Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

ADA

Nye opdaterede guidelines fra ADA

Udgivet:
Kommentarer (0)

Den årlige kongres for American Diabetes Association er slut, og vi samler op på de sidste store nyheder. Blandt andet blev guidelines på flere områder opdateret.


På den årlige kongres for American Diabetes Association (ADA) blev der i år opdateret flere steder i guidelines for behandling af diabetes (Standards of Care in Diabetes-2023).

I mere end 30 år har ADA været aktivt involveret i udvikling af kliniske anbefalinger, som klinikere, forskere, sundhedspersoner, politikere og andre kan forlade sig på i forhold til at guide diabetesbehandlingen

Robert Gabbay, læge & Chief Scientific and Medical Officer i ADA

En af de mest bemærkelsesværdige opdateringer var anbefalingerne inden for tidlig diagnose og behandling af ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD), herunder NASH.

70 pct. af personer med type 2-diabetes rammes af leversygdom, der kan lede til arvævsdannelse i leveren og udvikling af leverkræft samt øget risiko for kardiovaskulær sygdom og død.

På den baggrund har ADA opdateret sektion fire af deres diabetesguidelines til at inkludere flere anbefalinger vedrørende screening for NAFLD/NASH og behandling af NAFLD/NASH hos personer med diabetes.


ADA 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ADA 2023 her.


»Leversygdom bliver i stigende grad anerkendt som et stort problem relateret til diabetes. ADA er opsat på at forebygge og kurere diabetes, der er en kompleks, kronisk sygdom, som kræver kontinuerlig medicinsk behandling. I mere end 30 år har ADA været aktivt involveret i udvikling af kliniske anbefalinger, som klinikere, forskere, sundhedspersoner, politikere og andre kan forlade sig på i forhold til at guide diabetesbehandlingen,« fortæller læge Robert Gabbay, der er Chief Scientific and Medical Officer i ADA, i en pressemeddelelse.

Opdateringen af guidelines understreger vigtigheden af tidlig opdagelse af NAFLD hos personer med diabetes samt den rette behandlingstilgang. Tidlig opdagelse tillader tidlig behandling, hvilket reducerer risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer.

Opdatering på lægemiddel til at forebygge type 1-diabetes

På ADA blev der også offentliggjort opdateringer i Standards of Care in Diabetes-2023 i forhold til brugen af teplizumab til forebyggende behandling til personer i risiko for udvikling af type 1-diabetes.

Teplizumab er et monoklonalt antistof, der er målrettet immunforsvaret og har vist sig at kunne forsinke udviklingen af type 1-diabetes hos højrisikopersoner.

Opdateringen af guidelines reflekterer resultater fra nylige kliniske studier, som også i USA har ledt til en godkendelse af teplizumab i netop denne indikation.

I guidelines er der opdateret i sektionerne for både diagnosticering af type 1-diabetes og forebyggelse af type 1-diabetes.

Blandt andet er screeningskriterierne hos præsymptomatiske personer opdateret, så personer, der tester positive for autoantistoffer, kan kandidere til præventiv behandling med teplizumab med formålet at forsinke sygdomsudviklingen.

Guidelines er også opdateret med formålet at reflektere den position, som teplizumab kan have i den forebyggende behandling af visse børn og voksne med høj risiko for udvikling af type 1-diabetes.

»Teplizumab har potentialet til at forsinke udviklingen af type 1-diabetes og forbedre livet for personer med høj risiko for sygdommen. De opdaterede guidelines giver klinikere de nyeste evidensbaserede anbefalinger vedrørende brugen af teplizumab med formålet af forsinke sygdomsudviklingen,« siger Robert Gabbay.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere