Lægemidler i fokus på andendagen af stor hjertekongres

På andendagen af den årlige kongres for American Heart Association (AHA) trak forsøg med lægemidler flere overskrifter.

Blandt de mest interessante præsentationer var et studie, hvori forskere havde undersøgt brugen af lægemidlet edoxaban efter hjerteklapkirurgi til at sænke risikoen for stroke og blodpropper.

Warfarin er i dag standardbehandlingen til patienter efter hjerteklapkirurgi, men kræver regelmæssige undersøgelser af blodet for at sikre mod uhensigtsmæssig størkningsaktivitet. Det kræver edoxaban ikke.

AHA 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets AHA her.

I studiet (ENBALV) deltog 389 patienter fra Japan. De blev opereret i hjerteklappen og modtog i 12 uger efter operationen enten warfarin eller edoxaban.

Forsøgsdeltagerne var gennemsnitligt 73 år gamle.

Undersøgelsen viste, at 0,5 pct. af patienterne i behandling med edoxaban udviklede stroke eller systemiske blodpropper mod 1,5 pct. i warfarin-gruppen.

4,1 pct. af patienterne i edoxaban-gruppen oplevede alvorlige blødninger mod blot 1,0 pct. i gruppen i behandling med warfarin.

Ingen af patienterne i edoxaban-gruppen fik en blodprop i hjertet mod 1,0 pct. af patienterne i warfarin-gruppen.

Der var flere tilfælde af gastrointestinale blødninger i edoxaban-gruppen sammenlignet med i warfarin-gruppen (2,1 pct. mod 0 pct.).

Ifølge en af forskerne bag studiet peger resultaterne på, at edoxaban er lige så effektivt som warfarin i behandlingen af denne patientgruppe.

»Vores resultater viser, at edoxaban kan hjælpe med at forebygge blodpropper og slagtilfælde lige så effektivt som warfarin, hvilket indikerer, at det er et levedygtigt behandlingsalternativ efter operationen for patienter, der har fået en bioprotetisk hjerteklap. Edoxaban kan gøre livet lettere for patienter, der kommer sig efter en hjerteklapoperation. Da denne medicin ikke kræver regelmæssige blodprøver for at overvåge antikoagulationsaktiviteten og kan tages i en fast dosis uden frygt for interaktioner med mad eller anden medicin, reducerer det byrden for patienterne og forbedrer deres livskvalitet, især i de afgørende første par måneder efter operationen,« fortæller læge og ph.d. Chisato Izumin fra National Cerebral and Cardiovascular Center, Japan, i en pressemeddelelse fra AHA.

Rivaroxaban beskytter ikke hjernen

I et andet studie (BRAIN-AF) havde forskere undersøgt, om behandling med blodfortyndende medicin (rivaroxaban) kan reducere risikoen for kognitiv tilbagegang, forbipasserende blodpropper eller stroke hos voksne under 65 år med atrieflimren, men uden andre risikofaktorer for stroke.

1.235 personer i alderen 30 til 62 år deltog i studiet. Gennemsnitsalderen var 53 år, og 26 pct. var kvinder.

Selvom spironelactone ikke reducerede dødsfald eller andre større hjertekomplikationer efter et hjerteanfald, reducerede det sandsynligheden for hjertesvigt, hvilket er et vigtigt resultat for patienter og sundhedspersonale

Sanjit Jolly, forsker, Population Health Research Institute

Forsøgsdeltagerne havde atrieflimren, men ingen andre risikofaktorer nødvendiggjorde behandling med blodfortyndende medicin.

Halvdelen af forsøgsdeltagerne blev randomiseret til behandling med rivaroxaban, mens den anden halvdel modtog placebo.

I løbet af fire års opfølgning oplevede én ud af fem forsøgsdeltagere kognitiv tilbagegang, forbipasserende blodpropper eller stroke, hvoraf 91 pct. af tilfældene var kognitiv tilbagegang.

Dog fandt forskerne ingen forskel på, om forsøgsdeltagerne var blevet behandlet med rivaroxaban eller ej.

7,0 pct. af forsøgsdeltagerne i rivaroxaban-gruppen mødte det primære endepunkt mod 6,4 pct. i placebogruppen.

»I klinisk praksis har personer under 65 år med atrieflimren en tendens til at blive overbehandlet med antikoagulerende behandling, mens ældre mennesker, der har indikationer for antikoagulation, bliver underbehandlet. Vores undersøgelse understøtter de nuværende retningslinjer ved at bekræfte, at yngre mennesker med atrieflimren, men uden andre risikofaktorer for stroke, har en lav frekvens af stroke, og at antikoagulation ikke er nyttigt til at reducere risikoen for kognitiv tilbagegang,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Lena Rivard fra Montreal Heart Institute og Université de Montréal, Canada, i en pressemeddelelse.

Kun lille beskyttende effekt af spironelactone

Endelig blev der på andendagen af kongressen også præsenteret nye data fra CLEAR SYNERGY-studiet, hvori forskere havde undersøgt potentialet i blodtryksmedicinen spironelactone i forhold til at reducere risikoen for nyt eller forværrende hjertesvigt hos personer med forudgående alvorligt hjerteanfald.

I studiet indgik 7.062 personer, der blev randomiseret til behandling med spironelactone eller placebo og fulgt i mediant tre år.

Forsøgsdeltagerne var gennemsnitligt 60 år gamle, og 20 pct. var kvinder. 95 pct. havde haft et alvorligt hjerteanfald (STEMI), og 18 pct. havde diabetes.

Resultatet af studiet peger dog på, at det ikke gør den store forskel at behandle med spironelactone.

Den samlede forekomst af hjerte-relaterede problemer var hos 3,2 pct. af forsøgsdeltagerne i behandling med spironelactone og hos 3,3 pct. af forsøgsdeltagerne i placebogruppen.

Der var dog en reduktion i risikoen for nyt eller forværrende hjertesvigt på 31 pct. ved behandling med spironelactone sammenlignet med i placebogruppen (1,6 pct. mod 2,4 pct.).

Dobbelt så mange forsøgspersoner i behandling med spironelactone fik målt for høje niveauer af kalium i blodet sammenlignet med i placebogruppen 1,1 pct. mod 0,05 pct.).

»Selvom spironelactone ikke reducerede dødsfald eller andre større hjertekomplikationer efter et hjerteanfald, reducerede det sandsynligheden for hjertesvigt, hvilket er et vigtigt resultat for patienter og sundhedspersonale. Deltagerne klarede sig også meget bedre i dette forsøg end i de tidligere. Det afspejler fremskridtene inden for angioplastikteknikker i den generelle behandling af hjerteanfald. Moderne behandlingsmetoder, herunder medicin, stentteknologi og mere rettidige indgreb, har haft en positiv indvirkning på patienternes resultater,« siger en af forskerne bag studiet, læge Sanjit Jolly fra Population Health Research Institute, Canada, i en pressemeddelelse.