Nyt fra første dag til verdens største hjertekongres: Tre forskellige resultater udgivet i New England Journal of Medicine

Den årlige kongres for American Heart Association (AHA) er skudt i gang og det med en stribe interessante forskningsresultater med kvalitet og nyhedsværdi fra den allerøverste hylde.

På kongressens førstedag er der blandt andet blevet præsenteret resultater fra tre forskellige studier, som samtidig er blevet publiceret i New England Journal of Medicine.

Det ene af disse tre studier er det såkaldte SUMMINT-studie med behandling af personer med overvægt og hjertesvigt med bevaret ejektionsfraktion med Eli Lillys overvægts- og diabetesmiddel tirzepatide.

731 personer over 40 år deltog i studiet, hvor de blev randomiseret til behandling med tirzepatide eller placebo. Forsøgsdeltagerne havde en målt ejektionsfraktion over 50 pct. og et BMI over 30.

Den mediane opfølgning i studiet var to år, hvori forskerne undersøgte, om der var forskel mellem grupperne med hensyn til dødsfald, forværring i hjertesvigt mm.

AHA 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets AHA her.

Resultatet af undersøgelsen viser meget klart, at tirzepatide kan beskytte denne patientgruppe mod forværring i hjertesygdom og død.

8,0 pct. af forsøgsdeltagerne i tirzepatide-gruppen døde eller oplevede forværring af hjertesvigt i løbet af studiet. Det samme gjorde 15,3 pct. i placebogruppen. Forskellen modsvarer en reduktion på 38 pct. i risiko.

Vores resultater stemmer overens med en anden undersøgelse af patienter med forhøjet blodtryk, men uden diabetes, som viste en signifikant reduktion på 27 pct. i forekomsten af hjertekarsygdomme

Guang Ning, læge og ph.d., Shanghai Jiao Tong University School of Medicine

Hvis man udelukkende kigger på personer, der oplevede forværring i hjertesvigt, var der en reduktion på 46 pct. i risiko i tirzepatide-gruppen.

Ydermere ledte behandling med tirzepatide til signifikant forbedring i en seks minutters gangtest, et mediant vægttab på 11,9 pct. af kropsvægten og en markant reduktion i niveauet af inflammation i kroppen som målt ved C-reaktivt protein.

»Disse resultater viser, at tirzepatide gav meningsfulde fordele for mennesker, der lever med hjertesvigt med bevaret ejektionsfraktion og svær overvægt. Patienterne oplevede en lavere kombineret risiko for forværring af hjertesvigt og død af hjerte-kar-sygdom sammen med forbedret sundhedsstatus og træningstolerance. Det er det første forsøg, der viser, at et lægemiddel kan ændre sygdommens kliniske forløb hos patienter med hjertesvigt og svær overvægt,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Milton Packer fra Baylor University Medical School, Dallas, i en pressemeddelelse fra AHA.

Blodtryk under 120 er bedst til personer med type 2-diabetes

I en anden præsentation til AHA viser forskere i en stor undersøgelse med 12.821 personer med type 2-diabetes og forhøjet systolisk blodtryk, at det at behandle aggressivt for at få blodtrykket under 120 mmHg sammenlignet med under 140 mmHg reducerer risikoen for alvorlige hjertekartilfælde.

Studiet er fra Kina og involverede personer med type 2-diabetes, forhøjet systolisk blodtryk og forhøjet hjertekarrisiko. Kriteriet for at være med i studiet var systolisk blodtryk over 140 mmHg uden brug af blodtrykssænkende medicin og systolisk blodtryk over 130 mmHg ved brug af blodtrykssænkende medicin.

I studiet blev forsøgspersonerne enten behandlet med mål om at få blodtrykket under 130 mmHg eller med mål om at få blodtrykket under 120 mmHg.

Resultatet af studiet viser, at der kan være mange fordele i at behandle blodtrykket mere aggressivt ned.

For det første var det gennemsnitlige systoliske blodtryk i de to grupper hhv. 120,6 mmHG og 132 mmHg ved en undersøgelse fire år efter behandlingsstart.

Disse resultater kan ændre, hvordan overlevende efter et hjerteanfald med ventrikulær takykardi behandles

John Sapp, læge og professor, Dalhousie University, Queen Elizabeth II Health Sciences Centre in Halifax, Canada

I den mellemliggende periode havde forsøgsdeltagerne med det lavere blodtryk 21 pct. lavere risiko for at have oplevet et alvorligt hjertekartilfælde.

393 patienter, svarende til 1,65 pct. per år, i den intensive gruppe oplevede et ikke-fatalt hjertestop, hospitalisering eller behandling for hjertesvigt, ikke-fatalt stroke eller død af hjertekarsygdom.

Det samme gjaldt 492 patienter, svarende til 2,09 pct. per år, i gruppen, som kun havde som mål at få blodtrykket under 130 mmHg.

»Vores resultater stemmer overens med en anden undersøgelse af patienter med forhøjet blodtryk, men uden diabetes, som viste en signifikant reduktion på 27 pct. i forekomsten af hjertekarsygdomme. Fremtidige retningslinjer for klinisk praksis vil forhåbentlig tage højde for disse resultater, når de kommer med anbefalinger til blodtryksmål for mennesker med type 2-diabetes,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, læge og ph.d. Guang Ning fra Shanghai Jiao Tong University School of Medicine, i en pressemeddelelse.

Ablation bedre end medicin efter hjerteanfald

I et tredje studie viser forskere, at ablation måske er en bedre løsning sammenlignet med medicin til mange patienter, som overlever et hjerteanfald, og som efterfølgende udvikler farlige forstyrrelser i hjertets elektriske signalering.

Hjerteanfald kan efterlade ar på hjertet, og disse ar kan lede til, at hjertet ikke fungerer korrekt efterfølgende og blandt andet øger hjerterytmen (takykardi).

Ventrikulær takykardi er den mest almindelige årsag til pludselig hjertedød.

I VANISH2-studiet deltog 416 patienter, som havde udviklet ventrikulær takykardi efter et hjerteanfald. Alle forsøgsdeltagerne fik indopereret en pacemaker og blev randomiseret til enten medicin for at holde styr på hjerterytmen eller ablation.

Efterfølgende fulgte forskerne forsøgsdeltagerne i mediant 4,3 år og undersøgte for forskelle mellem de to grupper i forhold til dødsfald, stød fra pacemakeren, tre eller flere tilfælde af ventrikulær takykardi i løbet af 24 timer og vedvarende ventrikulær takykardi, som krævende akut indlæggelse på et hospital.

Resultatet af undersøgelsen viser, at til denne gruppe patienter med ventrikulær takykardi efter hjerteanfald er behandling med ablation formentlig at foretrække.

I hvert fald var der 25 pct. færre tilfælde af død eller behandlingskrævende ventrikulær takykardi i gruppen, som havde modtaget ablation, sammenlignet med i gruppen, der kun fik medicin.

»For mennesker, der har overlevet et hjerteanfald og udviklet ventrikulær takykardi, viser vores resultater, at det giver bedre overordnede resultater at udføre en kateterablation for direkte at behandle hjertets unormale arvæv, der forårsager arytmien, i stedet for at ordinere hjerterytmemedicin, der kan påvirke andre organer såvel som hjertet. Disse resultater kan ændre, hvordan overlevende efter et hjerteanfald med ventrikulær takykardi behandles,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og professor John Sapp fra Dalhousie University, Queen Elizabeth II Health Sciences Centre in Halifax, Canada, i en pressemeddelelse.