Opsamling på 21 studier: Højt niveau af insulin i hjernen beskytter muligvis mod demens

En diagnose med type 2-diabetes kommer sjældent alene.

Man skal passe på med at drage for mange konklusioner, men vores studie indikerer, at hvis man stimulerer kroppen, og dermed muligvis også hjernen, med høje niveauer af insulin, kan man påvirke glukoseoptagelsen i hjernen og måske forebygge kognitiv svækkelse

Nicole Jacqueline Jensen, ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Copenhagen og Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital

Ofte går en diagnose med type 2-diabetes hånd i hånd med forhøjet risiko for udvikling af kognitive forstyrrelser og demens.

Nu viser et nyt dansk oversigtsstudie med data fra 21 tidligere studier og over 3.600 personer, at nedsat insulinfølsomhed, der er et af kendetegnene ved type 2-diabetes, kommer med nedsat optag af sukker i hjernen.

Netop nedsat glukosemetabolisme i hjernen er en af de metaboliske forstyrrelser ved udvikling af demens, især Alzheimers. Personer med type 2-diabetes har da også øget risiko for udvikling af hukommelsessvigt.

Omvendt viser studiet faktisk også, at hvis niveauerne af insulin eksperimentelt øges hos personer med insulinresistens, gør optaget af sukker i hjernen det også.

Opdagelsen peger på den måde på et muligt sted at sætte ind med medicinsk behandling for at bryde den ellers ubrydelige kobling mellem type 2-diabetes og risikoen for udvikling af hukommelsessvigt.

»Man skal passe på med at drage for mange konklusioner, men vores studie indikerer, at hvis man stimulerer kroppen, og dermed muligvis også hjernen, med høje niveauer af insulin, kan man påvirke glukoseoptagelsen i hjernen og måske forebygge kognitiv svækkelse ved blandt andet Alzheimers,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Nicole Jacqueline Jensen fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Nicole Jacqueline Jensen har netop fremlagt sine forskningsresultater på den årlige kongres for American Diabetes Association (ADA).

Data på flere end 3.600 personer

I studiet har Nicole Jacqueline Jensen med sine kollegaer indhentet data fra alle tænkelige tilgængelige studier, hvori forskere både har data for insulinresistens på deres forsøgsdeltagere, og hvor forsøgsdeltagerne havde fået foretaget en glukose-PET-skanning.

I alt fandt forskerne frem til 21 studier med 3.620 personer.

Forskerne undersøgte i den samlede mængde data, om der var forskel i glukoseoptaget i hjernen mellem personer med høj grad af insulinresistens, for eksempel som hos personer med type 2-diabetes eller hos personer med målt høj grad af insulinresistens, eller lav grad af insulinresistens. Sidstnævnte kunne være kontroller i forsøgene.

Ydermere undersøgte forskerne særskilt data fra forsøg, hvor personer med insulinresistens havde fået stabiliseret deres blodsukker med konstant infusion af insulin og variabel infusion af sukker. Det leder til hyperinsulinæmi, hvor niveauer af insulin er unaturligt høje.

I undersøgelsen kiggede forskerne på, hvad insulinresistens under faste og hyperinsulinæmiske forhold betyder for hjernens optage af sukker målt ved PET-skanning.

Insulin øger sukkeroptagelsen i hjernen

Resultatet af studiet viser for det første, at personer med insulinresistens er dårligere til at optage sukker i hjernen.

ADA 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ADA 2023 her.

Det peger i retning af den foreslåede sammenhæng mellem insulinresistens og høj risiko for udvikling af demenssygdom, hvor sukkeroptagelsen i hjernen ser ud til at være en vigtig spiller.

»Ved insulinresistens ser vi det samme, som vi ser ved Alzheimers, nemlig at hjernen er dårlig til at optage og forbrænde sukker,« forklarer Nicole Jacqueline Jensen.

Omvendt fandt forskerne til deres overraskelse, at eksperimentel hyperinsulinæmi hos personer med insulinresistens er associeret med en højere optag af sukker i hjernen og højere omsætning.

»Det er interessant, fordi det normalt er sådan, at har man insulinresistens, er kroppen dårligere til at optage sukker i muskler og fedtvæv. Sådan er det åbenbart ikke for hjernen, når insulinniveauerne holdes oppe,« siger Nicole Jacqueline Jensen.

Kan pege på kur mod Alzheimers

Nicole Jacqueline Jensen mener, at studiet peger i retning af en mulighed for at benytte insulin til at modvirke kognitiv svækkelse hos personer med insulinresistens.

Faktisk foregår der allerede flere studier, hvori forskere netop undersøger en mulig brug af intranasal insulin til at forebygge kognitiv svækkelse ved Alzheimers.

For forskerne fra Steno Diabetes Center Copenhagen bliver det næste skridt at lave forsøg, som kan gøre dem klogere på de mekanismer, som kobler insulinresistens, insulin, sukkermetabolismen i hjernen og demenssygdomme sammen.

»Vi er lige nu i færd med at opsætte et forsøg, hvor vi vil prøve at påvirke insulinniveauerne i hjernen ved at stimulere med insulin via en næsespray. Det kan forhåbentlig hjælpe os til at komme tættere på at kunne forklare, hvor insulin har en effekt. Er det over blodhjernebarrieren eller ved en direkte påvirkning af neuronerne? Det er skridt på vejen til at finde ud af, hvordan vi måske ved at påvirke niveauerne af insulin i hjernen bedre kan målrette medicinsk behandling til personer med risiko for udvikling af demenssygdom,« siger Nicole Jacqueline Jensen.