Internationale tophistorier fra AHA 2022

Når det kommer til at sænke kolesteroltallet og beskytte hjertet, er kosttilskud spild af penge sammenlignet med statiner.

Det er konklusionen i et af de forskningsarbejder, der er blevet præsenteret data fra på årets store kongres for American Heart Association (AHA).

I det store studie (SPORT) har forskere undersøgt, om blandt andet fiskeolie, kanel, hvidløg, plantesteroler og røde gærris kan være kolesterolsænkende, LDL-kolesterolsænkende eller triglyceridsænkende på en måde, som er sammenlignelig med rosuvastatin. Svaret i studiet er dog et rungende nej.

AHA 2022:

Find alle vores artikler fradækningen af årets AHA her.

I studiet blev 199 forsøgspersoner i alderen 40 til 75 år med kolesterolniveauer i spændet fra 70 til 189 mg/dL uden åreforkalkning eller kardiovaskulær sygdom randomiseret til behandling med rosuvastatin eller kendte kosttilskud med fiskeolie, kanel, hvidløg, gurkemeje, kommen, plantesteroler eller røde gærris eller placebo i 28 dage.

Resultatet af studiet viser, at rosuvastatin gennemsnitligt sænkede LDL-kolesteroltallet med 37,9 pct. og samtidig virkede signifikant mere kolesterolsænkende end alle de forskellige former for kosttilskud. Det samme gjaldt for niveauerne af totalt kolesterol og triglycerider, der blev sænket med henholdsvis 24,4 pct. og 19,3 pct.

Samtidig viste forskningen, at ingen af kosttilskuddene havde en gavnlig effekt på LDL-kolesterol. Faktisk øgede kosttilskud med hvidløg niveauerne af det farlige kolesterol.

Forskerne bag studiet fortalte i forbindelse med præsentationen af deres data, at halvdelen af forsøgsdeltagerne i behandling med rosuvastatin fik sænket deres LDL-kolesterol med mere end 40 pct. Ved behandling med kosttilskuddene var det plat eller krone, hvorvidt niveauerne af kolesterol gik op eller ned.

»Vi ser tit folk, som tager 10 til 20 forskellige former for kosttilskud, og deres holdninger kommer vi ikke til at ændre med dette studie. Men for de fleste folk kan data, som viser den gavnlige effekt af statiner og de få bivirkninger, som er forbundet med statinterapi, ændre på deres adfærd og valg. Det er også op til FDA at kigge på sikkerheden af de op mod 90.000 forskellige kosttilskud på markedet i USA i dag,« fortalte en af forskerne bag studiet, læge, professor og leder af Center for Blood Pressure Disorders ved Cleveland Clinic Luke Laffin, i en pressebriefing ved kongressen.

Empagliflozin beskytter hjertet og nyrerne

I et andet studie, der blev præsenteret data fra på AHA 2022, viste forskere fra Oxford University, hvor fordelagtigt det kan være for patienter med kronisk nyresygdom at være i behandling med SGLT-2-hæmmeren empagliflozin.

Data fra studiet (EMPA-KIDNEY) blev samtidig offentliggjort i New England Journal of Medicine.

I studiet blev 6.609 patienter med kronisk nyresygdom og risiko for sygdomsprogression randomiseret til behandling med empagliflozin eller placebo. Forsøgsdeltagerne havde ved start et gennemsnitligt eGFR på 37. Desuden havde 46 pct. diabetes, og 26 pct. havde allerede eksisterende kardiovaskulær sygdom.

Efter medianopfølgningen på to år undersøgte forskerne forskelle i et kombineret endepunkt bestående af kardiovaskulær død, progression i nyresygdom, nyredød eller vedvarende fald i nyrefunktion mellem de to grupper.

Resultatet af studiet viste, at 16,9 pct. af forsøgsdeltagerne i placebogruppen ramte det kombinerede endepunkt mod blot 13,1 pct. af forsøgsdeltagerne i empagliflozingruppen. Det svarer til en risikoreduktion på 28 pct. Empagliflozin sænkede også risikoen for at dø eller blive indlagt i løbet af opfølgningsperioden.

Det er meget positivt, at empagliflozin nu også har vist gavnlig effekt på nyresygdom med eller uden samtidig type 2-diabetes

Camilla Fyhn Smidt, Medical Manager, Boehringer Ingelheim

Resultatet fra EMPA-KIDNEY flugter med data fra andre studier med behandling af patienter med kronisk nyresygdom med en SLGT-2-hæmmer, herunder studierne DAPA-CKD og CREDENCE, der undersøgte effekten af dapagliflozin til patientgruppen.

»Mit eget syn på sagen er, at disse lægemidler og i det hele taget klassen af lægemidler kommer med en substantiel fordel for patienterne, og jeg vil have svært ved at trække en streg mellem dem,« fortalte en af forskerne bag studiet, ph.d. David Preiss fra University of Oxford.

Resultatet vækker også begejstring hos Boehringer Ingelheim, der står bag empagliflozin:

»EMPA-KIDNEY-studiet har et unikt og relevant design, da det inkluderer en bredere gruppe af patienter, end der er set tidligere. Vi ved, at der er behov for nye behandlingsmuligheder, der kan forsinke progressionen hos personer med kronisk nyresygdom. Det er meget positivt, at empagliflozin nu også har vist gavnlig effekt på nyresygdom med eller uden samtidig type 2-diabetes,« lyder det fra Camilla Fyhn Smidt, Medical Manager hos Boehringer Ingelheim Danmark A/S.

På AHA 2022 præsenterede David Preiss også data fra en metaanalyse af behandling af patienter med nyresygdom med en SGLT-2-hæmmer. Det drejede sig om data fra SMART-C-studiet, der inkluderede data fra 13 tidligere placebokontrollerede studier med patienter med hjertesvigt, kronisk nyresygdom eller type 2-diabetes.

Samlet set havde forskerne data på 90.413 patienter.

I studierne reducerede behandling med en SGLT-2-hæmmer risikoen for både progression af nyresygdom, akut nyresvigt, kardiovaskulær død eller kardiovaskulær død/indlæggelse for hjertesvigt.

Godt nyt til patienter med transthyretin amyloidose

På AHA 2022 var der også muligt godt nyt til patienter med hjertesygdommen transthyretin amyloidose.

Data understøtter tidligere fund, der har vist et lovende potentiale ved CRISPR-Cas9-baseret in vivo geneditering i mennesker

Julian Gillmore, læge og ph.d., Royal Free Hospital

I et interessant studie havde forskere og læger behandlet 12 mænd med transthyretin amyloidose med den CRISPR-baserede gencelleterapi NTLA-2001. Behandlingen gives som én enkelt infusion og binder til receptorer på hepatocytterne, hvorefter genterapien deaktiverer genet for transthyretin.

Høje niveauer af transthyretin er associeret med sygdomsudvikling ved transthyretin amyloidose.

Resultatet af studiet viser, at behandlingen virker godt i forhold til at sænke niveauerne af transthyretin. Efter 28 dage var niveauerne af transthyretin sænket med minimum 90 pct. i alle forsøgsdeltagerne. Resultatet var vedholdende efter seks måneder.

67 pct. af patienterne rapporterede om blot milde til moderate bivirkninger ved behandlingen, herunder bivirkninger relateret til selve infusionen.

I studiet har forskerne også sammenlignet resultatet af behandlingen med andre transthyretinsænkende behandlinger til patienter med transthyretin amyloidose, og her var behandlingen helt på niveau med det, som patienterne tilbydes i dag, hvilket er livslange behandlinger.

Ifølge en af forskerne bag studiet er resultatet et lovende første skridt i retning mod en permanent løsning til patientgruppen.

»Disse data er konsistente med tidligere rapporterede data fra polyneuropati-armen i studiet og understøtter tidligere fund, der har vist et lovende potentiale ved CRISPR-Cas9-baseret in vivo geneditering i mennesker,« fortalte læge og ph.d. Julian Gillmore fra Royal Free Hospital, London, i en pressebriefing.

I øjeblikket foregår der mange forsøg med CRISPR-baserede in vivo-behandlinger til patienter med alt fra blindhed og HIV til Duchennes muskeldystrofi og familiær hyperkolesterolæmi, men forsøget med patienter med transthyretin amyloidose er ifølge forskerne bag studiet det første til at være en ubetinget succes.