Ingen tilfælde af ketoacidose blandt danskere med type 1-diabetes i behandling med SGLT2-hæmmere 

Først blev SGLT2-hæmmere godkendt i Europa som tillægsbehandling til insulin til personer med type 1-diabetes, men i 2021 blev indikationen taget af bordet igen. Årsagen var formentlig risikoen for udvikling af ketoacidose.

ADA 2022:

Find alle artikler fra dækningen af årets ADA her.

Nu viser et nyt dansk studie, at vi i Danmark ikke har haft ét eneste tilfælde af ketoacidose blandt de personer med type 1-diabetes, som er blevet behandlet med SGLT2-hæmmere.

Forskningsresultatet er netop blevet præsenteret på den årlige kongres for American Diabetes Association (ADA), som løb af stablen i New Orleans, USA og sluttede i går 7. juni.

»Det viser, at vi i Danmark måske er gode til at undervise og vejlede personer med type 1-diabetes i brugen af SGLT2-hæmmere samt at udvælge de rigtige patienter til behandling. Derudover ved vi, at SGLT2-hæmmere har en gavnlig effekt på hjertet og nyrerne hos personer med type 2-diabetes og hos personer uden diabetes, men de forsøg er ikke lavet på personer med type 1-diabetes. Der kan være et potentiale i denne behandling, som endnu ikke er undersøgt godt nok,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Elisabeth Buur Stougaard fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Ingen tilfælde af ketoacidose i Danmark

Indikationen for behandling af type 1-diabetes med tillægsbehandling med SGLT2-hæmmeren dapagliflozin har i Danmark været til patienter med BMI over 27, når patienterne samtidig ikke har været tilstrækkeligt behandlet med insulin.

I studiet har forskerne i et samarbejde mellem 15 læger på 9 forskellige behandlingssteder i Danmark indsamlet information om alle de danskere med type 1-diabetes, som har været i behandling med dapagliflozin, siden lægemidlet blev godkendt i EU.

I alt drejer det sig om 134 patienter, som samlet set repræsenterer 222 patientår.

Store kliniske studier har indikeret, at risikoen for udvikling af ketoacidose ligger på omkring én til fire pct., men Elisabeth Buur Stougaards studie viser, at vi i Danmark ikke har oplevet ét eneste tilfælde i løbet af den tid, hvor det har været muligt at modtage behandlingen.

Fordele opvejer muligvis risici

Elisabeth Buur Stougaard mener, at studiet lægger op til en debat om fordele og ulemper ved behandling af personer med type 1-diabetes med tillæg af en SGLT2-hæmmer.

Ketoacidose er en meget alvorlig tilstand, der potentielt set kan være dødelig, og den kan opstå, når en person med type 1-diabetes ikke får insulin nok. I det tilfælde begynder kroppen at forbrænde fedt i stedet for sukker, og det kan lede til en syreforgiftning.

SGLT2-hæmmere spiller ind i ligningen, idet lægemidlet reducerer behovet for insulin, og hvis ikke personen med type 1-diabetes får tilstrækkeligt med insulin, kan tingene gå grueligt galt.

Omvendt kommer SGLT2-hæmmere ofte med en gavnlig effekt på hjerte og nyrer, og den kan være særlig relevant for personer med type 1-diabetes og nyresygdom.

»Vores vigtigste budskab er, at der er behov for at få lavet studier, som kan afdække, om SGLT2-hæmmere beskytter nyrerne og hjertet hos personer med type 1-diabetes. Viser det sig at være tilfældet, skal man nok overveje, om det ikke opvejer risici for ketoacidose alligevel at tilbyde behandlingen med SGLT2-hæmmere, hvis vi samtidig sørger for at udvælge de rette patienter og udstyre dem med den rette vejledning, så det minimerer risikoen for, at det går galt,« siger Elisabeth Buur Stougaard.