Imponerende præklinisk data og mulig behandlingsændring ved endetarmskræft var nogle af de danske højdepunkter på ASCO

Så er der igen omtrent et år til næste gang, at den store kongres for American Society for Clinical Oncology (ASCO) slår dørene op til endnu en tour de force i præsentationer af ny kræftforskning.

Inden vi skuer fremad og glæder os til næste år, skal vi dog lige gøre status over kongressen i år med et hurtigt blik i bakspejlet.

ASCO 2022:

Find alle artikler fra dækningen af årets ASCO her.

De helt store højdepunkter på ASCO stod der i år internationale forskere på, men de danske forskere var også repræsenteret med en håndfuld præsentationer, hvoraf nogle trak sig stor opmærksomhed hos tilhørerne.

Her kigger vi tilbage på nogle af årets danske højdepunkter.

1. Flotte danske resultater med stråleterapi

Det ene af disse interessante danske forskningsresultater stod der klinisk lektor og cheflæge Lars Henrik Jensen fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus på.

Lars Henrik Jensen kunne præsentere flotte data for behandling af patienter med endetarmskræft med stråleterapi.

Normalt behandles endetarmskræft med kirurgi, men det kan blive fortid, hvis stråleterapi bliver gjort til standardbehandling.

De danske forskere kunne i hvert fald vise, at 61 pct. af 107 behandlede patienter med endetarmskræft var i live og sygdomsfrie efter to år. Patienterne havde samtidig undgået at skulle opereres, hvilket ved endetarmskræft ofte resulterer i en efterfølgende stomi, fordi kirurgerne er nødt til at fjerne lukkemusklen.

Ifølge Lars Henrik Jensen lægger resultaterne op til, at der bør laves en stor randomiseret undersøgelse, hvor stråleterapi måles op imod kirurgisk behandling i forhold til effekt og bivirkninger.

2. Eksperimentelt kræftmiddel viser lovende takter i tidligt studie

Et andet af de danske forskningsbidrag, som hørte til i den meget interessante kategori, stod det danske biotekselskab MonTa Biosciences bag.

CEO og stifter af MonTa Biosciences Simon Skjøde Jensen præsenterede på kongressen prækliniske data med selskabets kræftlægemiddelkandidat, der er en såkaldt TLR7-receptorantagonist, som er designet til at aktivere den del af immunforsvaret, der går gennem TLR7-receptoren i immunceller.

Lægemidlet viste i de prækliniske studier sig i stand til at slå halvdelen af cellerne i en tumor ihjel i løbet af blot 24 timer. Efter to til tre uger slog T-celleresponset ind og ryddede resten af tumorcellerne af vejen.

På baggrund af de positive resultater bliver behandlingen lige nu undersøgt i mennesker i forsøg på Rigshospitalet og på Herlev Hospital. Her bliver patienter med en lang række tumorer forsøgt behandlet.

MonTa Biosciences er også ved at etablere forsøg i flere europæiske lande.

3. Biomarkør peger på effekt af immunterapi

Flere danske forskere har på ASCO præsenteret data med mulige biomarkører til identificering af kræft eller effekt af kræftbehandling.

Ph.d. og seniorforsker Christina Jensen fra Nordic Biosciences viste i sin præsentation, at granzym B nedbrudt type 4-kollagen kan benyttes som biomarkør for effekt af immunterapi til patienter med glioblastoma.

Ud af 39 patienter med kræftsygdommen var overlevelsen efter immunterapi bedst hos dem med høje blodniveauer af biomarkøren.

Opdagelsen kan være med til at pege i retning af metoder til at finde ud af, hvem der vil have gavn af immunterapi, og hvem der formentlig skal behandles med noget andet.

4. NK-celler i blodet leder til markant længere overlevelse

Samme erkendelse kom læge Sara Witting Christensen Wen fra Vejle Sygehus frem til i sit studie, hvor hun kunne vise, at niveauerne af abnormt methyleret HOXA9 i blodet hos patienter med lungekræft er indikerende for, om behandling med immunterapier virker.

Resultatet af studiet viste meget klart, at cirkulerende HOXA9 i blodet hos patienter med lungekræft peger på dårlig effekt af immunterapi med kun halv så lang overlevelse som blandt patienter uden det cirkulerende tumor-DNA i blodet.

Forskningsresultatet viste også, at niveauerne af NK-celler (‘natural killer’-celler) i blodet har stor betydning for overlevelsen ved immunterapi.

Patienter med de højeste niveauer af NK-celler i blodet havde således omkring syv gange længere overlevelse sammenlignet med patienter med de laveste niveauer af NK-celler i blodet.

Ifølge Sara Witting Christensen Wen peger resultatet på, at nogle patienter med lungekræft måske slet ikke skal behandles med immunterapi, da deres overlevelse simpelthen er for ringe ved behandlingen.

5. Lille peptid får kræftceller til at blotte deres svagheder

Endelig kunne læge og forsker Morten Nielsen fra Center for Cancer Immunterapi ved Herlev Hospital præsentere data med lægemiddelkandidaten LTX-315 til behandling af sarkomer.

LTX-315 er designet til at blive sprøjtet ind i en tumor, som derefter nedbrydes, så delene af tumorcellerne bliver blottet for immunforsvaret.

T-cellerne kommer derefter rendende og lærer tumorcellerne at kende, så de lettere kan bekæmpe dem.

I et klinisk forsøg kombinerede lægerne fra Herlev Hospital LTX-315 med T-celleterapi til fire patienter med sarkomer, og halvdelen af dem oplevede stilstand i sygdommen i op til seks måneder.

Forskerne bag forsøget er på baggrund af resultaterne positive og tror på muligheden for i fremtiden at kunne tilbyde patienter med sarkomer en ny form for behandlingskombination.