ADA
Danske tal: Risikoen for at dø af COVID-19 er forøget hos personer med type 2-diabetes
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Cirka fem pct. af alle danskere har fået stillet diagnosen type 2-diabetes, men de udgør over en tredjedel af alle indlæggelser. Det peger på, at de nok både har en højere risiko for at blive smittet, og at de samtidig har en højere risiko for at blive indlæggelseskrævende syge, når de først er blevet smittet,« læge Vivian Kliim-Hansen fra Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Medicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
Personer med type 2-diabetes har forhøjet risiko for at dø af COVID-19. Nu sætter forskere tal på, hvordan det ser ud i Danmark. Overraskende nok betyder langtidsblodsukkeret ikke det store for risikoen for at blive alvorligt syg eller dø af COVID-19.
Nye forskningsresultater, der netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for American Diabetes Association (ADA) i New Orleans, USA, viser, hvor meget forhøjet risikoen for at dø eller blive alvorligt syg af COVID-19 er for personer med type 2-diabetes.
Samtidig viser forskningen, at blodsukkeret i den sammenhæng ikke ser ud til at spille den store rolle.
ADA 2022:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets ADA her.
Ifølge en af forskerne bag studiet er resultaterne interessante, fordi de peger på, at nogle indtil videre ukendte sammenhænge er i spil, når personer med type 2-diabetes er dårligere stillet, hvis de bliver smittet med COVID-19
»Det har hele vejen gennem pandemien været klart, at der er en overrepræsentation af personer med type 2-diabetes blandt dem, som er blevet svært syge af og er døde af COVID-19. I dette studie har vi ønsket at kaste lys over, hvorfor personer med type 2-diabetes bliver så syge af COVID-19, og om nogle patientspecifikke parametre spiller ind i ligningen,« fortæller læge Vivian Kliim-Hansen fra Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Medicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.
Alle COVID-19-patienter i Region Hovedstaden med i studie
I studiet har Vivian Kliim-Hansen med sine kolleger gennemgået data på samtlige personer, der blev indlagt med COVID-19 i Region Hovedstaden i perioden fra 1. marts 2020 til 1. december 2021.
I alt drejede det sig om 1.359 personer med type 2-diabetes og 3.363 personer uden en diabetesdiagnose.
Vivian Kliim-Hansen fortæller, at det allerede der står klart, at personer med type 2-diabetes har større risiko for at blive indlagt med COVID-19 end et bredt udsnit af befolkningen – også når der korrigeres for kendte faktorer såsom køn, alder, nyrefunktion og komorbiditeter, herunder diabetiske komorbiditeter og komplikationer.
»Cirka fem pct. af alle danskere har fået stillet diagnosen type 2-diabetes, men de udgør over en tredjedel af alle indlæggelser. Det peger på, at de nok både har en højere risiko for at blive smittet, og at de samtidig har en højere risiko for at blive indlæggelseskrævende syge, når de først er blevet smittet,« siger hun.
Type 2-diabetes øger risikoen for at dø af COVID-19
Ydermere fandt forskerne, at risikoen for at dø af COVID-19 var forhøjet hos personer med type 2-diabetes.
Risikoen for at dø inden for 30 dage af indlæggelsen var 29 procent højere for personer med type 2-diabetes sammenlignet med personer uden en type 2-diabetesdiagnose.
Derudover viser resultaterne fra studiet, at:
risikoen for at skulle i iltbehandling var 81 pct. forøget for personer med type 2-diabetes.
risikoen for at blive indlagt på intensivafdelingen var forøget med 44 pct.
risikoen for at skulle i respiratorbehandling var forøget med 45 pct.
Langtidsblodsukker spiller ikke den store rolle
Forskerne undersøgte også en mulig sammenhæng mellem langtidsblodsukkeret og risikoen for at dø inden for de første 30 dage efter indlæggelse.
Her fandt de, at:
stigende langtidsblodsukker ikke var associeret med en stigning i dødeligheden.
risikoen for at dø faktisk var mere end to gange forøget hos den del af personer med type 2-diabetes med langtidsblodsukker på under 38, hvilket var gruppen med det laveste blodsukker. Resultatet var dog lige præcist ikke statistisk signifikant.
personer med langtidsblodsukker i intervallet mellem 48 og 53, hvilket er i den høje ende af det anbefalede niveau, havde den laveste risiko for at dø.
for personer med diabetes med langtidsblodsukker på over 53 var risikoen for at dø en smule større, men der var ingen sammenhæng i tallene.
»Det er et overraskende, men umiddelbart et positivt fund, fordi det peger på, at dårligt reguleret langtidsblodsukker ikke i sig selv har den store betydning for, hvor godt man klarer et sygdomsforløb med COVID-19. Det havde vi ellers forventet, men data viser ikke dette. Andre faktorer end blodsukkeret kan spille ind, og det er nærliggende at tro, at det kan have noget at gøre med andre komorbiditeter til type 2-diabetes end dem, vi har kunnet korrigere for i dette studie,« siger Vivian Kliim-Hansen.
Del artiklen: