Erhverv bør være en del af udredning for interstitielle lungesygdomme

Risikoen for at pådrage sig en interstitiel lungesygdom på grund af ens arbejde er ikke alene en problemstilling, som hører hjemme i asbest- eller mineindustrien. Risikoen for at pådrage sig en interstitiel lungesygdom (ILS) som lungesarkoidose, silikose eller allergisk alveolitis findes derimod også i mere almindeligt forekommende erhvervsgrupper, viser resultater fra den ph.d.-afhandling, som læge, ph.d. Inge Brosbøl Iversen, Arbejdsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, har præsenteret på den nordiske lungekongres i Helsinki.

Inge Brosbøl Iversens resultater viser, at risikoen for ILS stiger i takt med stigende kumuleret eksponering for silika og organisk støv.

»Når vi sammenligner med tidligere studier, hvor der har været mere fokus på asbest- og minearbejdere, ser vi, at personer, der arbejder inden for erhverv, som der tidligere ikke har været så megen opmærksomhed omkring, også har en øget risiko. Det gælder f.eks. håndværkere som murere, eller personer, der arbejder inden for metalindustrien,« siger Inge Brosbøl Iversen.

Konklusion på baggrund af enorm datamængde

I ph.d.-studiet har hun haft mulighed for at inddrage hele den danske arbejdsstyrke siden 1976 med bred repræsentation af fag og brancher. Forskerne har haft adgang til årlige registerbaserede oplysninger om hver arbejders beskæftigelse og fag. De oplysninger er så blevet koblet med jobeksponeringsmatricer, hvor kvantitative eksponeringsniveauer er statistisk modelleret på baggrund af ekspertvurderinger og personbårne eksponeringsmålinger.

NLC 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen afårets NLC her.

»Derved kunne vi tildele hver arbejder et kvantitativt eksponeringsniveau for hvert år, og dermed få mulighed for at undersøge, om risikoen for interstitiel lungesygdom stiger med stigende eksponering. Det er på den baggrund vi konkluderer, at eksponering for silika og organisk støv er associeret med øget risiko for andre typer ILS end silikose og allergisk alveolitis, som de traditionelt har været forbundet med, men også lungesarkoidose og andre typer ILS,« forklarer Inge Brosbøl Iversen.

De modeller, som er lavet ud fra jobeksponeringsmatricerne, har også gjort det muligt at tage højde for f.eks. strukturelle og regulatoriske ændringer over en periode på mere end 40 år. Det gælder f.eks. for forbuddet mod brug af asbest i 1980’erne, og ændringer i arbejdsmiljølovgivningen, Fordi modellerne tager hensyn til trend over tid via målingerne, kommer eksponeringsniveauerne til at afspejle generelle ændringer i arbejdsmiljøet over tid.

Viden skal udbredes

I Danmark udredes ILS på fire højtspecialiserede lungemedicinske afdelinger. Inge Brosbøl Iversen pointerer, at det er en del af lægernes udredningsarbejde at spørge ind til patientens erhvervsmæssige baggrund og i relevante tilfælde at henvise til arbejdsmedicinsk vurdering.

»Baseret på min egen erfaring fra det arbejdsmedicinske område ser vi nok ikke alle personer, der kunne være relevante. Vi skal gøre, hvad vi kan for at reducere eksponeringen for de skadelige stoffer. Det er vigtigt at få udbredt viden om problemet. Derfor vil vi skrive en populærvidenskabelig artikel om resultaterne og ønsker også at holde informationsmøder for interesserede,« siger Inge Brosbøl Iversen, der anerkender, at det kan være svært at få viden om den forebyggende indsats ud til de yngre erhvervsgrupper.

»Problemet er, at ILS er sygdomme, som det tager mange år at udvikle. Man føler sig ikke ramt, før det er for sent.«