Danske forskere var – som sædvanlig – flot repræsenteret ved ADA

New Orleans har stået i diabetes’ tegn i begyndelsen af juni, hvor byen har dannet rammen om den årlige diabeteskongres for American Diabetes Association (ADA), hvor tusindvis af forskere og læger fra hele verden har deltaget.

ADA 2022:

Find alle artikler fra dækningen af årets ADA her.

I artiklen her kaster vi et sidste blik tilbage på kongressen, og og de danske højdepunkter fra ADA i år. Som sædvanlig var de danske forskere flot repræsenteret med spændende nye forskningsresultater inden for området.

1. Finerenon kan mere end bare at sænke blodsukkeret

Nogle af de mest interessante forskningsresultater præsenterede forskningsleder og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing.

Han kunne på kongressen fremlægge to meget interessante resultater med diabetesmidlet finerenon, som blev godkendt i EU så sent som i marts måned.

Finerenon har vist sig at have en gavnlig effekt på hjertet og nyrerne, men i det ene af de nye studier kunne Peter Rossing løfte sløret for, at lægemidlet formentlig også er øjenbeskyttende.

I et udtræk af data fra de to store studier med finerenon, FIGARO og FIDELITY, fandt forskerne, at behandling med finerenon reducerede den absolutte risiko for synstruende øjenforandringer med 12 pct.

Udtræk fra de to studier viste i den anden præsentation, som Peter Rossing holdt på ADA, at finerenon i kombination med GLP-1-receptoragonister desuden ser ud til at have en additiv effekt, således at nogle patienter formentlig kan have fordel af at blive behandlet med begge lægemidler frem for blot dette ene eller det andet.

2. Lav fødselsvægt øger risiko for type 2-diabetes

To af de danske studier på ADA pegede på betydningen af lav fødselsvægt for risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

I et registerstudie kunne professor, overlæge og forskningsleder Allan Vaag fra Steno Diabetes Center Copenhagen vise, at lav fødselsvægt kommer med tre gange forhøjet livslang risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Samtidig viste studiet, at risikoen var afkoblet fra genetikken, hvilket ifølge forskeren peger på, at der kan være et forebyggende potentiale i at sikre, at flere kvinder føder normalvægtige børn.

De mulige mekanismer bag koblingen mellem lav fødselsvægt og risikoen for at udvikle type 2-diabetes kastede et andet dansk studie lys over.

Her kunne ph.d.-studerende Line Ohrt Elingaard-Larsen fra Steno Diabetes Center Copenhagen vise, at personer, der var født med lav fødselsvægt, reagerede dårligere på usund og kalorierig kost.

Sammenlignet med personer, som var født med normal fødselsvægt, oplevede personer med lav fødselsvægt større stigning i fasteglukose, øgede niveauer af C-peptid i blodet og øgede niveauer af leptin og det stressinducerende hormon FGF-21.

Forskerne fandt også, at personer med lav fødselsvægt havde øget risiko for allerede at have tegn på fedtleversygdommen NALFD.

3. Diabetesbehandling skal målrettes

I en anden boldgade kunne læge og ph.d.-studerende Henrik Maagensen fra Steno Diabetes Center Copenhagen vise, at SGLT2-hæmmere ser ud til at være en behandlingsmulighed til personer med diabetesvarianten MODY3.

Syv personer i studiet blev behandlet med SGLT-2-hæmmere, og seks oplevede et fald i langtidsblodsukkeret. Tre ud af fire, som var i behandling med insulin, kunne stoppe behandlingen.

I samme forskningsgenre viste resultater fra et studie af læge og ph.d.-studerende Viktor Rotbain Curovic fra Steno Diabetes Center Copenhagen, at når det kommer til valg af medicin til personer med diabetisk nyresygdom, bør valget være individuelt.

I hvert fald viste det forsøg, som Viktor Rotbain Curovic præsenterede data fra, at mens 49 pct. af patienterne i forsøget opnåede 30 pct. reduktion i niveauerne af æggehvidestoffer i urinen under standardbehandlingen, opnåede 74 pct. af patienterne det med den individuelt bedste behandling.

