Forskere gør klar til banebrydende græspollenallergiforsøg i Danmark

Til efteråret begynder læger og forskere fra en række danske sygehuse og lægeklinikker et stort forsøg kaldet ILIT.NU med intralymfatisk immunterapi til personer med græspollenallergi.

EAACI 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.

Dagens Medicin har tidligere skrevet om studiet, som bygger ovenpå pilotforsøg, der har vist, at denne behandlingsform rummer et enormt potentiale i forhold til at reducere symptomerne på græspollenallergi. Derudover er immunterapien meget mere simpel end de nuværende muligheder, hvor patienter enten skal tage piller dagligt i flere år eller modtage op imod 50 vaccinestik i armen. Alternativet, som det danske forsøg skal kortlægge, er tre vaccinestik i lymfeknuderne i lysken over to mdr.

Forhåbninger til forsøget er, at størstedelen af de 526 forsøgsdeltagere ikke falder fra undervejs, og at de kommer ud på den anden side med meget færre gener af deres græspollenallergi.

»I vores tidligere forsøg har vi set, at tre stik med intralymfatisk immunterapi er nok til at eliminere græspollenallergi i i hvert fald seks år. Det er de resultater, som vi skal validere i dette store forsøg,« forklarer lederen af forskningsprojektet, professor Hans Jürgen Hoffmann fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Intralymfatisk immunterapi for græspollenallergi giver øget livskvalitet

Forsøget er finansieret som et Grand Solutions projekt af Innovationsfonden og netop fremlagt på den årlige kongres for European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI).

Lymfatisk immunterapi påvirker immunforsvaret direkte

20 pct. af danskerne lider af høfeber, og 10 pct. døjer med høfeber udløst af græspollen. Det drejer sig med andre ord om flere hundredetusinde løbende næser og røde øjne i Danmark alene.

For langt de fleste med græspollenallergi er deres allergi generende om sommeren, men ikke i et sådant omfang, at de orker et omfattende behandlingsforløb for at blive kureret. Blot to pct. er i dag i behandling med daglige tabletter eller et vaccinationsforløb.

Flere hundredetusinde mennesker står med andre ord i en ret så generende situation uden at agere på det, fordi det er for besværligt – men den vil Hans Jürgen Hoffmann gøre noget ved.

Injicering af en vaccine direkte til lymfeknuderne under ultralydsvejledning er ifølge professoren en særdeles effektiv måde til at komme af med græspollenallergi, fordi vaccinen bliver leveret lige akkurat der, hvor den skal udføre sit arbejde.

Ved at injicere direkte i lymfeknuderne får immunforsvarets dendritceller adgang til allergenet i et relevant miljø og kan bruge det i deres genkendelse af græspollen, så immunforsvaret ikke overreagerer, næste gang græspollen fylder den danske sommerluft.

Derfor skal der også kun benyttes tre stik og ikke 50 stik eller op omkring 1.000 tabletter, som tages dagligt løbende i en årrække.

I det nye forsøg skal 526 danskere med alvorlig græspollenallergi modtage de tre vaccinestik over to mdr., og forskerne vil derefter følge dem i flere år for at se, hvordan deres symptomer på græspollenallergi udvikler sig, og om de oplever nogle bivirkninger ved både vaccinationen og efterfølgende.

Vaccinerne vil blive administreret af læger på Aarhus Universitetshospital, Universitetssygehuset i Linköping og speciallægeklinikker i hhv. Hobro, Randers og Fredericia.

»De første resultater og det primære outcome regner vi allerede med at have efter et år. Vi har også opfølgning efter fem år, og vi har meget høje forventninger til resultatet,« fortæller Hans Jürgen Hoffmann.

COVID-19 har givet mangel på personaletimer

Vejen mod forsøgets opstartsdato har dog været brolagt med problemer, der gør, at forsøget bliver en smule mindre, end det ellers var tiltænkt. Problemerne har som så meget andet i denne verden været resultatet af den igangværende pandemi, forklarer Hans Jürgen Hoffmann.

De første resultater og det primære outcome regner vi allerede med at have efter et år. Vi har også opfølgning efter fem år, og vi har meget høje forventninger til resultatet

Hans Jürgen Hoffmann, professor, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet

På grund af COVID-19 har læger og andet personale på samtlige landets sygehuse løbet hurtigere det seneste år, end de nogensinde har gjort før. Det har betydet, at nogle af de involverede parter har måtte trække sig fra forsøget, fordi personalet simpelthen er for overbelastet til at finde tid til et klinisk forsøg ved siden af det daglige arbejde med at få tingene til at hænge sammen.

På forsøgsdeltager-fronten har der ellers været stor interesse omkring forsøget. 2.400 forsøgspersoner havde ansøgt om at være med i forsøget. 1.100 kvalificerede til at være med, men i forsøget har Hans Jürgen Hoffmann og hans kollegaer kun haft mulighed for at inkludere 526 imod de 750, som de først havde planlagt at have med.

»Når vi har 20 pct. færre forsøgsdeltagere, betyder det selvfølgelig, at vi ikke har samme styrke i vores data, som vi ellers ville have haft. Det reducerede antal forsøgspersoner ændrer ikke ved styrken i vores primære konklusioner, men de sekundære mål i vores protokoller bliver lidt svagere,« fortæller Hans Jürgen Hoffmann, der dog stadig glæder sig meget til, at forsøget bliver skudt i gang til efteråret.