Bedre glukosekontrol hos personer der selv justerer deres insulinpumpeindstillinger 

Når personer med type 1-diabetes sætter sig ind i deres insulinpumpes funktioner og selv finjusterer apparatet, opnår de et lavere langtidsblodsukker end dem, som udelukkende får deres behandler til at skrue på knapperne.

ADA 2022:

Find alle artikler fra dækningen af årets ADA her.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie, der netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for American Diabetes Association (ADA), som foregår 3.-7. juni i New Orleans i USA.

Resultatet af studiet peger ifølge en af forskerne i retning af, at der kan opnås bedre langtidsblodsukker hos personer med type 1-diabetes, hvis de i højere grad selv justerer på insulinpumpens indstillinger

»Det er lidt overraskende, at der er så stor forskel på de personer, som selv justerer deres insulinpumpe, og dem, som ikke gør det. Spørger man såvel læger som brugerne af insulinpumperne, vil nogle sige, at det ikke er brugernes bord at finjustere pumpen, men vi kan se, at det faktisk betyder en hel del at være proaktiv. Derfor kan det være en god idé, hvis personer med type 1-diabetes og insulinpumpe i højere grad får mod på og bliver klædt på til at gøre det,« fortæller diabetessygeplejerske og ph.d.-studerende Karen Rytter fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

En tredjedel finjusterer selv deres insulinpumpe

I studiet har 699 voksne med type 1-diabetes, som var brugere af en insulinpumpe, deltaget.

Forsøgsdeltagerne var gennemsnitligt 49 år gamle, havde haft diabetes i gennemsnitligt 28 år, og 60 pct. var kvinder.

Forsøgsdeltagerne blev i undersøgelsen bedt om at svare på et spørgeskema, der blandt andet inkluderede spørgsmål vedrørende udnyttelsen af diabetesteknologi, herunder håndteringen af insulinpumpe i hverdagen.

• 32 pct. angav, at de primært selv justerede insulinpumpen.

• 40 pct. angav, at de nogle gange selv justerede insulinpumpen.

• 28 pct. angav, at kun sundhedspersonale justerede insulinpumpen.

Efterfølgende sammenholdt forskerne graden af egenjustering af insulinpumpen med, hvor godt forsøgsdeltagernes langtidsblodsukker var reguleret.

Forskerne justerede resultaterne for køn, uddannelse, alder m.m.

»Insulinpumpen har nogle grundindstillinger for, hvor meget insulin den forslår til kulhydrater og forhøjet blodsukker, og hvor meget den infunderer kontinuerligt i forhold til at dække kroppens basale behov for insulin. Hvis man for eksempel oplever, at blodsukkeret ofte ligger for højt efter måltidet, skal man ind og justere kulhydratforholdet, således at pumpen foreslår en større mængde insulin til måltidet proportionalt med kulhydratmængden,« forklarer Karen Rytter.

Bedre langtidsblodsukker blandt dem, der justerer på eget initiativ

Resultatet af undersøgelsen viser meget interessant, at personer, der næsten udelukkende selv stod for at justere insulinpumpen, opnåede 6,4 mmol lavere langtidsblodsukker end personer, der aldrig selv justerede pumpen.

Personer, der nogle gange justerede insulinpumpen selv, opnåede 2,7 mmol lavere blodsukker end personer, der aldrig justerede insulinpumpen selv.

Ydermere fandt forskerne, at de personer, som var bedst til at huske at skifte infusionssættet så hyppigt som anbefalet, havde et langtidsblodsukker 5,0 mmol lavere end personer, der ofte lod der gå længere tid mellem hvert skift.

»Resultaterne peger på, at det vil være fornuftigt at fokusere uddannelsen af personer med type 1-diabetes på, at brugerne i højere grad selv lærer at justere deres insulinpumpe. Det er selvfølgelig ikke noget, man lærer lige med det samme, men type 1-diabetes er en livslang sygdom, så der er tid til at lære det undervejs med det formål, at man får sin sygdom bedre reguleret,« siger Karen Rytter.