Studie af talentfuld dansk forsker på AHA: Overlevelsen ved hjertestop er markant ringere i almene boligområder

Får man hjertestop, er sandsynligheden for at overleve lavere, hvis man bor i et alment boligområde sammenlignet med alle andre boligområder.

Det viser et nyt dansk studie, der også peger på mulige årsager til forskellen, blandt andet at ambulancerne kommer senere frem, og at der ikke lige så tit er forsøgt hjertelungeredning eller blevet benyttet en hjertestarter.

Ifølge en af forskerne bag studiet belyser resultaterne nogle problematikker, der skal dykkes dybere ned i.

»Vi har stadig ikke klarhed over, hvorfor personer i almene boligområder har markant ringere overlevelse ved hjertestop. Det har gjort, at vi nu er påbegyndt et studie, hvor vi vil uddanne nogle mennesker i almene boligområder i at give hjertelungeredning, ligesom vi vil lave forsøg med at opsætte flere hjertestartere og rekruttere flere hjerteløbere for at se, om det kan forbedre overlevelsen,« fortæller forskningsassistent ved Akutberedskabet i Region Hovedstaden Louise de Claville H. Flarup.

Louise de Claville H. Flarup har netop præsenteret forskningsresultatet på den årlige hjertekongres for genoplivning: Resuscitation Science Symposium, American Heart Association (AHA).

For forskningen har Louise de Claville H. Flarup desuden modtaget Early Career Investigator Award og en Poul Dudley White International Scholar Award.

AHA 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets AHA her.

Flere hjertestop i almene boligområder

Studiet er en udspringer af tidligere undersøgelser fra samme forskningsgruppe, som har vist, at forekomsten af hjertestop er højere i almene boligområder.

Måske er der også behov for at uddanne nogle personer i almene boligområder til at kunne assistere i at tilgå sundhedsvæsnet for dem, der har brug for hjælp

Louise de Claville H. Flarup, forskningsassistent, Akutberedskabet i Region Hovedstaden

Disse undersøgelser er med data fra København, Wien og Amsterdam og har vist, at pr. 100.000 indbyggere er forekomsten af hjertestop 1,5 gange højere i almene boligområder sammenlignet med i alle andre boligområder.

I det nye studie forsøgte forskerne at afklare, hvad der muligvis kan forklare de observerede forskelle.

Forskerne undersøgte blandt andet datasættene for forskelle i responstider fra ambulancetjenesten, forskelle i risiko for at dø af hjertestop, forskelle i hjælp fra folk i nærheden og forskel i brug af hjertestartere.

»Selvom vi ofte kommer til at tænke på almene boligområder som udsatte boligområder, er det langt fra sådan. Derfor bør der ikke være forskel på, om man får et hjertestop her eller i et hvilket som helst andet boligområde. Overlevelsen bør som udgangspunkt være det samme,« siger Louise de Claville H. Flarup.

Data på 8.812 personer med hjertestop heraf cirka 3.000 fra almene boligområder er med i undersøgelsen.

Markant forringet overlevelse

Resultatet af undersøgelsen peger på flere steder, hvor det at få et hjertestop i et alment boligområde er associeret med forhøjet risiko.

For det første blev en ambulance sendt afsted inden for 90 sekunder ved 39,2 pct. af tilfældene af hjertestop i alle andre boligområder og ved 37,5 pct. af tilfældene i almene boligområder.

Ambulancen var der også inden for seks minutter ved 45,6 pct. af tilfældene af hjertestop i alle andre boligområder og kun i 41,0 pct. af tilfældene i almene boligområder.

Den lidt længere ambulanceresponstid kan ifølge Louise de Claville H. Flarup blandt forklares ved udfordringer i kommunikationen under 1-1-2-opkald, hvor sprogbarrierer kan medføre, at erkendelsen af hjertestop tager længere tid, og ambulancen derfor kommer afsted senere.

Der er også forskel på den livreddende førstehjælp, der ydes inden ambulanceankomst i almene boligområder versus andre boligområder. 69,4 pct. af dem, der fik et hjertestop i alle andre boligområder, modtog hjertelungeredning, og 9,9 fik et stød med en hjertestarter.

I de almene boligområder var tallene blot 67,5 pct. og 7,7 pct.

Endelig fandt forskerne, at forskellene mellem de almene boligområder og alle andre boligområder ledte til, at 14,2 pct. af dem, der fik hjertestop i alle andre boligområder, overlevede, mens det samme blot gjaldt 8,7 pct. i de almene boligområder.

»Det er en meget markant forskel på at overleve et hjertestop, og det bekræfter vores hypotese om, at det nok forholdt sig sådan. Det kalder på, at vi identificerer de bagvedliggende årsager, så vi kan gøre noget ved dem og bringe overlevelsen efter hjertestop i et alment boligområde op på niveau med alle andre boligområder,« siger Louise de Claville H. Flarup.

Hun uddyber, at det ikke kun handler om at ruste de almene boligområder til selv at kunne tage sig bedre af personer med hjertestop, men også om at se på, om der i fremtiden kan findes løsninger på at mindske sprogbarriererne ved 1-1-2-opkald, som gør, at ambulancen kommer senere afsted og frem end ellers.

»Det handler om, at vi skal ændre noget i det præhospitale setup, så det kan håndtere de borgere, der typisk bor i almene boligområder. Måske er der også behov for at uddanne nogle personer i almene boligområder til at kunne assistere i at tilgå sundhedsvæsnet for dem, der har brug for hjælp,« siger Louise de Claville H. Flarup.