»Jeg hører tit folk sige, at jeg er tydelig og klar«

Tillykke med de 50 år. Hvad er den største gave, du kunne få?

»Det ved jeg faktisk ikke … det tror jeg ikke, at jeg har noget bud på. Det skulle lige være gode oplevelser med børn og venner!«

Hvad håber du bliver din ‘arv’ som formand for Lægeforeningen?

»Jeg håber, at jeg efterlader en arv, hvor jeg fik noget forbedret i forhold til lægers retssikkerhed, når vi snakker klager og tilsyn. Jeg håber også, at jeg efterlader en arv, hvor lægernes andel i kvalitetsarbejdet og deres aftryk på kvaliteten i behandlingen i Danmark er anerkendt og toneangivende. Og så håber jeg virkelig, at alle de mange andre, der skal tage psykiatrien videre, de også når i mål, så vi får en psykiatri på omgangshøjde med somatikken.«

»På de interne linjer, håber jeg, at jeg efterlader Lægeforeningen et bedre sted med et mere moderne syn på både lægernes sundhedspolitiske indsats og medlemmernes behov.«

Hvad tror du, at andre vil fremhæve af kvaliteter ved dig?

»Tydelighed. Jeg hører tit folk sige, at jeg er tydelig og klar.«

Hvad tror du andre synes er din værste egenskab?

»Bagsiden af medaljen ‘tydelig og klar’ er, at jeg kan blive opfattet som skarp, på den triste måde. Jeg ved, at nogen kan skære sig på skarpheden og slå sig lidt på mig, og det er jeg ret bevidst om. Jeg har en stor autoritet og kan virke lidt intimiderende, og jeg er meget opmærksom på den side af mig. Men nogle gange er det også på sin plads at stå fast og tale med den nødvendige vægt.«

Jeg tror ikke på, at man skal fortryde, jeg tror, at man skal blive klogere af det, man ikke helt lykkes med.

Camilla Rathcke, formand, lægeforeningen

»Men jeg er generelt meget positivt og konstruktivt anlagt, og jeg håber, at det er tydeligt, at det handler om passion for det, jeg laver.«

Hvad ville du være blevet, hvis du ikke var blevet læge?

»Ja, hvad var jeg så blevet … Udgangspunktet var, at jeg skulle være arkitekt, og meget kortvarigt overvejede jeg, om jeg skulle være økonom, før jeg forlod det til fordel for det humanistiske. Så troede jeg, jeg skulle være biolog og har læst biologi et års tid, men endte jo i lægefaget. Stadig med det organisatoriske blik, som jeg også er ret optaget af. Jeg synes, det er blevet meget godt med kombinationen af lægefaglighed, sundhedsvidenskab og et godt djøf-blik.«

Hvad er du mest stolt af i dit liv?

»Mine børn. Når jeg bliver en gammel tudse og kigger tilbage på mit liv, så håber jeg, at jeg har lavet en fin børneflok, og måske også flere led end det, og at de har det godt alle sammen.«

Hvad er din største fortrydelse?

»Jeg tror ikke på, at man skal fortryde, jeg tror, at man skal blive klogere af det, man ikke helt lykkes med eller som ikke er blevet helt, som man havde kunnet ønske sig. Og så tager man sine ærgrelser og skuffelser med sig, dem bliver man klogere af. Det gælder sådan set både i mit arbejdsliv og mit privatliv.«

Hvad har du lært mest af?

»Det er meget privat, men jeg har lært mest af mine skilsmisser.«

»Jeg har også lært meget om mig selv igennem et langt arbejdsliv. Jeg har lært meget af at møde nogle folk, der mente noget andet og tænkte anderledes end mig.«

»Jeg har været forbi coaches og erhvervspsykologer i min tid som formand for Yngre Læger og Lægeforeningen, som har åbnet mit blik for, hvordan jeg selv lader batterierne op, men også hvordan andre mennesker er anderledes, tænker anderledes og føler på en anden måde. Og hvordan man kan nå en fælles vej med andre mennesker, der er helt anderledes end én selv. Det handler ikke kun om, hvordan andre er, men også om, hvordan man selv virker på andre. Det har jeg taget meget med mig.«

Jeg har i perioder haft for travlt og prioriteret forkert,

Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen

Har du et forbillede og i så fald hvem?

»Jeg har ingen forbilleder. Der er mange, der gør det rigtig godt, og som jeg kan være imponeret over, uanset om vi er enige eller ej.«

Hvad bliver oftest fravalgt i et travlt liv som læge og formand?

»Tid til mig selv. Det er altid arbejde og familie først. Vasketøjet kommer også før en bog i sofaen.«

Hvilke tre instrumenter vil du have med i den klassiske fødselsdagssang med instrumenter?

»Det skal klart være trommer, elektrisk guitar og saxofon.«

Hvordan skal du fejre din runde fødselsdag privat?

»Jeg skal ud at spise med min familie. Den lidt større fejring sammen med mine tre børn bliver til sommer, hvor jeg er ved at planlægge, at vi skal ud at rejse lidt større og længere.«

Hvis du blev sundhedsminister for en dag, hvilke tre ting ville du så ændre/gøre?

»Jeg ville følge psykiatrien til dørs. Jeg ville lave en klart bedre strukturel forebyggelse og gøre noget ved alkohol og tobak. Og så ville jeg lave en realistisk og differentieret behandlingsgaranti.«

Hvor mange genstande drikker du om ugen?

»Det tror jeg ikke er særligt meget. Langt de fleste uger får jeg ingenting, og så er der måske uger, hvor jeg får fire eller seks genstande. Så jeg tror godt, jeg kan sige to i snit.«

Hvordan ville dine børn beskrive dig?

»De ville nok sige, at jeg altid var der, og at de altid kunne komme til mig. De ville også sige, at jeg sætter grænser, og at de har enorm respekt for mig. Og så tror jeg, at de ville sige, at jeg altid passede på dem.«

»Jeg kan godt være lidt en løvemor, men på den måde, at jeg gerne vil give dem gode råd, men de skal selv kunne løse deres problemer.«

Hvad skal du nå, inden du fylder 75 år?

»Ork ja, der er mange ting, jeg skal nå, men jeg har ikke peget dem alle sammen ud endnu. Jeg kunne godt tænke mig at se meget mere af verden og ikke kun arbejdsrelateret.«

Hvilken sygdom frygter du mest?

»Demens. Tanken om at miste sig selv ind i en sygdom og miste sine evner, også til at være den, man altid har været omkring sine nærmeste, må være noget af det mest forfærdelige.«

Hvis du kunne kurere én ting, hvad ville det så være?

»Kræft. Over en bred kam, så får jeg mest med. Tænk på hvor mange mennesker, der rammes af en kræftsygdom, nogle flere gange, hvor meget sorg, sygdom, behandling, kontrol, senfølger etc., der følger med. Og så kan jeg heller ikke undlade at tænke på, hvad det koster – og hvad det politiske fokus inden for sundhedsvæsenet ville være, hvis kræft var nemt kurerbar eller slet ikke fandtes.«

Hvis du skulle have givet dig selv et godt råd, inden du blev aktiv i fagpolitik, hvad skulle det så have været?

»At tiden med ens børn aldrig kommer igen. Jeg har i perioder haft for travlt og prioriteret forkert, og det er især gået ud over min familie og ikke mindst mine ældste børn, som har savnet mig.«

Blå bog

Camilla Rathcke, 50 år

2020-nu: Formand for Lægeforeningen

2020-nu: Overlæge på Medicinsk afdeling O, Endokrinologisk sektion, Herlev og Gentofte Hospital

2019-2020: Centerchef, Center for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

2019: Speciallæge, intern medicin, endokrinologi

2013-18: Formand for Yngre Læger

2012-19: Hoveduddannelse. Foregik til dels på halv tid, mens hun samtidig var formand for Yngre Læger

2012-13: Næstformand for Yngre Læger

2010-12: Næstformand for Yngre Læger i Region Hovedstaden

2010-11: Postdoc-stipendiat, Herlev Hospital

2010: Ph.d., Center for Endokrinologi og Metabolisme, Herlev Hospital

2006-12: Fællestillidsrepræsentant, Herlev Hospital

2003: Cand.med., Københavns Universitet

Bor i Allerød. Er mor til Carmen på 13 og Noah og Viktoria på 21.