Individuel medicinering til personer med diabetisk nyresygdom er mest effektivt

Indenfor de seneste år er der kommet flere former for lægemidler på markedet til behandling af personer med type 1- eller type 2-diabetes og nyrepåvirkning.

Nu viser ny dansk forskning, at der er forskel på, hvilken type medicin der virker bedst til den enkelte patient.

ADA 2022:

Find alle artikler fra dækningen af årets ADA her.

For hver enkelt patient gælder det, at nogle typer af medicin effektivt vil nedsætte mængden af æggehvidestoffer i urinen, hvilket modvirker risikoen for nyreskader, mens andre typer af medicin ikke har denne gavnlige effekt.

Forskningsresultatet peger på, at læger med fordel kan afprøve forskellige former for medicin for på den måde at finde frem til netop den behandling, som passer den enkelte patient bedst.

»I 30 år har vi behandlet patienter med diabetes og nyrepåvirkning med RAS-blokade. Det har i store studier vist sig at kunne forhindre nyresygdom og derved øge overlevelsen. Problemet er bare, at op imod 40 pct. af dem, som vi behandler med RAS-blokade, ikke opnår en effekt på niveauerne af æggehvidestoffer i urinen. Med de nye former for medicin på markedet skylder vi os selv at finde ud af, hvilken type af medicin der virker bedst til den enkelte,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Viktor Rotbain Curovic fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Viktor Rotbain Curovic har netop offentliggjort sine forskningsresultater på den årlige kongres for American Diabetes Association (ADA), der afholdes i New Orleans fra 3.-7. juni.

63 patienter behandlet med fire forskellige lægemidler

I studiet, der inkluderede 63 personer med enten type 1- eller type 2-diabetes, afprøvede forskerne 4 forskellige lægemidlers evne til at nedsætte niveauerne af æggehvidestoffer i urinen.

Det drejede sig om lægemidlerne:

• RAS-blokade: Telmisartan

• SGLT2-hæmmer: Empagliflozin

• DPP4-hæmmer: Linagliptin

• JAK-hæmmer: Baricitinib

Forskerne randomiserede patienterne til behandling med ét af de fire lægemidler i fire uger.

Derefter fulgte en udvaskningsperiode i fire uger, inden patienterne blev randomiseret til et af de tilbageværende lægemidler.

Sådan fortsatte forskerne, indtil patienterne havde været behandlet med alle fire typer af lægemidler.

26 af patienterne i forsøget havde type 1-diabetes, mens 37 personer havde type 2-diabetes. Gennemsnitsalderen for forsøgsdeltagerne var 64 år, og 83 pct. var mænd.

»Forsøget handlede meget simpelt om at finde ud af, hvilken medicin der har den bedste effekt på den enkelte. Efter at alle patienterne havde afprøvet alle former for lægemidler, gentog vi den behandling, som havde virket bedst, for at sikre os, at vi kunne genfinde de samme resultater,« forklarer Viktor Rotbain Curovic.

Individuel behandling gavner flere patienter

Resultatet af forskningen viser forskellige ting.

For det første fandt forskerne, at patienterne gennemsnitligt opnåede 40 pct. reduktion i æggehvidestoffer i urinen med den bedste individuelle behandling.

Samtidig fandt forskerne, at for hver enkelt patient var den gennemsnitlige effekt af de tre andre behandlinger lig med nul.

Viktor Rotbain Curovic fortæller, at de nye guidelines fra ADA dikterer, at patienter skal sigte mod 30 pct. reduktion i niveauerne af æggehvidestoffer ved brug af standardbehandlingen, hvilket vil sige RAS-blokade.

»I vores forsøg kan vi se, at 49 pct. af patienterne opnåede 30 pct. reduktion i niveauerne af æggehvidestoffer under standardbehandlingen, mens 74 pct. af patienterne opnåede det med den individuelt bedste behandling. Det svarer til, at vi ved at være behandlingsselektive kan få 25 pct. flere patienter til at opnå målet om reduktion i æggehvidestoffer,« siger han.

Behov for ny behandlingstilgang

Af andre resultater fandt forskerne, at 52 pct. af patienterne havde RAS-blokaden som den bedste behandling, 17 pct. havde SGLT2-hæmmeren som bedste behandling, 17 pct. havde DDP4-hæmmeren som bedste behandling, mens 13 pct. havde JAK-hæmmeren som den bedste behandling.

Forskerne fandt også forskel på, hvor mange patienter med hhv. type 1-diabetes og type 2-diabetes der havde gavn af de forskellige behandlinger.

Ifølge Viktor Rotbain Curovic peger forskningsresultatet på en mulig forbedring i behandlingen ved at ændre i den måde, som vi vælger medicin på til personer med diabetes og nyrepåvirkning.

»I dag har vi et førstevalg, og hvis det ikke virker, lægger vi et andet lægemiddel oven i. Men i stedet for at lægge endnu et lægemiddel oven i en behandling, som ikke virker, bør vi i stedet systematisk gennemgå behandlingerne til den enkelte patient for at finde ud af, hvordan man opnår det bedste resultat. Det kræver selvfølgelig lidt mere af os klinikere, men det vil være gavnligt for både omkostninger og risikoen for bivirkninger«, siger han.