Svingende blodtryk sladrer om risiko for udvikling af komplikationer til diabetes

Variationer i blodtryk kan være en indikator for risikoen for at udvikle diabetisk nyresygdom.

Det viser et nyt dansk studie, der netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for American Diabetes Association (ADA), som afholdes i New Orleans, USA, i dagene 3.-7. juni.

ADA 2022:

Find alle artikler fra dækningen af årets ADA her.

Ifølge en af forskerne bag studiet kan vi uden meromkostning få et mere præcist mål for, om personer med type 1-diabetes er i risiko for at udvikle nyresygdom eller ej.

»Vores resultater viser, at hvis blodtrykket svinger meget i løbet af en kort periode på tre måneder, har man højere risiko for at udvikle svær nyresygdom. Idet vi allerede måler blodtrykket hos personer med type 1-diabetes, er det muligt, at vi kan opdatere risikovurderingen for nyresygdom, uden at det kommer til at koste os mere,« siger læge og ph.d.-studerende Viktor Rotbain Curovic fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Trukket data fra stort studie

I studiet har forskerne gennemgået data fra det såkaldte PERL-studie, der inkluderede 422 personer med type 1-diabetes og forhøjede niveauer af urinsyre, hvilket deltagerne var i medicinsk behandling for.

Forsøgspersonerne blev hyppigt undersøgt for blandt andet blodtryk, nyrefunktion, blodsukker m.m.

Resultatet af PERL-studiet viste, at de forskellige målinger alle kan benyttes som risikomarkører for nyresygdom.

»Vi kan bruge de forskellige målinger til at danne os et billede af risikoprofilen for den enkelte patient. Høj alder er en risikofaktor, og det er højt blodtryk også. Men det er ikke altid lige til at gennemskue, hvad der er det mest vigtige for en specifik sygdom. Det undersøgte vi i PERL-studiet og lavede en optimal model, som indeholder en række variabler, der er vigtige for udvikling af nyresygdom og alvorlig nyresygdom,« forklarer Viktor Rotbain Curovic.

Læger skal være opmærksomme på variation i blodtryk

I det nye studie er forskerne gået skridtet videre og har undersøgt, om variation i de forskellige målepunkter også har betydning for risikoen for udvikling af nyresygdom.

Forskerne kiggede specifikt på variationer i blodtryk, langtidsblodsukker, mængden af urinsyre og mængden af kreatinin, der er et affaldsstof fra muskelmetabolismen, og som kan benyttes til at sige noget om nyrefunktionen.

Resultatet af undersøgelsen viste, at variation i blodtryk er en risikofaktor for udvikling af svær nyresygdom.

Det vil sige, at hvis en person svinger meget i blodtryk i løbet af en kort periode på tre måneder, har personen højere risiko for at udvikle nyresygdom. Variation i de tre andre målepunkter havde ikke samme association.

Ifølge Viktor Rotbain Curovic bør dette faktum inkluderes i de modeller, som risikovurderer patienter med type 1-diabetes i forhold til udvikling af nyresygdom.

»Det er stadigvæk sådan, at langtidsblodsukker, nyrefunktion, æggehvidestoffer i urinen, blodtryk, hjerterytme og behandling med visse former for medicin har den største betydning for risikoen for at udvikle nyresygdom. Men variation i blodtryk har også en betydning, og da vi allerede måler blodtryk og løbende opdaterer det i Sundhedsplatformen eller andre journalsystemer, vil det være en let beregning at give et mere præcist mål uden ekstra omkostninger,« siger han.

Viktor Rotbain Curovic mener også, at der kan være en fordel i, at læger er mere opmærksomme på, hvis en patients blodtryk svinger meget fra måling til måling.

»Det kan godt være, at det ser fornuftigt ud, når man kigger over tid, men hvis der er store udsving mellem målingerne, kan der være behov for en ekstra vurdering af patientens risiko for udvikling af nyresygdom,« siger han.