Viktor Rotbain Curovic målte lægemidlerne RAS-blokade, SGLT2-hæmmer, DPP4-hæmmer og JAK-hæmmer op imod hinanden og fandt, at patienternes niveauer af æggehvidestoffer i urinen responderede forskelligt på de forskellige behandlinger, men at det var individuelt for den enkelte patient.

4. Type 1-diabetes i fokus

Der har også været interessante forskningsresultater fra dansk hånd til personer med type 1-diabetes.

Diabetessygeplejerske og ph.d.-studerende Karen Rytter fra Steno Diabetes Center Copenhagen viste i sin præsentation på kongressen, at personer, som selv finjusterer deres insulinpumpeindstillinger, opnår bedre kontrol af deres langtidsblodsukker.

Resultatet lægger ifølge forskeren op til, at personer med type 1-diabetes i højere grad skal undervises i, hvordan de finjusterer insulinpumpen til deres specifikke behov.

Et andet type 1-diabetesrelateret studie stod der læge og postdoc Nicklas Järvelä Johansen fra Center for Klinisk Metabolisk Forskning på Gentofte Hospital på.

Nicklas Järvelä Johansen havde i sit studie undersøgt, om GLP-1-receptoragonisten exenatid kunne spille en rolle i behandlingen af personer med type 1-diabetes.

Resultaterne af studiet viste blandt andet, at GLP-1-receptoragonisten var i stand til at øge insulinfølsomheden hos personer med type 1-diabetes, ligesom behandlingen også var associeret med 30 pct. reduktion i behov for måltidsinsulin samt et vægttab på gennemsnitligt 4,5 kilo.

5. Type 2-diabetes øger risikoen for COVID-19-død med 29 pct.

Endelige har der sædvanen tro også været interesse for de danske registerstudier.

To af disse drejede sig om Risikoen for at dø af COVID-19 blandt personer med type 2-diabetes og om risikoen for ketoacidose blandt personer med type 1-diabetes i behandling med en SGLT2-hæmmer.

I det første af studierne havde læge Vivian Kliim-Hansen fra Medicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital været i de danske registre for at identificere risikoen for at dø af COVID-19, hvis man samtidig har en diagnose med type 2-diabetes.

Resultatet, der inkluderede alle indlæggelser for COVID-19 i Danmark, viste, at personer med type 2-diabetes har 29 pct. forhøjet risiko for at dø af COVID-19 sammenlignet med personer uden type 2-diabetes.

Dog viste forskningsresultatet også, at risikoen for at dø var uafhængig af langtidsblodsukkeret, hvorfor personer med dårligt reguleret diabetes ikke er i større risiko for at dø af COVID-19.

6. SGLT2-hæmmere til personer med type 1-diabetes

Det sidste af de danske studier, som vi fremhæver i denne opsamling, drejer sig om risikoen for at udvikle ketoacidose ved behandling af personer med type 1-diabetes med en SGLT2-hæmmer.

Her havde læge Elisabeth Buur Stougaard fra Steno Diabetes Center Copenhagen været i de danske databaser og fundet frem til alle de personer med type 1-diabetes, som har været i behandling med en SGLT2-hæmmer. Formålet var at finde ud af, hvor udbredt ketoacidose er i en dansk kontekst.

Resultatet havde dog ikke så meget sul på sig, idet der ikke har været ét eneste tilfælde af ketoacidose blandt danskere med type 2-diabetes i behandling med en SGLT2-hæmmer.

Ifølge Elisabeth Buur Stougaard bør studiet lægge op til en debat om, hvorvidt de fordele i forhold til hjerte- og nyrehelbred, som kommer med behandling med en SGLT2-hæmmer, ikke opvejer risici for ketoacidose i Danmark, hvis læger samtidig er omhyggelige i forhold til at udvælge de rette patienter og udstyre dem med den rette vejledning.