Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Navne

Ny professor vil forbedre diagnostik og behandling af livmoderhalskræft

Udgivet:
Kommentarer (0)

Anne Hammers professorat er en delestilling finansieret af både Aarhus Universitet, Regionshospitalet Gødstrup samt Region Midtjylland.

Overlæge Anne Hammer fra Institut for Klinisk Medicin og Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Gødstrup er ny klinisk professor pr. 1. juli 2024.


Overlæge Anne Hammer er især optaget af at forbedre diagnosticering og behandling af kvinder med celleforandringer på livmoderhalsen.

Det får hun rig mulighed for at arbejde med, når hun 1. juli 2024 tiltræder sit professorat i gynækologi ved Aarhus Universitet.

Anne Hammer fra Institut for Klinisk Medicin og Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Gødstrup forsker i human papillomavirus (HPV), hvor hun bruger forskellige forskningsmetoder til at belyse kliniske problemstillinger forbundet med HPV-relateret sygdom.

Hun tager udgangspunkt i registerforskning til at generere mere viden om risici ved forskellige behandlingsformer. Dertil udforsker hendes kliniske forskning om nye udrednings- eller behandlingsmetoder, er bedre end de allerede eksisterende.

»Min forskning har især betydning for de mange kvinder, der årligt får at vide, at deres celleskrab er unormalt, og også for de kvinder, der får konstateret forstadier til livmoderhalskræft. HPV-virus kan også forårsage kræft hos mænd, så derfor har min forskning også en betydning for dem,« siger Anne Hammer.

Desuden fortæller Anne Hammer, at en af hendes kommende forskningsprojekter kommer til at undersøge, hvorfor nogle med HPV udvikler kræft, mens andre ikke gør.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere