ADA
Dansker fik Young Investigator Award på ADA for forskning i kobling mellem leverfedt, glukagonresistens og aminosyreomsætning
Udgivet:
Kommentarer (0)
Malte Palm Suppli, ph.d.-studerende, Center for Klinisk Metabolisk Forskning på Gentofte Hospital
Kalorietung diæt ledte i et nyt dansk studie til forøget fedt i leveren, tegn på glukagonresistens og ændret omsætning af aminosyrer i kroppen hos raske unge mænd. Glukagon og ændret aminosyreomsætning bidrager formentlig til forhøjet blodsukker og udvikling af type 2-diabetes blandt overvægtige, siger forsker.
Personer med type 2-diabetes slås ofte med både insulinresistens og glukagonresistens.’
Vores resultater tyder på, at når man har fedtleversygdom eller overvægt, har man også ændret omsætning af aminosyrer i blodet, og at det forhøjer udskillelsen af glukagon
Malte Palm Suppli, ph.d.-studerende, Center for Klinisk Metabolisk Forskning på Gentofte Hospital
Mens insulinresistens giver god mening, har forskere endnu ikke helt forstået, hvorfor personer med overvægt eller fedtleversygdom har forhøjede niveauer af glukagon, og hvorfor leveren er blevet resistent over for effekten af glukagon.
Tidligere har dansk forskning vist, at overvægt og fedtleversygdom er forbundet med forhøjede niveauer af glukagon og dårligere aminosyreomsætning i kroppen, og nu peger forskningsresultater fra samme forskningsgruppe på, at nedsat følsomhed for glukagon og ændret aminosyreomsætning kan induceres med en kalorierig kost og forsvinde igen med et vægttab.
Forskningen er offentliggjort på den årlige kongres for American Diabetes Association (ADA).
»Vores resultater tyder på, at når man har fedtleversygdom og/eller overvægt, har man også ændret omsætning af aminosyrer i kroppen, hvilket giver forhøjede niveauer af aminosyrer i blodet, der bidrager til forhøjede niveauer af glukagon i en feedback-mekanisme. Vores resultater tyder også på, at hvis man har overvægt og taber sig, forbedrer man ikke bare sin insulinresistens, men også sin glukagonresistens,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Malte Palm Suppli fra Center for Klinisk Metabolisk Forskning på Gentofte Hospital.
Malte Palm Suppli vandt på kongressen ADA’s Young Investigator Award for sit abstract
20 unge mænd blev fedet op
I studiet satte forskerne 20 raske unge mænd på en kalorietung kost med 4.600 daglige kalorier i to uger. I perioden måtte forsøgsdeltagerne kun bevæge sig op til 5.000 skridt om dagen og måtte som eksempel ikke cykle på arbejde.
ADA 2023:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets ADA 2023 her.
Forskerne undersøgte forsøgsdeltagerne før og efter interventionen ved blandt andet at måle deres vægt, livvidde, fedtlever, kolesterol, fedtprocent, aminosyrer i blodet samt deres følsomhed for glukagon.
Resultatet af undersøgelsen viste, at forsøgsdeltagerne for det første tog gennemsnitligt 3,5 kilo på. Deres livvidde blev forøget med 5,5 centimeter, og deres fedtprocent steg med 1,8 pct. De havde også forhøjet niveau af fedt i leveren og forhøjet kolesteroltal. Forskerne fandt også tegn på, at der var sket ændringer i omsætningen af aminosyrer, og så fandt de tegn på glukagonresistens.
Da forsøgsdeltagerne vendte tilbage efter to mdr., var tallene tilbage til det normale bortset fra vægten, hvor de stadig havde gennemsnitligt to kilo mere på sidebenene sammenlignet med før interventionen.
»Vores resultater tyder på, at når man har fedtleversygdom eller overvægt, har man også ændret omsætning af aminosyrer i blodet, og at det forhøjer udskillelsen af glukagon. I forsøget undersøgte vi samtidig forsøgsdeltagernes glukoseomsætning, men den var uændret. Det vil sige, at hvis man har type 2-diabetes og overvægt, kan man formentlig godt have glukagonresistens på aminosyreniveau, og samtidig få øget blodsukker af de høje glukagonniveauer,« forklarer Malte P. Suppli.
Skal undersøges ved type 2-diabetes
Malte Palm Suppli synes, at det er interessant at se, at denne biokemiske forandring i kroppen kan induceres akut ved et højt dagligt kalorieindtag over 14 dage, men at det også er reversibelt.
Det peger ifølge forskeren på, at hvis man har overvægt eller fedtleversygdom med glukagonresistens, kan man måske komme af med sin glukagonresistens gennem vægttab.
Det næste skridt for forskerne er at undersøge de samme mekanismer hos personer med type 2-diabetes og også undersøge, om ændringer i omsætningen af specifikke aminosyrer er ansvarlige for de forhøjede niveauer af glukagon.
»Ultimativt vil vi gerne vise, at hvis man som personer med type 2-diabetes taber sig, er det muligt ikke bare at komme af med insulinresistens, men også glukagonresistens, og derved forbedre sin fysiologi på flere forskellige måder. Vores resultater peger også på en mulig forklaring på, hvorfor personer med type 2-diabetes har forhøjet blodsukker, selvom de har glukagonresistens, hvilket i sig selv virker paradoksalt,« siger Malte Palm Suppli
Del artiklen: