GLP-1-analogen exenatide gavner ikke patienter i hjertelungemaskine ved bypassoperation

Hvert år skal hundredvis af danskere i en hjertelungemaskine i forbindelse med en bypassoperation eller udskiftning af en aortaklap.

Formålet er simpelthen at stoppe hjertet og give hjertekirurgen arbejdsro, samtidigt med at hjertelungemaskinen overtager funktionen af hjerte og lunger.

Studier i både dyr og mennesker har indikeret, at GLP-1-analoger muligvis kan beskytte mod organskade ved brug af hjertelungemaskine, men et nyt dansk studie (GLORIOUS) afviser, at i hvert fald GLP-1-analogen exenatide virker beskyttende.

Behandlingen med exenatide gør hverken fra eller til, så det er der ingen grund til at bruge sundhedsvæsenets dyrebare ressourcer på.

AHA 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets AHA her.

Forskningen, som er sket i et samarbejde mellem Hjertekirurgisk Afdeling, Hjertemedicinsk Afdeling og Afdeling for Anæstesi og Intensiv Behandling på Hjertecentret, Rigshospitalet, er netop præsenteret på den årlige kongres for American Heart Association (AHA), der løber af stablen i Chicago, USA.

»Der er mange argumenter for at sige, at en GLP-1-analog kunne være organbeskyttende hos patienter i hjertelungemaskine, men vi må erkende, at der er langt fra dyrestudier og indikationer til at kunne finde en reel forskel i et stort klinisk forsøg,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. ved Hjerteafdelingen på Rigshospitalet Sebastian Wiberg.

Ikke ufarligt at være i hjertelungemaskine

Når det kommer til brugen af hjertelungemaskine i forbindelse med bypassoperationer og udskiftninger af aortaklapper, er det velkendt, at det ikke er helt uden problemer.

Brugen af hjertelungemaskine kan blandt andet øge risikoen for inflammation i kroppen eller forstyrre blodets koagulation. Begge dele øger risikoen for organskade.

I dag gør læger mange ting for at mindske risikoen for organskader hos deres patienter i hjertelungemaskine, men evidensen for de ting, som lægerne gør, er meget begrænset.

Kun ganske få interventioner vil vise sig at have en positiv effekt, men det finder vi ikke frem til, medmindre vi også er villige til at lave forsøg, hvor der er risiko for ikke at finde noget

Sebastian Wiberg, læge og ph.d., Rigshospitalet

Det var hele baggrunden for etableringen af GLORIOUS-studiet.

»Vi mangler evidens for de dagligdagsting, som vi gør i forbindelse med brugen af hjertelungemaskinen, for eksempel justering af blodtryk, iltning af blodet, eller om vi skal puste lungerne op eller lade dem klappe sammen under operationen. Vi mangler også evidens for de mere eksplorative ting, for eksempel om brugen af nogle lægemidler kan reducere risikoen for komplikationer hos disse patienter,« forklarer Sebastian Wiberg.

Lovende takter for brugen af GLP-1-analoger

Flere studier har indikeret, at behandling med en GLP-1-analog måske kan beskytte mod nogle af komplikationerne ved brug af en hjertelungemaskine.

For eksempel har dyrestudier indikeret, at det kan bremse neurodegeneration og udviklingen af sygdomme som Alzheimers, Parkinsons eller ALS.

Andre studier i dyr har vist, at mus med blodprop i hjernen fik beskadiget et mindre område af hjernen, hvis de blev behandlet med en GLP-1-analog.

Forsøg i mennesker har vist, at en GLP-1-analog kan reducere infarktstørrelsen ved blodprop i hjertet, og at det er sikkert at give denne patientgruppe lægemiddeltypen.

Næsten 1.200 danskere med i studie

I GLORIOUS-studiet deltog 1.189 patienter, der skulle opereres i hjertet i forbindelse med bypass eller udskiftning af en aortaklap og derfor blev lagt i hjertelungemaskine.

Forsøgsdeltagerne blev randomiseret til behandling med GLP-1-analogen exenatide eller placebo, og forskerne og lægerne undersøgte derefter, hvordan det gik patienterne i forhold til et kombineret endepunkt bestående af død, stroke, dialysekrævende nyresvigt, forværret eller nyopstået hjertesvigt eller indlæggelse for hjertesvigt.

Forsøgsdeltagerne var median 68 år gamle, 17 pct. var kvinder, og cirka 35 pct. havde en frailty-score over fire.

68 pct. fik i undersøgelsen en bypassoperation, 22 pct. fik udskiftet en aortaklap, og de resterende 10 pct. fik både en bypassoperation og udskiftet en aortaklap.

Forsøgsdeltagerne blev fulgt i mediant 5,9 år.

Absolut ingen forskel

Resultatet af studiet blev dog ikke, som forskerne havde håbet.

Faktisk var der overhovedet ingen forskel mellem de to grupper i forhold til det kombinerede endepunkt. Den såkaldte hazardratio, der identificerer forskelle mellem grupper i kliniske forsøg, lød på 1,0.

Sebastian Wiberg fortæller, at det er klart, at når man som læge og forsker laver den slags store forsøg, håber man på, at man kan vise en forskel, og når det så ikke sker, er det en smule skuffende.

Omvendt bidrager resultatet til det samlede forskningsarbejde inden for området.

»Hvis vi gerne vil forbedre lægevidenskaben, skal vi i fællesskab få lavet en masse studier, der kan vise, om givne behandlinger virker eller ej. Kun ganske få interventioner vil vise sig at have en positiv effekt, men det finder vi ikke frem til, medmindre vi også er villige til at lave forsøg, hvor der er risiko for ikke at finde noget,« siger Sebastian Wiberg.

Forskerne fra Rigshospitalet er allerede i færd med GLORIOUS 2-studiet, hvori de undersøger andre muligheder for at forbedre prognosen for patienter i hjertelungemaskine.

De undersøger blandt andet justering af blodtryk, hvorvidt det bedst kan betale sig at holde lungerne oppustede fremfor at lade dem klappe sammen, brugen af dexamethasone for at mindske inflammation og medicin til behandling af delir.