De fleste kvindelige brystkræftoverlevere kan stadig få børn

Mange yngre kvinder kan efter kræftbehandling for brystkræft være bekymrede for, hvad det betyder for deres muligheder for at blive gravide og føde børn.

Det skyldes alt overvejende, at mange kvinder får fjernet deres livmoder og æggestokke inden behandlingen for at skåne disse vitale organer mod effekten af kemoterapi.

De bekymringer skal gruppen af kvinder dog ikke lægge så meget i, viser ny amerikansk forskning.

Studiet viser, at uanset om kvinder har været i behandling for kræft i meget tidlige eller sene stadier, har de gode muligheder for senere i livet at stifte familie.

»Denne undersøgelse var designet til at lukke huller i litteraturen vedrørende graviditets- og fødselsrater blandt en prospektiv gruppe af brystkræftpatienter og -overlevere, der forsøgte at blive gravide efter deres brystkræftdiagnose. Desuden har patientpopulationen i denne undersøgelse en medianopfølgning på over 10 år og omfatter dem med enhver tidligere subtype af brystkræft,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Kimia Soruri fra Dana-Farber Cancer Institute i Boston, USA, i en pressemeddelelse.

Forskningsresultatet er netop præsenteret på den årlige kongres for American Society of Clinical Oncology (ASCO).

197 kvinder med brystkræft med i studie

I studiet undersøgte forskerne udfaldet for 197 kvinder, der efter endt kræftbehandling forsøgte at blive gravide.

Data peger i stigende grad på, at det ikke bare er muligt, men også sikkert, at blive gravid og føde efter kræftbehandling

Elizabeth Comen, brystkræftspecialist, Memorial Sloan Kettering Cancer Center

Kvinderne var gennemsnitligt 32 år gamle, 14 pct. havde kræft i stadie 0, mens 41 pct. havde kræft i stadie I. 35 pct. havde kræft i stadie II og 10 pct. i stadie III.

76 pct. havde hormonreceptor-positiv kræft, 13 pct. havde BRAC1- eller BRCA2-mutation.

51 pct. havde aldrig været gravide, og 72 pct. havde aldrig født.

15 pct. havde problemer med infertilitet inden diagnosen med brystkræft.

Forskerne fulgte patienterne i perioden fra 2006 til 2016.

Majoriteten kunne blive gravide og få børn

Resultatet af undersøgelsen viste, at ud af de kvinder, som forsøgte at blive gravide, lykkedes det mindst én gang for 73 pct.

65 pct. endte med at føde et barn.

Den mediane tid fra diagnosen til graviditet var fire år.

Resultatet af undersøgelsen viste dog også, at de kvinder, som var ældre på diagnosetidspunktet, havde sværere ved at blive gravide og føde et barn.

Kvinder med bedre økonomiske muligheder for at tilkøbe svangerskabsstøtte havde også større muligheder for at blive gravide og føde et barn.

Flere andre faktorer så ikke ud til at spille ind i kvinders muligheder for at blive gravide efter brystkræft, herunder etnicitet, tidligere graviditeter og fødsler, type af behandling, BRCA-mutation og karakteristik af brystkræften.

I en kommentar til studiet, fortæller brystkræftspecialist Elizabeth Comen fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center:

»Data peger i stigende grad på, at det ikke bare er muligt, men også sikkert, at blive gravid og føde efter kræftbehandling. Denne undersøgelse viste også, at et betydeligt antal brystkræftoverlevere, der forsøgte at blive gravide, opnåede en levende fødsel, især dem med god økonomi. Alle unge patienter, der er interesserede i fertilitetsbevarelse, bør have lige adgang til at bevare fremtidige fertilitetsmuligheder,« siger hun i pressemeddelelsen.

HPV-vaccine beskytter mod mere end livmoderhalskræft

Et andet studie på ASCO viser, at vaccination med HPV-vaccinen beskytter mod mere end bare livmoderhalskræft.

I studiet havde forskerne undersøgt forekomsten af kræft hos 1.706.539 amerikanere vaccineret med HPV-vaccinen og sammenlignet med et tilsvarende antal ikke-vaccinerede personer.

ASCO 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASCO her.

1. pct. var kvinder, 53 pct. var hvide, og 21 pct. var sorte.

Resultatet af undersøgelsen viser, at vaccinering reducerede risikoen for alle HPV-relaterede kræftsygdomme hos mænd fra 7,5 tilfælde pr. 100.000 blandt de ikke-vaccinerede til 3,4 tilfælde pr. 100.000 blandt de vaccinerede.

Ydermere viser forskningsresultatet, at hos mænd reducerede vaccinen også risikoen for hoved-halskræft fra 6,3 tilfælde pr. 100.000 for de ikke-vaccinerede til 2,8 tilfælde pr. 100.000 for de vaccinerede.

Blandt kvinder reducerede vaccinering risikoen for livmoderhalskræft fra 10,4 tilfælde pr. 100.000 hos de ikke-vaccinerede til 7,4 tilfælde pr. 100.000 blandt de vaccinerede.

Risikoen for alle former for HPV-relateret kræft blev reduceret fra 15,8 tilfælde pr. 100.000 til 11,5 tilfælde pr. 100.000.

Der var blandt kvinder ingen forskel på risikoen for udvikling af hoved-halskræft eller vaginalcancer.

»Denne undersøgelse lægger til den voksende mængde beviser for en lavere forekomst af HPV-relateret kræft blandt personer, der er blevet vaccineret mod HPV. CDC rapporterede, at i 2022 var mindre end 60 pct. af amerikanske børn i alderen 15-17 år blevet vaccineret mod HPV, hvilket tyder på, at en stor del af befolkningen er mere sårbar over for HPV-infektion og mere sårbar over for udvikling af HPV-relaterede kræftformer. Det er afgørende for at reducere den unødvendige kræftbyrde i USA at identificere effektive interventioner, der øger HPV-vaccinationsraten,« fortæller en af forskerne bag studiet, Jefferson DeKloe fra Thomas Jefferson University i en pressemeddelelse fra ASCO.