ADA
Bisfenol A øger risikoen for type 2-diabetes
Udgivet:
Kommentarer (0)
Ny forskning præsenteret på den årlige kongres for American Diabetes Association viser, at miljøkemikalier kan øge risikoen for udvikling af type 2-diabetes. Et andet studie viser, at vægttab blandt personer med overvægt reducerer risikoen for udvikling af overvægtsrelateret kræft.
Allerede på førstedagen af den årlige kongres for American Diabetes Association (ADA) blev der fremlagt opsigtsvækkende data.
Blandt andet viste et studie, at det at reducere eksponeringen over for bisfenol A også reducerer risikoen for udvikling af type 2-diabetes.
Bisfenol A er et industrikemikalie, der benyttes i blandt andet plastik og epoxy, og som også er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Selvom det at være udsat for bisfenol A førhen er koblet til øget risiko for udvikling af type 2-diabetes, er emnet endnu ikke fuldt ud undersøgt.
Læs Dagens Medicins dækning af ADA 2024 her.
Det har forskere nu gjort noget ved i et dobbeltblændet forsøg, hvori forsøgspersoner blev udsat for 50 mikrogram oral bisfenol A pr. kilo kropsvægt eller placebo i fire på hinanden følgende forsøgsdage. Efterfølgende undersøgte forskerne bag studiet, hvad det havde af effekt på forsøgspersonernes insulinsensitivitet.
De benyttede koncentrationer af bisfenol A var inden for det, som de amerikanske sundhedsmyndigheder har defineret som sikre.
40 personer med en gennemsnitsalder på 21,3 år og et gennemsnitligt BMI på 22,1 deltog i studiet, hvor resultatet blev korrigeret for blandt andet alder, køn, BMI, fysisk aktivitet, etnicitet mm.
Resultatet af undersøgelsen indikerer, at selv den mængde bisfenol A, som findes i fødevareindpakninger, er nok til at øge risikoen for udvikling af type 2-diabetes hos voksne.
Hverken i interventionsgruppen eller placebogruppen fandt forskerne ændringer i vægt i løbet af de fire studiedage. Fasteblodsukkeret ændrede sig heller ikke i hverken den ene eller anden gruppe i løbet af de fire dage sammenlignet med ved baseline.
Forskerne fandt dog en markant stigning i mængden af bisfenol A i urinen hos personer i bisfenol A-gruppen, men ikke i placebogruppen. Insulinsensitiviteten var på samme måde stabil i placebogruppen, men faldt i bisfenol A-gruppen fra mediant 0,11 til 0,10 mg/kg/min/uU/ml.
Ifølge en af forskerne bag studiet er resultatet overraskende.
»Da diabetes er en af de hyppigste dødsårsager i USA, er det afgørende at forstå selv de mindste faktorer, der bidrager til sygdommen. Vi var overraskede over at se, at en reduktion i bisfenol A-eksponeringen, for eksempel ved at bruge flasker af rustfrit stål eller glas og bisfenol A-frie dåser, kan sænke risikoen for diabetes. Disse resultater tyder på, at den (US EPAs, red.) sikre dosis for bisfenol A måske bør genovervejes, og at sundhedsudbydere kan foreslå disse ændringer til patienterne,« fortæller ph.d. Todd Hagobian fra Polytechnic State University-San Luis Obispo, USA, i en pressemeddelelse fra ADA
Forskerne er allerede i gang med to yderligere studier, der skal belyse blandt andet, om selv lavere doser af bisfenol A over en længere periode kan have samme negative effekt på insulinsensitiviteten, og om træning kan modvirke den skadelige effekt af bisfenol A.
Vægttab reducerer den overvægtsrelaterede kræftrisiko
I et andet studie, der blev præsenteret på ADA, kunne forskere vise, at vægttab er associeret til reduktion i risikoen for fedmerelateret overvægt.
Omkring 78 pct. af personer med diabetes har overvægt, og overvægt er associeret til øget risiko for udvikling af mindst 13 forskellige kræftformer, herunder brystkræft, leverkræft, kræft i nyrerne og kræft i bugspytkirtlen.
I studiet undersøgte forskere, hvad ændring i kropsvægt har af betydning for kræftrisikoen hos personer med diabetes og svær overvægt.
Denne undersøgelse understreger, hvor vigtigt det er at behandle fedme som en kronisk sygdom
Kenda Alkwatli, læge, Cleveland Clinic
Data havde forskerne fra Cleveland Clinic.
I alt benyttede forskerne bag studiet data på 100.143 personer med overvægt uden kræft og 5.329 personer med overvægt med kræft.
Det mediane BMI i kræftgruppen var 34,5 og 34,2 i kontrolgruppen.
Forskerne gjorde det, at de sammenholdt ændringer i kropsvægt med forekomst af kræft tre, fem og 10 år senere.
For det første bekræftede studiet de 13 kræftformer som værende associeret til overvægt. Her var højere BMI associeret til højere risiko for at udvikle de forskellige kræftformer.
For det andet fandt forskerne, at vægttab var associeret til reduktion i den overvægtsrelaterede kræftrisiko efter både tre og fem år.
Forskerne fandt også, at vægttab var associeret til reduceret risiko for udvikling af en lang række andre kræftformer, herunder hudkræft, modermærkekræft, urinvejskræft, blodkræft, lymfekræft, kræft i luftvejene, kræft i organerne, kræft i kønsorganerne, kræft i øjnene, kræft i hjernen og kræft i centralnervesystemet over både tre, fem og 10 år.
For eksempel reducerede vægttab risikoen for udvikling af kræft i nyrerne over tre år og risikoen for udvikling af kræft i knoglemarven over 10 år.
»Denne undersøgelse understreger, hvor vigtigt det er at behandle fedme som en kronisk sygdom. Vi håber, at disse resultater kan hjælpe os med bedre at forstå, hvordan vi kan bruge vægttab til at behandle følgesygdomme, herunder kræft, hos patienter med fedme,« udtaler læge Kenda Alkwatli fra Cleveland Clinic i en pressemeddelelse.
Hun understreger, at undersøgelsen er et eksempel på, hvorfor der er brug for mere forskning for at afgøre, om kræftrisikoen påvirkes af mængden, hastigheden og metoden for vægttab.
Fremtidige undersøgelser skal blandt andet identificere, om specifik medicin til behandling af svær overvægt kan reducere kræftrisikoen.
Del artiklen: