ASCO: Lovende resultater fra for patienter med ovariekræft, livmoderhalskræft og lungekræft

Forskere har på årets store kongres for American Society of Clinical Oncology (ASCO) fremlagt resultater fra MIRASOL fase 3-studiet med behandling af kvinder med ovariekræft med mirvetuximab soravtansine.

Mirvetuximab soravtansine er et antistof og microtubule-hæmmer-konjugat.

Resultaterne fra MIRASOL er særdeles lovende og viser, at behandlingen forbedrede både den progressionsfrie overlevelse og generelle overlevelse sammenlignet med lægens valg af kemoterapi.

I studiet var 453 kvinder med platin-resistent ovariekræft inkluderet, og de blev randomiseret til behandling med mirvetuximab soravtansine eller lægens valg af kemoterapi.

En gruppe på 281 kvinder var tidligere behandlet med bevacizumab, og blandt dem var den progressionsfrie overlevelse 36 pct. bedre ved behandling med mirvetuximab soravtansine i mediant 13,1 mdr. sammenlignet med lægens valg af kemoterapi. Den generelle overlevelse var 26 pct. bedre.

172 kvinder var ikke tidligere behandlet med bevacizumab, og her var den progressionsfrie overlevelse ved behandling med mirvetuximab soravtansine 34 pct. bedre end ved lægens valg af kemoterapi. Den generelle overlevelse var 49 pct. bedre.

Ifølge en af forskerne bag studiet bør mirvetuximab soravtansine komme i betragtning til en godkendelse til behandling af kvinder med ovariekræft.

»Mirvetuximab soravtansine har fået en accelereret godkendelsesproces af FDA, så det er håbet, at det kan lede til en hurtig godkendelse. Mere vigtigt er det også, at det åbner døren til at gøre lægemidlet tilgængeligt uden for USA, hvor accelererede godkendelsesprocesser ikke er en mulighed. Det er også vigtigt at notere sig, at der er igangværende studier, hvor lægemidlet bliver vurderet i tidligere stadier af sygdommen,« fortæller læge og delt leder af Cancer Therapeutics Program ved Stephenson Cancer Center, University of Oklahoma, Kathleen Moore i en pressemeddelelse.

Simpel hysterektomi bør være ny standard ved livmoderhalskræft

Et andet studie på ASCO omhandlede også en behandling, som kun kommer kvinder med kræft til gavn.

ASCO 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASCO her.

Der er tale om simpel fjernelse (simpel hysterektomi) af livmoderen og livmoderhalsen ved tidlig lavrisiko livmoderhalskræft. Operationen er et alternativ til den mere omfangsrige radikale hysterektomi, hvor kirurgerne går mere grundigt til værks og fjerner mere væv fra underlivet end blot livmoderen og livmoderhalsen.

Der har længe været en faglig diskussion vedrørende muligheden for at benytte simpel hysterektomi som en mere skånsom behandling til denne patientgruppe, men frygten har været, at man ved ikke at lave et omfattende nok indgreb kan reducere kvindens muligheder for at blive kræftfri.

I studiet (SHAPE) blev 700 kvinder i alderen 24 til 80 år med lavrisiko tidlig livmoderhalskræft randomiseret til enten simpel hysterektomi eller radikal hysterektomi. 50 pct. blev udført gennem huller i bugvæggen, 25 pct. blev udført robotassisteret, og 23 pct. blev udført abdominalt.

Forskerne fulgte kvinderne i mediant 4,5 år og fandt ingen forskel i tilbagefald mellem de to grupper.

2,5 pct. af de kvinder, som havde fået foretaget en simpel hysterektomi, oplevede tilbagefald, og det samme gjaldt 2,2 pct. af de kvinder, som havde fået foretaget en radikal hysterektomi.

Alle andre endepunkter, herunder generel overlevelse, relapsfri overlevelse og overlevelse uden tilbagefald uden for underlivet, var ens mellem de to grupper.

Der var i studiet færre komplikationer forbundet med simpel hysterektomi sammenlignet med radikal hysterektomi.

Ligeledes oplevede kvinder i gruppen, som var behandlet med simpel hysterektomi, også bedre livskvalitet, mindre smerte og højere seksuel aktivitet efter indgrebet.

Valget mellem de forskellige operationsformer så i studiet ikke ud til at have betydning for udfaldet.

»Disse resultater er vigtige, fordi de for første gang viser, at simpel hysterektomi er en sikker mulighed for nøje udvalgte kvinder med tidlig stadie lavrisiko livmoderhalskræft. Dette forsøg vil højst sandsynligt være praksisændrende og gøre simpel hysterektomi fremfor radikal hysterektomi til standardbehandling ved lavrisiko sygdom,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og professor ved Department of Obstetrics and Gynaecology ved Laval University i Quebec, Canada, Marie Plante, i en pressemeddelelse.

Pembrolizumab før og efter operation gavner patienter med lungekræft

Inden for behandling af tidlig ikke-småcellet lungekræft skal pembrolizumab (Keytruda) måske have en plads i standardbehandlingen både før og efter operation.

Det er i hvert fald det, som et nyt studie peger på.

I studiet (KEYNOTE-671) undersøgte forskere effekten af behandling med pembrolizumab i kombination med kemoterapi før operation hos patienter med tidlig ikke-småcellet lungekræft i stadie 2 til 3b og som opfølgende behandling efter operation. Brugen af pembrolizumab blev i studiet sammenlignet med kemoterapi før operation og placebo efter.

Resultatet af studiet, hvilket er blevet præsenteret på årets kongres for American Society of Clinical Oncology (ASCO), viser, at brugen af pembrolizumab i denne setting kommer med markante fordele for patienterne.

Risikoen for sygdomsprogression og død faldt i studiet med 42 pct., og på baggrund af det resultat har MSD, som står bag pembrolizumab, ansøgt FDA om en godkendelse af lægemidlet i indikationen før operation ved tidlig lungekræft. FDA har skemalagt en beslutning inden d. 16. oktober.

Iagttagere har heller ikke kunne undgå at skele til, hvordan andre PD-1/L1-hæmmere har klaret sig i lignende kliniske forsøg, og på den baggrund kan MSD ikke andet end være tilfredse. Checkmate 816-studiet med nivolumab (Opdivo) ledte til en reduktion i risikoen for sygdomsprogression og død på 37 pct., og det var endda i en gruppe patienter lidt tidligere i sygdomsforløbet.

Foruden de gode resultater angående risikoen for sygdomsprogression og død viser KEYNOTE-671 også, at behandling med pembrolizumab ledte til en median tid til sygdomsudvikling på 34,1 mdr. mod 17 mdr. i kontrolgruppen.

Data viser også, at pembrolizumab ikke overraskende virkede særligt godt til patienter med høje niveauer af PD-L1.