Nyt formandskab i Medicinrådet: Vi kommer til at se ind i længere sagsbehandlingstider den kommende tid

Beæret, ydmyg og glad.

Det var Birgitte Klindt Poulsens reaktion, da hun blev spurgt, om hun ville være forperson for Medicinrådet fra 1. februar næste år.

»Jeg vidste, at det var en potentiel mulighed, i og med at jeg er næstforperson nu. Men derfor er der aldrig noget, som er sikkert.«

Jeg håber, at vi kan åbne os lidt mere op for patienterne, mine kolleger ude i den kliniske verden og lægemiddelindustrien. Så vi er mere transparente i forhold til, hvilke anbefalinger vi kommer med og hvorfor

Birgitte Klindt Poulsen, cheflæge, Aalborg Universitetshospital

»Så jeg blev overrasket. Jeg glæder mig også over den store opbakning, jeg har mødt efter udmeldingen,« siger Birgitte Klindt Poulsen, som til dagligt er cheflæge på Klinisk Farmakologisk Enhed, Aalborg Universitetshospital.

Siden at Medicinrådets blev etableret i 2017, har Jørgen Schøler Kristensen stået i spidsen for rådet sammen med Steen Werner Hansen, som stoppede ved udgangen af 2023.

Når Birgitte Klindt Poulsen, som har siddet i rådet siden 2017, overtager posten som forperson næste år med Jannick Brennum som næstforperson, er det dermed et helt nyt formandskab, der skal stå i spidsen for rådet for første gang siden rådets oprettelse.

For Jannick Brennum, som er vicedirektør​ og c​enterdirektør for Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet, bliver det første gang, at han sidder i Medicinrådet. Han glæder sig til at komme i gang med arbejdet.

»Medicinrådet er en fantastisk institution. Jeg har i mange år haft en interesse i medicinsk etik og prioritering af den enkelte over for det samlede sundhedsvæsen. Det, tænker jeg, at der ligger rigtig meget af i opgaven hos Medicinrådet,« siger Jannick Brennum og fortsætter:

»Nu glæder jeg mig til at få noget praktisk erfaring med Medicinrådets arbejde og bidrage til de vigtige samfundsopgaver, som venter.«

Holde fast i fagligheden

Det nye formandskab kommer til at arbejde videre med den linje, som de to tidligere formænd har ført og holde fast i ‘en meget høj faglighed’, lyder det fra Birgitte Klindt Poulsen.

»Det er vigtigt, at vi holder fast i, at vi er uafhængige, fagligt funderede og evidensbaserede. Vores sundhedsvæsen er presset, og de økonomiske ressourcer er ikke ubegrænsede. Så vi skal være sikre på, at de ressourcer, som vi bruger, bliver brugt fornuftigt,« siger hun.

Det bakker Jannick Brennum op om og fremhæver, at det er vigtigt at arbejde videre med transparens i Medicinrådet.

Min forventning er, at en af vores opgaver er at blive endnu bedre til at forklare om rådets funktion, og hvorfor vi gør det

Jannick Brennum, vice- og centerdirektør, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet

»Min forventning er, at en af vores opgaver er at blive endnu bedre til at forklare om rådets funktion, og hvorfor vi gør det, som vi gør. Jeg tror, at det er en opgave og dialog, som vi bliver nødt til at blive ved med at tage. Både med patientforeninger, lægemiddelindustrien og klinikere.«

Samme toner lyder fra Birgitte Klindt Poulsen, som også fremhæver arbejdet med at få mere transparens ind i rådet.

»Jeg håber, at vi kan åbne os lidt mere op for patienterne, mine kolleger ude i den kliniske verden og lægemiddelindustrien. Så vi er mere transparente i forhold til, hvilke anbefalinger vi kommer med og hvorfor.«

I den proces vil det være nemmere, hvis der var åbenhed omkring priserne på de lægemidler, som Medicinrådet vælger eller afviser at anbefale, mener Birgitte Klindt Poulsen.

»Det vil nogle gange gøre vores forklaring nemmere. Når vi siger, at et nej er sket på baggrund af en for høj pris, så vil det være rart at kunne sige prisen. Men vi får ikke lov til at sætte tal på. Lige nu kan vi kun opgive listeprisen,« siger hun og tilføjer:

»Det betyder også, at når vi bliver sammenlignet med andre lande, så er det utrolig svært at se, hvad de forskelle bygger på, fordi priserne kan være ret forskellige.«

Den største udfordring

Lige nu er den største udfordring for Medicinrådet den stigning i antallet af ansøgninger, som der har været det seneste år.

