Nyt fra opsigtsvækkende dansk studie: Hjertepumpe ser ikke ud til at gavne de ældste patienter med kredsløbschok

Når der skal reddes liv blandt de mest syge patienter med blodprop i hjertet og kredsløbschok, kan læger med fordel give patienterne en hjertepumpe.

Det slog danske forskere fast i april i et opsigtsvækkende studie (DanGer Shock) i New England Journal of Medicine.

Studiet viste, at hjertepumpen Impella CP reducerede risikoen for død inden for 180 dage med hele 12,7 procentpoint fra 58,5 pct. i kontrolgruppen til 45,8 pct. i interventionsgruppen.

AHA 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets AHA her.

Nu viser en subanalyse af data fra studiet, at den gavnlige effekt af at få indlagt en hjertepumpe i forbindelse med kredsløbschok formentlig ikke gælder for de ældste patienter med blodprop i hjertet.

Analysen er netop blevet fremlagt på den årlige kongres for American Heart Association (AHA).

»Når vi kigger på den gavnlige effekt af en hjertepumpe, varer den ved frem til alderen 80 år, hvorefter den ikke længere er der. Om noget kan det faktisk være mere skadeligt at få indlagt en hjertepumpe, men det skal flere undersøgelser slå fast,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge på Rigshospitalets medicinske hjerteintensive afsnit og professor i kardiologi på Odense Universitetshospital Jacob E. Møller.

Det første til at vise en overlevelsesforbedring

I DanGer Shock-studiet deltog 355 personer med kredsløbschok, hvor 179 blev randomiseret til at modtage en pumpe, mens 176 fik standardbehandlingen.

Medianalderen var 67 år, og 79,2 pct. var mænd.

Jacob E. Møller fortæller, at tanken bag pumpen er, at den skal kunne holde kredsløbet kørende i den kritiske fase af sygdom og derved redde liv, men at det op til det omtalte studie har været meget svært at bevise, at pumpen faktisk også gør det.

Til næste år får vi nye guidelines på området, og det er stadig usikkert, hvordan resultaterne fra dette studie kommer til at være med i udformningen af guidelines

Jacob E. Møller, overlæge, Rigshospitalet

Studiet har været 10 år undervejs.

Studiet viste, at hjertepumpen, der indføres gennem kar i lysken og pumper 3,5 liter blod rundt i kroppen hvert minut, kom med en betydelig overlevelsesgevinst inden for de efterfølgende 180 dage, men at behandlingen samtidig øgede risikoen for udvikling af akut nyresvigt med behov for dialyse fra 26,7 pct. i kontrolgruppen til 41,9 pct. i interventionsgruppen.

»De resultater gav genlyd i hele verden, fordi det var første gang i 25 år, at et studie kunne vise en positiv effekt af en pumpe på denne patientgruppe. Med det nye studie har vi undersøgt, om den positive effekt så gælder for alle aldersgrupper,« forklarer Jacob E. Møller.

Gavner ikke overlevelsen blandt de ældste

I subanalysen undersøgte forskerne, hvordan det var gået de ældste 25 pct. af patienterne i studiet.

Det drejede sig om personer i alderen fra 77 år og opefter. I studiet var der meget få patienter over 85 år.

Subanalysen viste, at hjertepumpen ikke havde nogen gavnlig effekt fra alderen 80 år og op efter.

Om noget var hjertepumpen endda associeret til øget risiko for død inden for 180 dage efter interventionen.

Ifølge Jacob E. Møller kræver det større studier at slå fast, om hjertepumpen er decideret skadelig til de ældste patienter med blodprop i hjertet og kredsløbschok, men resultaterne peger alligevel i retning af, at man måske skal være varsom med at tilbyde denne behandling til denne gruppe patienter.

De har formentlig kun sjældent gavn af det.

»Det ser ud til, at man måske skal være lidt tilbageholdende med at bruge en hjertepumpe til de ældste patienter med blodprop i hjertet og kredsløbschok. Til næste år får vi nye guidelines på området, og det er stadig usikkert, hvordan resultaterne fra dette studie kommer til at være med i udformningen af guidelines, men jeg kan næsten ikke tro, at der ikke kommer det med, at man skal være opmærksom på, om det overhovedet giver mening af behandle en ældre patient med en hjertepumpe,« siger Jacob E. Møller.