Det fysiske fremmøde var den ­største oplevelse på årets ADA

Årets kongres for American Diabetes Association (ADA) er slut, og gaderne i New Orleans er igen overladt til det festende folk fra ‘The Big Easy’.

Dagens Medicin har talt med forskningsleder og overlæge Peter Rossing fra Steno Diabetes Center Copenhagen om højdepunkterne på dette års kongres, og for ham stod én ting over alt andet: det sociale.

ADA 2022:

Find alle artikler fra dækningen af årets ADA her.

7.000 læger og forskere fra hele verden var samlet for første gang siden pandemiens begyndelse, og selvom det var færre end ved tidligere kongresser, var det alligevel tiltrængt for de fleste af de fremmødte igen at have muligheden for at se hinanden i øjnene og sludre om både det faglige og om løst og fast over en kop kaffe og en sandwich.

»Det har været helt fantastisk igen at få muligheden for at møde mine kollegaer fra hele verden. Det er fordelen og vigtigheden af de fysiske kongresser, og så har jeg også været særligt begejstret for, at der har været så mange danske præsentationer på kongressen i år,« siger Peter Rossing.

Fedmemiddel stjal overskrifterne

Foruden det sociale vil mange nok pege på de nye tirzepatid-data som det mest iøjnefaldende på dette års kongres for ADA.

Eli Lillys diabetesmiddel viste sig i et stort klinisk studie at lede til et vægttab på svimlende 22,5 pct., og de data blev der talt meget om på både kongressen og i alverdens medier.

Derudover var der også data fra studier med ugentlig insulin, og Peter Rossing har selv været med til at lave nye guidelines for behandling af diabetes og nyresygdom til både ADA og den europæiske pendant EASD.

Han fortæller, at der på kongressen var mange præsentationer af data, hvor der var fokus på nyre- og hjerteendepunkter hos personer med diabetes, men at specielt én type data sprang i øjnene.

»Vi så en masse data, som peger på, at vi i dag har mange af de her fantastiske behandlinger, der kan være organbeskyttende hos personer med diabetes, men at de ikke bliver benyttet ude i den virkelige verden. Specielt amerikanske data pegede på, at man kæmper med at implementere brugen af dem,« siger Peter Rossing.

Bliver ikke brugt tilstrækkeligt

Peter Rossing fortæller, at amerikanske studier viste, at kun mellem fem og ti pct. af de amerikanere med diabetes og risiko for nyre- eller hjerteforværring, som kunne have gavn af behandling med eksempelvis en SGLT-2-hæmmer eller en GLP-1-receptoragonist, får dem ordineret.

Der er et behandlingsgab, som vi skal have gjort noget ved. Vi har en masse gode lægemidler, men vi er langtfra i mål med at bruge dem

Peter Rossing, forskningsleder og overlæge, Steno Diabetes Center Copenhagen

Det er langtfra de 80 pct. eller mere, som man kunne have ønsket sig.

Samme problemstilling er også relevant i Danmark, hvor vi dog har taget initiativer til løbende at kunne måle, om behandlingerne bliver benyttet i det omfang, som guidelines anbefaler.

Peter Rossing vurderer, at herhjemme får mellem 30 og 35 pct. af de relevante personer behandling med de nye lægemidler. Det er bedre, men stadig ikke godt nok.

»Der er et behandlingsgab, som vi skal have gjort noget ved. Vi har en masse gode lægemidler, men vi er langtfra i mål med at bruge dem. Det er brandærgerligt, at vi over de seneste syv år har fået en masse nye værktøjer til behandling af nogle sygdomme, og at vi så ikke gør det. Det var et af de store temaer på ADA: at vi ikke bare skal lave studier af effekten af de nye lægemidler. De skal også i højere grad komme folk til gavn, og der skal laves nogle incitamenter for yderligere brug af lægemidlerne,« siger han.

Vægttab er kommet i fokus

Et andet fokusområde på ADA var ifølge Peter Rossing et skifte til et andet syn på svær overvægt end tidligere.

Vægttab har ikke tidligere været et decideret mål ved behandling af eksempelvis type 2-diabetes, men det er det blevet, og det bar præsentationerne på ADA også præg af.

Tidligere har det været sådan, at forskellige behandlinger til personer med type 2-diabetes kunne give anledning til et samtidigt vægttab, hvilket var en positiv sidegevinst. Nu er fokus skiftet til, at vægttab i sig selv er et mål, fordi det kan lede til bedring af sygdommen.

»Vægttab er blevet en del af målet om at opnå remission af diabetes. Det så vi i en række kostinterventionsstudier, kirurgiske studier, lægemiddelstudier og livsstilsstudier. Mange af studierne viste, at det er muligt gennem vægttab at komme i mål med bedring af diabetes, og det er tydeligt, at vi for nogle af disse behandlingsmuligheder ikke bruger dem i det omfang, som vi måske burde, fordi det ikke bare leder til et vægttab, men også bedrer diabetes og reducerer risikoen for udvikling af en masse følgesygdomme,« siger Peter Rossing.