Topstudie på ADA viser øget nyrebeskyttelse ved at tillægge GLP-1 til diabetesbehandling med SGLT2-hæmmere

Personer med kronisk nyresygdom og type 2-diabetes anbefales i dag at være i behandling med blandt andet en SGLT2-hæmmer, da det har gavnlig effekt på både diabetes, nyrer og hjertekarsystemet hos denne patientgruppe.

GLP-1-receptoragonister kan noget af det samme, men det er faktisk ikke velundersøgt, om det gavner patienterne af kombinere de to behandlinger, eller om den mulige effekt allerede er opnået ved behandling med SGLT2-hæmmeren.

Det spørgsmål kaster en ny analyse af data fra det store FLOW-studie med semaglutid til behandling af personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom nu lys over.

I studiet var nogle af forsøgsdeltagerne i forudgående behandling med en SGLT2-hæmmer, men der var alligevel nyrebeskyttende effekt af tillæg af semaglutid til behandlingen, viser analysen.

Læs Dagens Medicins dækning af ADA 2024 her.

»Tidligere studier har vist en additiv effekt af en SGLT2-hæmmer og semaglutid i forhold til hjertekarrisiko, men det er første gang, at en mulig additiv nyrebeskyttende effekt bliver undersøgt hos personer med kronisk nyresygdom,« fortæller en af forskerne bag studiet, forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing.

Peter Rossing har netop præsenteret data på den årlige kongres for American Diabetes Association (ADA), ligesom resultaterne er publiceret samtidig i Nature Medicine.

Nyrebeskyttende effekt, men ingen effekt på primære endepunkt

I FLOW-studiet blev personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom randomiseret til behandling med semaglutid eller placebo.

3.533 personer indgik i studiet, og af dem var 550 allerede i forudgående behandling med en SGLT2-hæmmer.

Det primære endepunkt i studiet var en kombination af nyresvigt, reduktion i eGFR på mere end 50 pct. eller nyre-/hjertedød.

Resultatet af hovedstudiet viste, at behandlingen med semaglutid reducerede risikoen for det primære endepunkt med 24 pct. sammenlignet med placebo.

Der var i gruppen af forsøgsdeltagere i behandling med en SGLT2-hæmmer dog ingen gavnlig effekt på det primære endepunkt i at tillægge semaglutid til behandlingen.

»Det var lidt overraskende, fordi det havde vi faktisk forventet og håbet på,« forklarer Peter Rossing.

En analyse af sekundære endepunkter viste til gengæld, at tillæg af semaglutid til behandlingen med en SGLT2-hæmmer giver en ekstra nyrebeskyttende effekt.

Blandt andet fandt forskerne, at tillæg af en GLP-1-receptoragonist reducerede kurven for fald i eGFR, og at effekten var på linje med det, som blev set i den del af studiet, hvor forsøgsdeltagerne ikke på forhånd var i behandling med en SGLT2-hæmmer.

»Det vil sige, at selvom vi måske har været uheldige i forhold til det primære endepunkt, ser det alligevel ud til, at dem, der allerede er i behandling med en SGLT2-hæmmer, også får gavn af at få lagt en GLP-1-receptoragonist oven i behandlingen,« siger Peter Rossing.

Behandlingsvejledningerne bør ændres

Ifølge Peter Rossing peger resultatet i retning af, at det giver mening at ændre retningslinjerne på området, så GLP-1-receptoragonister kan gav gives til personer med type 2-diabetes og nyresygdom ikke bare for at reducere blodsukkeret og sænke risikoen for hjertekarsygdom, men også begrænse udviklingen af nyresygdom.

Han fortæller, at det i fremtiden formentlig vil være således, at personer med type 2-diabetes og nyresygdom kan behandles med både RAS-blokade, en angiotensinreceptoragonist, en SGLT2-hæmmer og en GLP-1-receptoragonist.

Det betyder dog ikke, at alle skal i behandling med alt, og at rækkefølgen skal være den samme for alle personer med type 2-diabetes og nyresygdom.

»Jeg tror, at vi i fremtiden vil kigge meget på biomarkører til at bestemme, hvordan vi skal skræddersy behandlingen til for eksempel personer med svær overvægt, og hvem der bare skal have det hele. Hvis vi kigger på tallene fra FLOW-studiet, så døde 15 pct. af forsøgsdeltagerne inden for fire år. I den sammenhæng er det lige så alvorligt at have type 2-diabetes med nyresygdom med forhøjet albuminuri, som det er at have kræftsygdom,« siger Peter Rossing.