Dansk forsker: Nyt om allergen immunterapi og tarmmikrobiomets rolle ved allergi var højdepunkterne på EAACI

Årets kongres for European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI) sluttede i midten af juni, men inden vi lukker helt ned for i år, ser vi lidt nærmere på, hvad der i år var de mest interessante resultater og temaer blandt verdens læger og forskere inden for området.

En af de danske læger og forskere, som var til kongressen, er Christian Wøhlk fra Lungemedicinsk Forskningsenhed ved Bispebjerg Hospital, der for nuværende er ansat i en midlertidig forskningsstilling hos ALK. Han præsenterede selv sine nyeste forskningsresultater, som viste, at allergen immunterapi normaliserer det antivirale immunforsvar i lungerne.

Det tyder på, at hvis vi behandler med allergen immunterapi tidligt i livet, kan vi måske gøre noget ved risikoen for virusinfektioner, der er koblet til risiko for dårlig lungefunktion i ikke bare barndommen, men altså også i resten af livet

Christian Wøhlk, læger og forskere, Lungemedicinsk Forskningsenhed ved Bispebjerg Hospital

Men her i artiklen har Dagens Medicin sat Christian Wøhlk i stævne til en snak om, hvilke højdepunkter han tog med sig fra årets kongres.

»Man kan sige, at der ikke var noget helt nyt, hvor vi fik resultater fra store fase 3-studier med ny medicin eller opdagede en ny sygdomsmekanisme. Men der var mange perspektiver i den forskning, som blev præsenteret, og som peger i retning af, at om 20 år er allergiske sygdomme nok noget, som vi kan kurere. Det var der relativt stor og bred enighed om på EAACI,« fortæller han.

Lungefunktionen låses fast fra barndommen af

Skal Christian Wøhlk sætte fingeren på et par af de præsentationer, som fik tilhørerne til at spærre øjnene op, kommer man ikke uden om præsentationen af den svenske børnelæge og professor Erik Melén.

Erik Melén præsenterede data fra en stor svensk kohorteundersøgelse, og de resultater viste, at allerede fra alderen otte år er lungernes funktion låst fast i et mønster, som formentlig forbliver resten af livet.

Er lungefunktionen god, normal, dårlig eller meget dårlig, hænger det ved og er meget svært at ændre efter dette tidspunkt meget tidligt i livet.

Samtidig viste undersøgelsen, at epigenetik spiller en stor rolle for lungefunktionen frem til alderen otte år, og at velkendte risikofaktorer er bestemmende for, hvem der udvikler dårlig lungefunktion – og altså må leve med det resten af livet.

Rygning i barndomshjemmet, tidlig alvorlig virusinfektion, allergi, astma, tidlig fødsel og luftforurening er de mest prominente syndere.

EAACI 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.

Ifølge Christian Wøhlk er resultatet interessant, fordi det peger på, at der indtil alderen otte år er et vindue, hvori det er muligt at skabe de bedste betingelser for udvikling af en god lungefunktion. Derefter lukker vinduet.

Han fortæller, at lignende forskningsresultater af professor og børnelæge Adnan Custovic fra Imperial College London bekræfter og uddyber, at tidlig eksponering for tobaksrøg, allergisk sensibilisering og tilbagevendende ‘wheezing’ på grund af rhinovirusinfektioner er markører for udvikling af en nedsat lungefunktion samt ‘troubles to come’.

Ydermere viste et associationsstudie på tværs af tre engelske fødsels- og børnekohorter, at nedsat lungefunktion tidligt i livet er associeret med øget risiko for hjertesygdom fra 24-årsalderen.

»Ud fra mit eget perspektiv er disse resultater meget interessante, fordi vi har gode indikationer på, at tidlig behandling med allergen immunterapi kan mindske risikoen for udvikling af svære virusinfektioner. Det har min egen forskning blandt andet vist. Dermed tyder det på, at hvis vi behandler med allergen immunterapi tidligt i livet, kan vi måske gøre noget ved risikoen for virusinfektioner, der er koblet til risiko for dårlig lungefunktion i ikke bare barndommen, men altså også i resten af livet. Lignende fund blev gjort i GAP-studiet, som viste, at jo før du sætter ind med behandling, jo færre skal du behandle for at forebygge udvikling af astmasymptomer,« siger Christian Wøhlk.

Kombination kan hjælpe ved svær allergi

En anden præsentation, som både Christian Wøhlk og mange af hans kollegaer havde set frem til, stod professor Stephen Durham fra Imperial College London bag.

Stephen Durham er verdens førende forsker inden for behandling med allergen immunterapi.

På EAACI holdt den verdensberømte forsker en forelæsning om den potentielle gevinst ved at behandle personer med allergi med en kombination af allergen immunterapi og biologiske lægemidler.

Pointen er også, at vi med flere studier kommer tættere på en forståelse af koblingen mellem tarmmikrobiomet og risiko for udvikling af allergi

Christian Wøhlk, læger og forskere, Lungemedicinsk Forskningsenhed ved Bispebjerg Hospital

Både biologiske lægemidler og allergene immunterapier har revolutioneret behandlingen af personer med allergi inden for de seneste år, men der kan ved at kombinere præparaterne måske være mere at hente.

Konceptet går i sin enkelthed ud på at give allergen immunterapi skjult af et lægemiddel, der dæmper inflammation og bivirkninger ved den allergene immunterapi ved at hæmme kroppens immunologiske reaktion.

Ifølge Christian Wøhlk kan man med kombinationsbehandlingen måske ramme nogle personer med så voldsom allergi, at de ikke kan behandles med allergen immunterapi i dag.

»Nogle patienter har så alvorlig allergi og/eller astma, at det er for farligt at give dem allergen immunterapi, selvom det vil være med til at immunisere dem, så deres allergi eller astma forbedres. Her vil det være interessant at undersøge muligheden i at give disse patienter en kombinationsbehandling, hvor man både dæmper det immunologiske respons med biologiske lægemidler og immuniserer dem med immunterapi. På det område har de tidligste studier vist lovende resultater,« siger han.

Tarmmikrobiomet er afgørende for risikoen for allergi

Christian Wøhlk fortæller, at der på EAACI også var et meget stort fokus på den betydning, som både lunge- og tarmmikrobiomet spiller for risikoen for udvikling af allergi.

Blandt andet præsenterede professor Liam O’Mahony fra University College Cork, Irland, interessante forskningsresultater, der peger på, hvad man skal spise for at holde sit tarmmikrobiom sundt og rask med dertilhørende mindre risiko for udvikling af allergi.

Det interessante ved studiet var, at det var lavet under pandemien, hvorfor det var muligt at eliminere en masse andre faktorer med potentiel betydning for tarmmikrobiomets udvikling og sammensætning. Folkene i studiet var meget simpelt mere isolerede.

Budskabet i studiet kommer dog ikke som en overraskelse, idet det viser, at varieret kost med masser af grønt og nødder er vejen frem til et sundt tarmmikrobiom.

»Men pointen er også, at vi med flere studier kommer tættere på en forståelse af koblingen mellem tarmmikrobiomet og risiko for udvikling af allergi. Det bringer os også tættere på en forståelse af, hvordan vi inden for en årrække aktivt kan behandle personer med allergi ved at genskabe et sundt tarmmikrobiom. Det bliver helt sikkert det, som alle kommer til at snakke om i fremtiden, men der kommer til at gå nogle år, inden det bliver til virkelighed,« siger Christian Wøhlk.