Behandling af kvinder med livmoderkræft med dostarlimab er uafhængig af dMMR-status

Immunterapien dostarlimab er godt på vej til at cementere sin position som den absolut bedste behandling til kvinder med livmoderkræft.

Det europæiske lægemiddelagentur EMA godkendte så sent som i slutningen af 2023 behandlingen af kvinder med livmoderkræft med dostarlimab i første linje, og det gjorde de på baggrund af imponerende data fra RUBY-studiet, der viste en overlegen overlevelsesfordel sammenlignet med den tidligere standardbehandling med kemoterapi.

Behandlingen har gjort, at kvinder, der for ganske få år siden ikke kunne regne med at være i live fem år efter diagnosetidspunktet, i dag har en ganske fin prognose.

Subgruppeanalyser af data fra RUBY-studiet har også afsløret, at specielt patienter med højt udtryk af dMMR (DNA mismatch repair deficiency) har god gavn af behandlingen.

Nu viser et nyt udtræk af data fra RUBY-studiet, at når det kommer til patienter med livmoderkræft med højt udtryk af dMMR, gør det ingen forskel, om det høje udtryk er resultatet af mutationer eller methyleringer.

ASCO 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASCO her.

Dostarlimab har lige god effekt.

»Det betyder, at vi ikke skal være bekymret for, om nogle kvinder med højt udtryk af dMMR ikke har lige så god gavn af behandling med dostarlimab som andre. Det er rigtig positivt, fordi tidligere retrospektive analyser af små kohorte har vist, at der kan være forskel i effekten, afhængigt af om man er dMMR muteret eller methyleret. Vi kan afvise, at det er tilfældet med dostarlimab,« fortæller den ledende forsker bag det store internationale studie, overlæge Mansoor Raza Mirza fra Onkologisk Klinik på Rigshospitalet.

Forskningen udspringer fra Nordic Society of Gynaecological Oncology, men involverer læger og patienter fra 19 lande.

Mansoor Raza Mirza har netop præsenteret de nye data på den årlige kongres for American Society og Clinical Oncology (ASCO).

Tidligere vist overbevisende overlevelse

I RUBY-studiet blev 494 kvinder med livmoderkræft i stadie 3/4 eller efter første tilbagefald randomiseret til standardbehandling med carboplatin/paclitaxel plus placebo eller standardbehandling plus dostarlimab.

Efter behandling med kemoterapi fortsatte patienterne i behandling med placebo eller dostarlimab i op til tre år.

Gennemsnitsalderen var 64 år.

Det primære endepunkt i studiet viste, at tillæg af dostarlimab til standardbehandling markant ændrede ved den progressionsfrie overlevelse og generelle overlevelse for kvinder med livmoderkræft.

Efter 24 mdr. var den progressionsfrie overlevelse hos gruppen af patienter i behandling med standardbehandling blot 18,1 pct. Hos gruppen af patienter i behandling med tillæg af dostarlimab var tallet hele 36,1 pct.

De resultater har vi tidligere skrevet om her på Dagens Medicin.

Hvis man kigger på gruppen af patienter med højt udtryk af dMMR, var tallene endnu mere imponerende. Her var den progressionsfrie overlevelse 15,7 pct. efter to år ved standardbehandling og 61,4 pct. ved tillæg af dostarlimab.

Også overlevelsen blev forbedret med dostarlimab, og her havde patienter med højt udtryk af dMMR igen særlig god gavn af behandlingen.

Hos patienter med højt udtryk af dMMR steg overlevelsen efter tre år fra 58,7 pct. i placebogruppen til 83,3 pct. i dostarlimab-gruppen. Tilsvarende på tværs af hele patientgruppen var overlevelsen efter tre år hhv. 56,0 pct. og 71,3 pct.

34 pct. af patienterne i placebogruppen modtog endda anden immunterapi efter sygdomsprogression.

»Mellem 25 og 30 pct. af kvinder med livmoderkræft har højt udtryk af dMMR, så det er vigtigt, at behandlingen virker særligt godt til denne patientgruppe. Vi har tidligere set, at højt udtryk af dMMR leder til nedsættelse i risikoen for død med 68 pct. i denne subgruppe. I den nye poshoc-analyse har vi så undersøgt, om der er forskel mellem kvinder med forskellige former for højt udtryk af dMMR,« forklarer Mansoor Raza Mirza.

Virker lige godt i begge grupper

I posthoc-analysen udtog forskerne data fra de 25 pct. af forsøgsdeltagerne, som havde højt udtryk af dMMR, og inddelte dem i grupperne muteret dMMR og methyleret dMMR.

Herefter undersøgte de endnu en gang, om der i begge grupper var et godt respons på behandlingen med dostarlimab, eller om den ene eller anden gruppe ikke responderede lige så godt på behandlingen som forventet.

Alle bekymringer blev dog hurtigt manet til jorden, idet behandlingen virkede lige godt til begge subgrupper af patienter med højt udtryk af dMMR.

Både i den ene og anden gruppe lå overlevelsen efter 42 mdr. på omkring 70 pct., omend en smule højere hos patienter med muteret dMMR sammenlignet med methyleret dMMR.

For begge grupper var tallet dog markant højere end for patienter i behandling med placebo. Her var overlevelsen omkring 50 pct. for patienter med methyleret dMMR og 20 pct. for patienter med muteret dMMR.

»Disse data understøtter brugen af dostarlimab som standardbehandling til alle kvinder med livmoderkræft med højt udtryk af dMMR uafhængigt af mekanismen for tabet af evnen til mismatch repair,« siger Mansoor Raza Mirza.