Høj eller lav iltning af blodet gør ingen forskel for patienter i hjertelungemaskine under hjerteoperation

Det er standardprocedure ved bypassoperationer og udskiftning af aortaklapper, at hjertet sættes i stå, og kredsløbsfunktionen overtages af en hjertelungemaskine.

Der mangler dog standardprocedurer for meget af det, som lægerne gør, blandt andet inden for justeringen af den iltmætning, som blodet med hjælp fra hjertelungemaskinen sendes rundt i kroppen med.

Nogle læger vil argumentere for, at iltniveauet skal højt op for at sikre, at organerne får ilt nok, hvilket som eksempel kan være en problemstilling hos en patient med en forsnævring i blodforsyningen til nyrerne.

Læger gør både det ene og andet, og derfor er det rart, at vi med studiet får en afklaring på, hvad der er bedst, eller om der er forskel mellem de to tilgange til behandlingen

Sebastian Wiberg, læge, Rigshospitalet

Andre læger vil argumentere for, at iltniveauet skal holdes lavt, da ilt i sig selv kan være toksisk og lede til skader på celler og DNA samt øge risikoen for blodprop i hjertet.

Nu viser et nyt dansk studie (GLORIOUS), at lægerne praktisk talt kan gøre, som de vil.

For patienten betyder det ikke det store, om iltmætningen er høj eller lav.

»Selvom det måske havde været sjovere, hvis vi havde kunnet vise, at det ene var bedre end det andet, er det her alligevel et resultat, som vi kan bruge til noget. Det er rart at vide, at til de patienter, hvor vi er bekymrede for, om de får nok ilt, kan give dem 100 pct. ilt, uden at det gør skade. Vi skal ikke være bange for at give ren ilt, og vi kan også tillade os at give mindre ilt, når det giver bedre mening,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. ved Hjerteafdelingen på Rigshospitalet Sebastian Wiberg.

Forskningen, som er sket i et samarbejde mellem Hjertekirurgisk Afdeling, Hjertemedicinsk Afdeling og Afdeling for Anæstesi og Intensiv Behandling på Hjertecentret, Rigshospitalet, har Sebastian Wiberg netop præsenteret på den årlige kongres for American Heart Association (AHA), der løber af stablen i Chicago, USA.

Manglende evidens

AHA 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets AHA her.

Når det drejer sig om brugen af hjertelungemaskine ved bypassoperationer og udskiftning af aortaklapper, er det kendt, at denne metode ikke er uden udfordringer.

Hjertelungemaskinen kan blandt andet øge risikoen for betændelsestilstande i kroppen og forstyrre blodets evne til at størkne, hvilket kan føre til organskader.

Læger arbejder i dag med forskellige tiltag for at reducere risikoen for organskader hos patienter i hjertelungemaskine, men der er kun begrænset evidens for effekten af disse tiltag.

Dette var baggrunden for etableringen af GLORIOUS-studiet.

»Vi mangler evidens for de almindelige tiltag, vi anvender ved brug af hjertelungemaskinen, som for eksempel blodtryksjustering, iltning af blodet, og om vi skal holde lungerne oppustede eller lade dem kollapse under operationen. Samtidig mangler vi også evidens for mere specielle tiltag, såsom om visse lægemidler kan reducere risikoen for komplikationer hos disse patienter,« forklarer Sebastian Wiberg.

1.200 danske patienter med i studie

I GLORIOUS-studiet deltog 1.189 patienter, der skulle opereres i hjertet i forbindelse med bypass eller udskiftning af aortaklap og derved blev lagt i hjertelungemaskine.

Det er som sådan ikke banebrydende, men det er rart, at vi nu kan få vished for, at vi ikke gør mere eller mindre skade på vores patienter

Sebastian Wiberg, læge, Rigshospitalet

Forsøgsdeltagerne blev randomiseret til at få 100 pct. ilt eller 50 procent ilt i forbindelse med brugen af hjertelungemaskinen, og forskerne og lægerne undersøgte derefter, hvordan det gik patienterne i forhold til et kombineret endepunkt bestående af død, stroke, dialysekrævende nyresvigt, forværret eller nyopstået hjertesvigt eller indlæggelse for hjertesvigt.

Forsøgsdeltagerne var mediant 68 år gamle, 17 pct. var kvinder, og cirka 35 pct. havde en frailty-score over fire.

68 pct. fik i løbet af undersøgelsen en bypassoperation, 22 pct. fik udskiftet en aortaklap, og de resterende 10 pct. fik både en bypassoperation og udskiftet en aortaklap.

Forsøgsdeltagerne blev fulgt i mediant 5,9 år.

»Læger gør både det ene og andet, og derfor er det rart, at vi med studiet får en afklaring på, hvad der er bedst, eller om der er forskel mellem de to tilgange til behandlingen,« siger Sebastian Wiberg.

Slet ingen forskel

Resultatet af studiet viste som sagt, at der ikke var forskel på at give patienterne meget eller lidt ilt i forbindelse med brugen af en hjertelungemaskine.

Faktisk var den såkaldte hazardratio på 1,01, hvilket indikerer absolut ingen forskel.

»Det er som sådan ikke banebrydende, men det er rart, at vi nu kan få vished for, at vi ikke gør mere eller mindre skade på vores patienter ved at benytte den ene eller anden tilgang til iltmætning af blodet,« siger Sebastian Wiberg.

Forskerne fra Rigshospitalet er allerede nu i gang med GLORIOUS 2-studiet, hvor de undersøger andre metoder til potentielt set at forbedre prognosen for patienter lagt i en hjertelungemaskine.

Blandt andet ser de på blodtryksjustering, om det er mest fordelagtigt at holde lungerne oppustede i stedet for at lade dem kollapse samt på brugen af dexamethason til at reducere inflammation og medicin til behandling af delir.

»Vi skal lave nogle studier, hvor vi både ser på, om vi kan optimere på de dagligdagsting, som vi ikke kommer uden om at gøre, for eksempel at tage stilling til blodtryk, iltmætning, og hvad vi skal gøre med lungerne. Men vi skal også se på nogle mere eksplorative justeringer til behandlingen, hvor vi undersøger, om for eksempel et lægemiddel kan gøre noget for patienterne,« siger Sebastian Wiberg.