Usund kommunikation: Personer med diabetes og deres behandlere taler ikke nok om sociale medier

Et nyt forskningsarbejde, der netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for American Diabetes Association (ADA) i New Orleans, USA, viser, at behandlere ikke spørger nok ind til, om personer med diabetes benytter sociale medier til at blive klogere på deres sygdom.

Personer med diabetes fortæller heller ikke nødvendigvis, hvilke informationer de finder på de sociale medier, også selvom informationerne hjælper dem med at håndtere deres kroniske sygdom i hverdagslivet og har indflydelse på deres behandlingspræferencer.

ADA 2022:

Find alle artikler fra dækningen af årets ADA her.

Ifølge forskeren bag studiet kan det ellers gavne samtalen mellem behandlere og personer med diabetes, hvis de sammen taler om informationer fra de sociale medier og får dem perspektiveret med behandlerens faglighed.

»Sociale medier er som en parallelverden, vi sjældent taler om i konsultationsrummet. Men der ligger en værdi i at få det italesat, så behandleren kan få et større indblik i folks sygdomsrelaterede færden på de sociale medier. En del personer med diabetes vil faktisk også gerne have behandlerens hjælp til bedre at navigere i al den information, de finder online,« fortæller ph.d.-studerende Emilie Mølholm Kjærulff fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

80 danske Facebook-grupper for diabetes

I sit studie har Emilie Mølholm Kjærulff interviewet 25 personer med enten type 1- eller type 2-diabetes samt 19 behandlere, herunder læger, sygeplejersker og diætister.

I sine interviews har hun blandt andet spurgt ind til, hvilke informationer personer med diabetes opsøger på sociale medier. Det kan blandt andet dreje sig om informationer om medicin, diæter eller om tekniske detaljer relateret til insulinpumper.

Emilie Mølholm Kjærulff har også spurgt, hvorvidt patienterne italesætter over for deres behandlere, at de søger information på sociale medier, ligesom hun har spurgt behandlerne om, hvorvidt de spørger ind til sociale medier i deres konsultationer.

»Sociale medier repræsenterer en massiv udvikling i vores samfund, der på verdensplan har over fire mia. brugere. I Danmark er der over 80 diabetesrelaterede grupper på Facebook med over 80.000 brugere tilknyttet. Der findes altså et landskab på de sociale medier, som kan være relevant for den måde, hvorpå folk håndterer deres kroniske sygdom,« forklarer Emilie Mølholm Kjærulff.

Informationer fra sociale medier forbliver ofte usagt

Resultatet af de mange interview viser, at information fra sociale medier ofte forbliver usagte i konsultationen.

Personer med diabetes adresserer ikke nødvendigvis eksplicit, at de har fået et råd på Facebook vedrørende valget af en diæt eller insulinpumpe, og behandlerne inviterer heller ikke til dialog om den information, som patienten tager med ind i klinikken.

»De få blandt de interviewede behandlere, der faktisk spørger ind til brugen af de sociale medier, er også mere opmærksomme på, hvornår folk med diabetes bringer information fra sociale medier i spil i konsultationen, også selvom kilden ikke bliver nævnt direkte. Disse behandlere rapporterer også, at de ofte har samtaler om information fra sociale medier, og de opfordrer også personer med diabetes til at bruge de sociale medier, fordi de ser en værdi i det,« siger Emilie Mølholm Kjærulff.

Sociale medier er kommet for at blive

Emilie Mølholm Kjærulff mener, at behandlere bør blive mere opmærksomme på at spørge ind til sociale medier i konsultationerne, og at de bør sætte sig mere ind i, hvordan sociale medier bliver brugt til at udveksle sygdomsrelateret information. Dette burde ifølge forskeren være en del af behandlernes kommunikationsundervisning.

»Mange behandlere er formentlig bekymrede for farlige råd, der florerer online, og hvis man som behandler har sparsomt kendskab til, hvad der foregår online, kan det også være sværere at indgå i en kvalificeret i dialog om information fra sociale medier,« siger hun.

Ikke desto mindre skal der spørges direkte ind til sociale medier i konsultationen.

»Personer med kroniske sygdomme har ansvaret for at tage hånd om deres sygdom 24 timer i døgnet året rundt, men de ser kun deres læge et par gange om året. Derfor er det naturligt, at de søger information på sociale medier og fra andre, som er i samme situation som dem. Der ligger en stor værdi i, at behandleren spørger ind til, hvad folk læser på nettet, og hvordan de bruger det i forhold til håndteringen af deres kroniske sygdom. Lige nu tyder det på, at det er patientens ansvar at bringe informationen på banen, og der er derfor brug for, at behandlerne legitimerer, at folk selvfølgelig søger information fra andre end behandlerne,« siger Emilie Mølholm Kjærulff.