Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Navne

Sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital fyret: En kæmpe personlig mavepuster

Udgivet:
Kommentarer (0)

Der er brug for en anden profil, og derfor stopper Susanne Lauth efter en gensidig aftale som sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital.

Aarhus Universitetshospital skal finde en ny sygeplejefaglig direktør. Det sker, efter at Susanne Lauth har fratrådt stillingen efter en gensidig fratrædelsesaftale. Selv beskriver hun beskeden om fratrædelsen som 'en mavepuster'.


Susanne Lauth fratræder sin stilling som sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital. Det sker efter en gensidig fratrædelsesaftale med Susanne Lauth, skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Direktionen mener, at det er nødvendigt med en anden profil i hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital i forhold til nye kommende opgaver, fremgår det af pressemeddelelsen.

»Vi har sat stor pris på den indsats, som Susanne Lauth har ydet i sin tid på AUH. Der er imidlertid brug for en ny profil, der sammen med den øvrige hospitalsledelse skal lede universitetshospitalet ind i en fremtid, hvor nye samarbejdsformer og sammenhæng på tværs bliver helt afgørende,« siger koncerndirektør Poul Michaelsen.

På LinkedIn beskriver Susanne Lauth beskeden om fratrædelsen som en ‘kæmpe personlig mavepuster’, og at hun fratræder stillingen til jul.

»Jeg ville så gerne have fortsat arbejdet sammen med de dygtigste ledere og fagpersoner, som jeg har mødt i mit professionelle liv, på det bedste hospital i DK. Sådan bliver det desværre ikke! Jeg vil takke af og fortsætte med stolthed over det vi sammen har opnået. Jeg ved, at i med fuld styrke vil fortsætte den udvikling og transformation af hospitalet, som vi har startet sammen, til gavn for patienter og medarbejdere,« skriver hun i sit LinkedIn-opslag.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere