets ASCO.

1 Først på blokken har vi KEYNOTE-671-studiet med pembrolizumab (Keytruda) som behandling til patienter med tidlig ikke-småcellet lungekræft. Pembrolizumab blev i KEYNOTE-671-studiet undersøgt som behandling til patientgruppen før operation efterfulgt af vedligehold med selv samme lægemiddel efter operation. Det viste sig at være en god idé, idet behandlingstilgangen reducerede risikoen for sygdomsprogression og død med 42 pct. sammenlignet med placebo. Tiden til sygdomsudvikling blev også forlænget fra mediant 17,0 måneder ved behandling med placebo til 34,1 måneder ved behandling med pembrolizumab. Studiet bringer pembrolizumab i førersædet inden for indikationen, da lignende lægemidler ikke har kunnet producere de samme flotte resultater.

2 IDESTINY-PanTumor-02 var der der interessante resultater med trastuzumab deruxtecan, der i det kliniske forsøg blev testet på 267 personer med progredieret kræft med HER2-mutation (dog ikke brystkræft) uden andre behandlingsmuligheder. Resultatet af studiet viste, at behandlingen med trastuzumab deruxtecan ledte til responsrater på 37,1 pct. efter en median opfølgning på 9,7 måneder. Behandlingen virkede særligt godt på patienter med IHC 3+, hvilket betyder mange HER2-receptorproteiner i cellerne.

3 I forhold til brystkræft viste det ventede NATALEE-forsøg, at tillæg af ribociclib (Kisqali) til hormonterapi signifikant forbedrer den sygdomsfrie overlevelse hos patienter med HR-positiv, HER-negativ tidlig brystkræft. I studiet blev 5.101 kvinder og mænd med HR-positiv HER-negativ brystkræft i stadie 2a til 3 randomiseret til hormonterapi eller hormonterapi plus ribociclib. 7,4 pct. af patienterne i behandling med ribociclib oplevede i løbet af studiet tilbagefald til sygdom mod 9,2 pct. af patienterne i kontrolgruppen. Den treårige progressionsfrie overlevelse i ribociclibgruppen var 90,4 pct. mod 87,1 pct. i kontrolgruppen. Samlet set peger resultaterne på, at tillæg af ribociclib til hormonterapi ved HR-positiv, HER-negativ tidlig brystkræft reducerer risikoen for sygdomstilbagefald med 25 pct.

4 Janssen var taget til ASCO med resultater fra deres CARTITUDE-4-studie, hvori 419 patienter med myelomatose blev randomiseret til behandling med den BCMA-målrettede CAR-T-celleterapi ciltacabtagene autoleucel eller standardbehandling, efter lenalidomid var stoppet med at virke. Resultatet af studiet viste en markant forbedring i patienternes respons ved behandling med ciltacabtagene autoleucel. I gruppen, hvor patienterne blev behandlet med ciltacabtagene autoleucel, var den overordnede responsrate 85 pct. mod 67 pct. ved standardbehandling. De komplette responsrater var på hhv. 73 pct. og 22 pct. Andelen af patienter med minimal restsygdom var 61 pct. ved behandling med ciltacabtagene autoleucel og 16 pct. ved standardbehandling.

5 Nivolumab (Opdivo) var selvfølgelig også med på ASCO i I SWOG S1826-studiet, hvor immuncheckpointhæmmeren blev målt op imod behandling med antistoffet brentuximab (Adcetris) som førstelinjebehandling til 976 patienter med Hodgkins lymfom i stadie 3 eller 4. Efter ét år i behandling var den progressionsfrie overlevelse i gruppen af patienter behandlet med nivolumab 94 pct. mod 86 pct. ved behandling med brentuximab. Der var 11 dødsfald i gruppen af patienter i behandling med brentuximab mod fire dødsfald i gruppen af patienter i behandling med nivolumab. Det modsvarer 52 pct. risikoreduktion for død ved behandling med nivolumab sammenlignet med behandling med brentuximab.

