AHA
Tredjedagen på AHA bød på hjertemedicin og genbrug af pacemakere
Udgivet:
Kommentarer (0)
I studiet deltog 298 personer med pacemaker-behov, og de blev randomiseret til at modtage enten en ny pacemaker eller en genbrugt.
På tredje dag til årets store kongres for American Heart Association blev der blandt andet præsenteret resultater fra studier med en næsespray med blodtryksmedicin, genbrug af pacemakere og hjertemedicin til at beskytte hjertet i forbindelse med kemoterapi.
En næsespray med hjertemedicin til patienter med hjertesvigt er veltolereret og kan gøre det lettere for patienter med hjertesvigt at tage deres medicin samt holde dem ude af hospitalerne.
Det er i hvert fald det, som et studie, der netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for American Heart Association (AHA), indikerer.
I det kliniske studie RSQ-777-02 undersøgte forskere muligheden for at give hjertesvigtsmedicinen bumetanide i en næsespray fremfor intravenøst eller i tabletform.
Bumetanide virker hjerte-, nyre- og leverbeskyttende ved at fjerne overflødigt salt og vand i kroppen og lede det ud gennem urinen.
AHA 2024:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets AHA her.
I studiet deltog 68 raske personer i alderen 18 til 55 år uden hjertesvigt eller risikofaktorer for hjertesvigt.
Patienterne blev behandlet med bumetanide i både den intravenøse form, i tabletform og som næsespray.
Efterfølgende undersøgte forskerne forskelle i responsen på medicinen.
Studiet viser, at næsesprayen blev optaget gennem næsen, og at behandlingen var sikker. Næsesprayen ledte også til en sammenlignelig udskilning af salt gennem urinen.
Sammenlignet med den orale version af bumetanide opnåede forsøgsdeltagerne samme koncentration af lægemidlet i blodet ved brug af næsesprayen, men medicinen blev optaget i kroppen 33 pct. hurtigere.
Vores undersøgelse viser, at genbrug af pacemakere er miljøvenligt og kan redde livet for mennesker i andre lande, som ikke har råd til et nyt apparat. Det vil dog være nødvendigt med en mere langsigtet opfølgning for at bekræfte sikkerheden.
Thomas Crawford, professor, University of Michigan Medical School
»Vi blev overraskede over, hvor hurtigt næsesprayen virkede, og hvor varierende optagelsen af det orale lægemiddel var, selv hos raske forsøgspersoner. Patienter, der har brug for vanddrivende behandling i forbindelse med kronisk hjertesvigt og leversygdom, kan nu få en ny, selvadministreret mulighed, især når de ikke er i stand til at tage deres orale medicin, eller den ikke længere virker,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og medical director Daniel Bensimhon fra Advanced Heart Failure/Mechanical Circulatory Support Program på Cone Health, Greensboro, North Carolina, i en pressemeddelelse fra AHA.
Forskningen er samtidig publiceret i Circulation.
Muligt at genbruge pacemakere
I et andet studie, der blev præsenteret på kongressen, viste amerikanske forskere, at det faktisk er muligt at genbruge pacemakere.
Genbrug af pacemakere er interessant, fordi det måske kan give patienter i lavindkomstlande adgang til pacemakere billigere. Det er også mere miljøvenligt at genbruge medicinsk udstyr fremfor bare at kassere det efter brug.
I studiet deltog 298 personer med pacemaker-behov, og de blev randomiseret til at modtage enten en ny pacemaker eller en genbrugt.
Forskerne undersøgt for forskelle i forskellige udfald op til 90 dage efter operationen, blandt andet infektioner og behov for gen-operationer.
Forsøgsdeltagerne var gennemsnitligt 71 år gamle, og kønsfordelingen var lige.
Resultatet af studiet peger på, at genbrug af pacemakere bestemt er en mulighed.
I løbet af opfølgningsperioden oplevede fem patienter infektioner omkring implantatet. Tre var i gruppen med en ny pacemaker, og to var i gruppen med en genbrugt pacemaker.
Fem patienter med en ny pacemaker havde brug for at blive gen-opereret for at genplacere pacemakeren. Det samme gjaldt seks personer med en genbrugt pacemaker.
Vigtigt er det, at vores strategi muliggør tidlig identifikation af mennesker med høj risiko for at udvikle hjertedysfunktion
Marcely Bonatto, forsker, Heart Institute, University of São Paulo
Ingen af pacemakerne stoppede med at fungere i løbet af de 90 dage, men tre patienter døde af andre årsager. Det var alle i gruppen med nye pacemakere.
»Vores undersøgelse viser, at genbrug af pacemakere er miljøvenligt og kan redde livet for mennesker i andre lande, som ikke har råd til et nyt apparat. Det vil dog være nødvendigt med en mere langsigtet opfølgning for at bekræfte sikkerheden og effekten af renoverede enheder, herunder om de fortsat fungerer som forventet, og om batteriernes levetid bliver ved med at falde med den forventede hastighed,« siger en af forskerne bag studiet, professor Thomas Crawford fra University of Michigan Medical School i Ann Arbor, Michigan, i en pressemeddelelse.
Hjertemedicin beskytter hjertet under kemoterapi
Endelig blev der også præsenteret data fra et interessant studie, hvori forskere havde forsøgt at beskytte hjertet med hjertemedicin hos patienter med kræft i forbindelse med kemoterapi.
Det er ikke ukendt, at kemoterapi kan gå hårdt ud over hjertet. Behandling med for eksempel anthracykliner, som benyttes i behandlingen af alt fra brystkræft og leukæmi til lymfomer og sarkomer, er kendt for at have kardiomyopati som en potentiel bivirkning.
I SARAH-studiet havde forskere undersøgte, om det med behandling af kræftpatienter med hjertemedicinen sacubitril-valsartan, der er en angiotensin-receptor-neprilysin-hæmmer, er muligt at forebygge skader på hjertet hos patienter i behandling med anthracykliner.
114 voksne patienter med i behandling for brystkræft, leukæmi, sarkomer og lymfomer blev i studiet randomiseret til behandling med sacubitril-valsartan eller placebo i forbindelse med behandling med kemoterapi.
Patienterne var gennemsnitligt 52 år gamle, 90 pct. var kvinder, og de var allerede højrisikopatienter for hjertesygdom på grund af eksisterende skade på hjertet målt ved høje niveauer af troponin i blodet.
Studiet peger på, at behandling med sacubitril-valsartan i forbindelse med kemoterapi kan være med til at beskytte hjertet.
Sammenlignet med placebogruppen var behandlingen med sacubitril-valsartan associeret til 77 pct. lavere relativ risiko for yderligere hjerteskade.
»Vi har identificeret en lovende ny strategi til beskyttelse af hjertet under kræftbehandling med potentiale til at påvirke patientbehandlingen betydeligt og fremtidig forskning i hjertesygdomme og kræft. Vigtigt er det, at vores strategi muliggør tidlig identifikation af mennesker med høj risiko for at udvikle hjertedysfunktion, hvilket muliggør rettidige indgreb for at forhindre yderligere tab af hjertefunktion,« forklarer en af forskerne bag studiet, læge Marcely Bonatto fra Heart Institute ved University of São Paulo, Brasilien, i en pressemeddelelse.
Del artiklen: