Forskning i astma, allergi og immunterapi: Her er de mest interessante danske bidrag til EAACI 2023

Så har den årlige kongres for European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI) nået sin afslutning, men inden vi slipper kongressen og kongresdeltagerne helt, tager vi lige et sidste blik på det, som de danske forskere præsenterede på kongressen.

Der var mange af dem, og deres forskningsresultater spændte bredt.

Læge Signe Vahlkvist fra Børne- og Ungeafdelingen på Kolding Sygehus var taget til EAACI med en spritny oversigt over udviklingen i astma blandt børn i Danmark i perioden fra 2000 til 2017.

Andelen af børn med astma er vokset eksplosivt siden 1950’erne, men ifølge de optegnelser, som Signe Vahlkvist og hendes kolleger er kommet frem til, ser det ud til at stagnere nu.

Nu har vi fået bekræftet i en stor undersøgelse med monstrøst mange data fra fire lande, at andelen af danske børn med astma ikke stiger mere. Data peger entydigt på, at der i nogle år har været stagnering i udviklingen

Signe Vahlkvist, læge, Kolding Sygehus

»Efter astma har været en buldrende epidemi i mange årtier, er det bestemt positivt, at vi nu kan se, at udviklingen er vendt. Det giver håb for fremtiden,« fortalte Signe Vahlkvist til Dagens Medicins journalist.

I studiet havde forskerne indhentet registerdata på 3,3 mio. børn på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Resultatet af studiet viste, at i starten af det nye årtusinde var der fortsat en lille stigning i antallet af de helt små børn med astma i Danmark fra årgang til årgang, men at det toppede på et tidspunkt og derefter faldt en smule tilbage.

I år 2000 havde cirka 12 pct. haft astma inden deres seksårs fødselsdag. Dette tal peakede for årgang 2008, hvor 15 pct. havde eller havde haft astma ved alderen seks år. Til gengæld var tallene faldet til omkring 13 pct. for børn født i 2011.

Samme tendens fandt forskerne i tallene for de store børn.

Fra årgang 1995 udviklede lige over ni pct. astma før 15-årsalderen. For årgang 2001 var tallet faldet til otte pct.

»Nu har vi fået bekræftet i en stor undersøgelse med monstrøst mange data fra fire lande, at andelen af danske børn med astma ikke stiger mere. Data peger entydigt på, at der i nogle år har været stagnering i udviklingen,« sagde Signe Vahlkvist.

Signe Vahlkvist mener, at rygeloven fra 2008 samt forbedringer inden for luftforurening, behandlinger, diagnoser, luftvejsinfektioner, indeklima i institutioner og meget mere har bidraget til den positive udvikling.

Alutard SQ er en af de mest velundersøgte allergibehandlinger

Den danske medicinalvirksomhed inden for allergiområdet, ALK, var taget til EAACI med flere forskellige typer af resultater.

Scientific communications manager i ALK Jørgen Nedergaard Larsen havde blandt andet taget en oversigt over alle de forsøg, som er lavet med ALK’s allergivaccine Alutard SQ, med til kongressen.

I mere end 40 år er Alutard SQ blevet benyttet af mange tusinder af personer med allergi, og allergivaccinen er ligeledes blevet undersøgt i kliniske forsøg igen og igen, men ingen har før nu lavet en opgørelse over, hvor velundersøgt behandlingen egentlig er.

I sin undersøgelse havde Jørgen Nedergaard Larsen identificeret i alt 79 kliniske studier, hvor Alutard SQ var blevet undersøgt inden for allergi, astma, høfeber eller en kombination af de tre hos børn, unge og voksne.

Det er der i alt kommet 122 videnskabelige publikationer ud af, og de fordeler sig over en bred vifte af undersøgelser:

• 47 af de kliniske studier har været med voksne, 17 har været med børn, og 15 har været med både børn og voksne.

• 15 studier har været undersøgelser i forhold til allergi over for græspollen, 12 har været i forhold til allergi over for birkepollen, mens 30 studier har været i forhold til husstøvmider. 16 studier har undersøgt effekten af Alutard SQ i relation til flere forskellige allergener samtidig.

• 71 af studierne har kun kigget på effekten af den allergene immunterapi over én sæson eller mindre. Otte studier har undersøgt effekten af immunterapien over flere end to sæsoner.

• I alt 8.574 patienter har deltaget i studierne, hvoraf 24 har været randomiserede placebokontrollerede undersøgelser.

»Mit bud er, at mange af dem, som ser de her resultater, taber underkæben over, hvor velundersøgt denne behandling er. Læger kan også bruge resultatet til at fortælle deres patienter, at hvis de vælger at lade sig behandle med denne allergene immunterapi, hviler behandlingseffekten på et meget solidt evidensgrundlag,« fortalte Jørgen Nedergaard Larsen.