6 Der er heller ingen ASCO-kongres i nyere tid uden olaparib (Lynparza), som i år blev vist frem i fase 3-forsøget DUO-O med 1.130 patienter med nydiagnosticeret ovariekræft i stadie 3 eller 4, som var BRCA-negative og HRD-positive/negative. Olaparib blev i studiet testet som vedligeholdelsesbehandling og tillæg til standardbehandling plus durvalumab og målt op imod standardbehandling plus bevacizumab som vedligeholdelsesbehandling eller standardbehandling plus durvalumab som vedligeholdelsesbehandling. Ved tillæg af olaparib til HRD-positive patienter blev den progressionsfrie overlevelse forbedret fra mediant 23 måneder ved standardbehandling til mediant 37,3 måneder ved behandling med tillæg af olaparib. Det modsvarer en reduktion i risikoen for sygdomsprogression på 51 pct.

7 ADAURA var navnet på et klinisk forsøg, hvori patienter med en bred vifte af EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft blev randomiseret til behandling med osimertinib eller placebo efter kirurgi. Resultatet af studiet viste, at efter fem år var 88 pct. af patienterne i behandling med osimertinib stadig i live sammenlignet med 78 pct. af patienterne i placebogruppen. Det modsvarer 51 pct. lavere risiko for død ved behandling med osimertinib. Hos patienter med sygdom i stadie 2 til 3a var den femårige overlevelse 85 pct. ved behandling med osimertinib mod 73 pct. i placebogruppen.

Alt på ASCO handlede dog ikke om medicinsk behandling af kræft. Nogle gange er den rigtige løsning en skalpel, og det pegede nogle interessante studier da også på.

8 I SHAPE-studiet blev 700 kvinder i alderen 24 til 80 år med lavrisiko tidlig livmoderhalskræft randomiseret til enten simpel hysterektomi, hvor kun livmoderen og livmoderhalsen fjernes, eller radikal hysterektomi, hvor kirurgerne går mere grundigt til værks. Forskerne fulgte kvinderne i mediant 4,5 år og fandt ingen forskel i tilbagefald mellem de to grupper. 2,5 pct. af de kvinder, som havde fået foretaget en simpel hysterektomi, oplevede tilbagefald, og det samme gjaldt 2,2 pct. af de kvinder, som havde fået foretaget en radikal hysterektomi. Resultaterne peger på, at simpel hysterektomi, som kommer med bedre livskvalitet, mindre smerter og højere seksuel aktivitet efter indgrebet, kan være det rigtige valg til mange kvinder med livmoderhalskræft.

9 Det sidste studie, vi vil fremhæve, viste, at stråleterapi risikofrit kan udelades til nogle patienter med lokalfremskreden endetarmskræft og dermed reducere risikoen for nogle af de bivirkninger og effekter på livskvalitet, som ofte følger med strålebehandling. 1.194 patienter blev randomiseret til enten standardbehandling med kemo-stråleterapi forud for et kirurgisk indgreb til at fjerne kræfttumor og de omkringliggende lymfeknuder eller kemoterapi (mFOLFOX6) efterfulgt af kirurgi uden stråleterapi, hvis altså tumor svandt med mere end 20 pct. ved kemoterapi alene. Resultatet af studiet viste, at det i mange tilfælde kan udelades at benytte stråleterapi til patienter med lokalfremskreden endetarmskræft. Blot ni pct. af patienterne i interventionsarmen endte med at modtage stråleterapi. Alligevel var både overlevelsen og den sygdomsfrie overlevelse på niveau med behandling med stråleterapi i tillæg til kemoterapi. Den sygdomsfrie femårige overlevelse var i interventionsgruppen 80,8 pct. mod 78,6 pct. i kontrolgruppen. Overlevelsen var 89,5 pct. i interventionsgruppen mod 90,2 pct. i kontrolgruppen. Der var kun få tilbagefald i begge grupper.