Danske læger er verdensførende inden for provokationstest for perioperativ allergi

Det sker sjældent, men det er dog ikke et ukendt fænomen, at patienter oplever en allergisk reaktion i forbindelse med operation og bedøvelse.

Det kan være en allergisk reaktion på alt fra anæstesimidler til muskellammende midler, og det er ofte alvorligt.

Har en patient haft en alvorlig allergisk reaktion i forbindelse med operation og bedøvelse, er det nødvendigt med en efterfølgende udredning, og netop i forbindelse med udredningen er Danmark et rigtig godt sted at være.

Danmark er nemlig verdensførende, når det kommer til provokationsundersøgelser for lægemiddelallergi i en perioperativ setting, og det skyldes primært det banebrydende arbejde af overlæge og professor Lene Heise Garvey fra Allergisygdomme klinik 1, Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital samt Københavns Universitet.

EAACI 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.

»Perioperativ allergi er en kompliceret størrelse, fordi man ofte giver patienten rigtig mange lægemidler, og så er det ikke til at sige, hvilket der har været årsag til den allergiske reaktion. Det kan give problemer, hvis patienten skal opereres igen, da disse lægemidler kan skabe nogle voldsomt farlige situationer. Derudover er det et problem, at anæstesilægerne ikke har meget forstand på allergi, og allergilægerne ikke kender meget til narkoselægemidler eller stærke smertestillende lægemidler,« fortæller Lene Heise Garvey, der selv var med til at starte Dansk Anæstesi Allergi Center, som i dag har landsfunktion og udreder omkring 100 patienter om året.

Lene Heise Garvey, som selv er både narkoselæge og allergilæge, har netop afholdt et symposium om provokationstests for perioperativ allergi ved den årlige kongres for European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI).

»For 20 år siden var vores viden om perioperativ allergi og især undersøgelser for lægemiddelallergi meget begrænset, men sådan ser det ikke ud i dag,« siger Lene Heise Garvey.

Lavet provokationstests i 20 år

Udfordringen ved undersøgelser for lægemiddelallergi i en perioperativ setting er, at man i mange år ikke har vidst, hvordan man skulle undersøge for det.

En priktest på huden viser ikke altid, om patienten er allergisk. Det kan derfor være forbundet med sved på panden at skulle operere på en patient igen, hvis man ikke ved, om patienten reagerede med et anafylaktisk chok på det ene eller det andet af de 15 lægemidler, som blev benyttet i forbindelse med den seneste operation.

Den eneste måde at være sikker er ved at foretage en provokationstest, sådan som man også gør ved andre lægemidler, for eksempel penicillin eller lokalbedøvelse.

Da Lene Heise Garvey startede inden for feltet for 20 år siden, udførte ingen læger provokationstests for lægemidler benyttet i forbindelse med operation. Men det har hun fået vendt godt og grundigt op og ned på.

»Siden 2004 har vi udført provokationstests på patienter, der har haft en alvorlig allergisk reaktion i forbindelse med operation og bedøvelse. Vi var de første i verden til at gøre det, men vi har efterhånden fået hele verden til at følge med, så der i dag bliver udført provokationstests mange steder. Mine kolleger rundt om i verden skeler dog hele tiden til os, og hvad vi gør, fordi vi har udviklet måderne at lave provokationstests, og vi har lavet provokationstests for alle typer af stoffer på alle typer af patienter,« forklarer hun.

20 års erfaringer i at teste for lægemiddelallergi

På EAACI fortæller Lene Heise Garvey om netop erfaringerne fra de seneste 20 år, hvor hun også trækker særlige data frem.

De muskellammende lægemidler har først effekt på kroppens mindste muskler, og de sidder i øjnene, så når patienterne kan mærke, at deres øjenlåg bliver tunge, eller de ser dobbelt, ved vi, at stoffet har effekt

Lene Heise Garvey, læge og professor, Herlev og Gentofte Hospital

Lene Heise Garvey peger på propofol som et eksempel på, hvorfor det kan være så vigtigt at få foretaget en provokationstest for lægemiddelallergi og ikke blot en priktest i huden.

Gennem de seneste 20 år har lægerne på Dansk Anæstesi Allergi Center undersøgt 555 danskere for allergi over for propofol, der er et glimrende sovemiddel, men som kan give meget alvorlige og livstruende allergiske reaktioner.

Ud af de 555 danskere, som er blevet undersøgt for allergi over for propofol, har 10 vist sig at have det.

De ni af dem testede negativ ved en priktest og først positiv ved en provokationstest.

»Det er ikke mange patienter, men for de ni patienter, hvor vi kunne vise, at de var allergiske over for propofol, kan vi også fortælle, hvad de ikke må behandles med en anden gang. Det er et nichefelt inden for anæstesien og allergien, men som vi er rigtig gode til,« fortæller Lene Heise Garvey.

Tester kontroversielle lægemidler

Lene Heise Garvey fortæller, at provokationstests for de lægemidler, som bliver brugt i forbindelse med bedøvelse og operation, ikke er en triviel affære, men kræver den rigtige opsætning og protokol.

Allergilægerne og anæstesilægerne ved Dansk Anæstesi Allergi Center tester for allergi ved at følge en meget streng protokol, hvor de først giver patienterne en hundrededel dosis, derefter en tiendedel og til sidst fuld dosis, hvis der ikke har været reaktion på de lavere doser.

Under hele processen bliver patienterne nøje overvåget med blandt andet hjerte-ekko-kardiogram samt måling af puls, blodtryk og iltmætning i blodet.

Lægerne har også udviklet specielle protokoller til individuelle lægemidler, hvor det ikke er muligt at give den fulde dosis, for eksempel propofol.

Det seneste, som lægerne er begyndt at teste for, selvom det i mange år har været meget kontroversielt, er de muskellammende lægemidler, som for eksempel benyttes, når en patient skal have et rør til en respirator ned i halsen.

»Vi har udviklet en metode, hvor vi starter med at give patienterne meget lidt af medicinen, en tusindedel, og så observerer vi dem. De muskellammende lægemidler har først effekt på kroppens mindste muskler, og de sidder i øjnene, så når patienterne kan mærke, at deres øjenlåg bliver tunge, eller de ser dobbelt, ved vi, at stoffet har effekt. Så går vi langsomt op i dosis derfra. Vi er blandt ganske få i hele verden, som laver provokationsundersøgelser for muskellammende lægemidler,« siger Lene Heise Garvey.