ALK ramte plet i stort fase 3-studie med tabletvaccine

ALK havde også bragt deres spritnye resultater med deres tabletvaccine til børn med til EAACI.

Det er et enestående resultat, som gør, at vi nu kan tilbyde børn med husstøvmideallergi en behandling med markant effekt på deres allergi

Henriette Mersebach, direktør, ALK

Vaccinen, der til voksne i Europa bliver solgt under navnet Acarizax, blev i fase 3-studiet undersøgt hos 1.458 børn i alderen 5 til 11 år med husstøvmideallergi med høfeber med eller uden allergisk øjenbetændelse og med eller uden astma.

Det primære endepunkt i studiet var forbedring i den totale kombinerede allergiske rhinitis-score ved behandling med Acarizax sammenlignet med placebo i de sidste otte uger af det 12 måneder lange interventionsforsøg.

Resultatet af studie viste en relativ forbedring ved tabletbehandling i forhold til placebo på 22 pct.

Resultatet er samtidig bedre, end hvad der er set i andre studier med tabletbehandlingen.

I et stort studie med voksne med husstøvmideallergi var forbedringen på gennemsnitligt 18 pct. relativt til placebo. Et studie med børn i Japan viste en forbedring på 19 pct., mens et nordamerikansk studie med både voksne og lidt større børn viste en forbedring på 17 pct.

»Det er et enestående resultat, som gør, at vi nu kan tilbyde børn med husstøvmideallergi en behandling med markant effekt på deres allergi,« fortalte ALK’s direktør for forskning og udvikling, Henriette Mersebach.

Hun uddybede, at ALK nu indleder en dialog med de relevante myndigheder med henblik på at få en godkendelse i hus for tabletbehandlingen i indikationen til børn i alderen 5 til 11 år.

»Vi er allerede på markedet med tabletbehandling til vokse og de store børn, og med disse resultater imødekommer vi kravene fra FDA og EMA til effekten af en behandling til små børn i alderen 5 til 11 år. Vi forventer, at der både i Europa og USA er et stort uudnyttet potentiale for at bringe en sådan tabletbehandling på markedet, og med disse resultater i hånden vil det blive lettere at overbevise børnelæger om, at de skal udskrive recepter på tabletvacciner til børn med husstøvmideallergi,« sagde Henriette Mersebach.

Allergen immunterapi styrker immunforsvaret

Endelig var læge og ph.d.-studerende Christian Wøhlk fra Lungemedicinsk Forskningsenhed ved Bispebjerg Hospital dukket op til EAACI med sin præsentation af et nyt studie, der viser, hvordan brug af allergen immunterapi kan normalisere det antivirale immunforsvar.

Det er velkendt, at personer med allergisk astma har øget risiko for luftvejsinfektioner, at luftvejsinfektioner kan forværre sygdomsbilledet ved allergisk astma, men også at behandling af allergisk astma med allergen immunterapi kan nedsætte risikoen for smitte med virus.

Det er denne kobling, som Christian Wøhlk gjorde tilskuerne klogere på i præsentationen af sin forskning.

EAACI 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.

I studiet havde forskerne randomiseret 39 personer med allergisk astma til behandling med allergen immunterapi eller placebo i seks måneder.

Forskerne undersøgte forsøgspersonernes epitelcellerne i luftvejene med blandt andet bronkoskopi før påbegyndt behandling. Med bronkoskopet udtog de celler, som de undersøgte for effekten af den allergene immunterapi på udtrykket af de antivirale immunstoffer.

Resultatet af studiet viste, at der hos personer med allergisk astma i behandling med allergen immunterapi sker en opregulering af antivirale markører i epitelcellerne.

»Det peger på, at hvis man behandler sin allergi med allergen immunterapi, får man et mere funktionelt immunforsvar over for virus, hvilket kan lede til færre astmaforværringer, som ofte er associeret med netop virusinfektioner. Selv personer med allergi uden astma har mere tilbøjelighed til infektioner med forkølelsesvirus, især i pollensæsonen. Derfor vil effekterne af allergen immunterapi formentlig også have effekt hos personer med allergi uden astma,« fortalte Christian Wøhlk.

Christian Wøhlk mener, at forskningsresultatet bidrager til en større forståelse af, hvornår det optimalt kan betale sig at påbegynde behandling med allergen immunterapi.

»Kan vi sætte ind med behandling tidligt eller behandle de rette børn med allergen immunterapi på et kritisk tidspunkt, kan vi måske modvirke udvikling af astma hos børn med allergi eller andre sekundære allergisygdomme, fordi vi tidligt styrker immunforsvaret og skaber en bedre beskyttelse mod virus- og bakterieinfektioner, der kan lede til forværring af symptombilledet,« sagde han.