Derfor bliver det også en høj prioritet for formandskabet at få nedbragt sagspuklen og arbejde videre med sagsbehandlingstiderne, lyder det fra Birgitte Klindt Poulsen.

En af de største udfordringer lige nu at finde ud af, hvordan vi skal håndtere de mange ekstra ansøgninger

Birgitte Klindt Poulsen, cheflæge, Aalborg Universitetshospital

Fra januar til og med oktober i år har Medicinrådet modtaget flere ansøgninger end i hele 2023, hvor rådet modtog 43 ansøgninger.

Ved udgangen af oktober havde rådet indtil videre i år modtaget 52 ansøgninger. I maj, juni og juli kom der henholdsvis seks, syv og 13 ansøgninger.

»Vi var ikke forberedt på den store stigning i antallet af ansøgninger op til sommerferien. Vi har aldrig set så mange ansøgninger på så kort tid før,« siger Birgitte Klindt Poulsen og fortsætter:

»En af de største udfordringer lige nu at finde ud af, hvordan vi skal håndtere de mange ekstra ansøgninger.«

På grund af udsigten til stigende sagsbehandlingstider har Danske Regioner besluttet at tildele Medicinrådet fem mio. ekstra i budgettet for 2025.

På trods af de ekstra mio. forventer Birgitte Klindt Poulsen, at sagsbehandlingstiderne kommer til at stige.

»Vi er rigtig glade for de ekstra penge. Men spørgsmålet er, om det vil være nok til at løse problemet på lang sigt også. Vi ved ikke, om stigningen i ansøgninger fortsætter,« siger Birgitte Klindt Poulsen og fortsætter:

»Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se ind i længere sagsbehandlingstider den kommende tid. Der er kommet så mange flere ansøgninger det sidste halvår, så den sagspukkel skal afvikles. Det er ikke noget, der kan arbejdes væk på kort tid.«

Følge op på anbefalinger

Udover den store sagspukkel, som skal afvikles, kommer den kommende EU HTA-forordning, der træder i kraft i januar, og Medicinrådets nye opgave med at udarbejde vejledninger til almen praksis også til at fylde i det nye år.

»Det er en stor opgave, som vi skal i gang med. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør det bedst, så vi får nogle gode anbefalinger ud til de praktiserende læger,« siger Birgitte Klindt Poulsen og fortsætter:

»Det er utroligt vigtigt, at vi også tænker på, at de skal kunne implementeres. Vi skal være sikre på, at vi får lavet et godt setup på den anden side af bordet, så de anbefalinger, vi laver til de praktiserende læger, kan bruges ude i klinikkerne.«

Det er Jannick Brennum enig i og kalder opgaven for ‘super vigtig’.

»Jeg håber, at vi kan komme et sted hen, hvor vi kan få bragt de økonomiske omkostninger til medicin i landet ned og få et mere rationelt brug af medicin,« siger han og fortsætter:

»Så den opgave giver rigtig god mening. Vi vil gerne se på de samlede patientforløb. Og det giver god mening at samle det, som foregår på sygehusene og i almen praksis, fordi rigtig mange patienter starter og slutter deres forløb forskellige steder i sektorerne.«

Et andet område, som er et mål for det kommende formandskab, bliver at følge op på rådets arbejde.

De to læger vil gerne have etableret en struktur for, hvordan rådet kan lave dataopfølgning på sine anbefalinger.

»Vi skal finde ud af, hvordan vi håndterer den store usikkerhed, der kan være i vurderingen af nogle af de nye lægemidler med sparsomme data og evidens. Det er en udfordring, vi skal tage alvorligt,« siger Birgitte Klindt Poulsen og uddyber:

»Så vi skal finde en struktur til at følge op på vores anbefalinger, så vi kan se, om vi får den effekt, som vi håber på. Det er en del af håndteringen af usikkerheden i data. Vi skal finde ud af, om vi kan afhjælpe noget af den usikkerhed ved at følge mere op.«

Samme overvejelser har Jannick Brennum, som supplerer:

»Vi ved, at det ikke er alt det, som bliver godkendt, der har den effekt, som vi forventer. Derfor er det ultimativt vigtigt, at vi følger op,« siger han og fortsætter:

»Men det er ikke nok bare at få data. Vi skal tænke os rigtig godt om, i forhold til hvilke data vi indsamler, og hvordan vi gør det, så de bliver anvendelige. Jeg tror, at vi skal bruge lidt tid på at finde den gode metode.«