Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Navne

Epidemiologiprofessor modtager Marie og August Krogh Prisen

Udgivet:
Kommentarer (0)

Årets vinder af Marie & August Krogh Prisen 2023, Henrik Toft Sørensen.

Henrik Toft Sørensen får Marie & August Krogh Prisen på 1,5 mio. kr. for sit store bidrag til dansk og international klinisk epidemiologisk forskning. 


Når der er nyt, hvad angår forskning fra de danske registre, kliniske databaser og biobanker, spidser resten af verden øre. Dansk epidemiologisk registerforskning har nemlig etableret sig blandt de førende på verdensplan.

En af årsagerne til, at dansk forskning er respekteret på området, er det omfattende og banebrydende arbejde, som klinisk epidemiologiprofessor Henrik Toft Sørensen fra Aarhus Universitet har investeret i feltet. Det skriver Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse, som begrundelse for at dette års pris er gået til Henrik Toft Sørensen.

Henrik Toft Sørensen etablerede i 2000 Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Siden da er afdelingen vokset fra 3 til 90 forskere, der alle er dedikerede til arbejdet med at skabe bedre forståelse af sygdomsforløb over livslange perspektiver.

Selv er Henrik Toft Sørensen, der i forbindelse med modtagelsen af prisen får 1.250.000 kr. til forskning og 250.000 kr. til egen lomme, stolt af det arbejde, som han har bedrevet. Han lægger særlig vægt på, at forskningen er sket i samarbejde med tætte kollegaer i over 20 år.

»Jeg er dybt beæret over at modtage prisen, også fordi det er på indstilling fra mine kollegaer og det lægelige samfund i Danmark. Jeg er også særligt stolt over, at den afdeling, som jeg har været med til at starte, i gennem mere end 20 år har været bæredygtig og med til at uddanne næste generation af fremragende epidemiologer i form af ph.d.-studerende og postdocs. 14 af dem, som jeg gennem tiden har arbejdet sammen med på afdelingen, er i dag professorer i Danmark og rundt om i verden. Det er jeg stolt af,« siger Henrik Toft Sørensen.

Og selvom dette års vinder af Marie & August Krogh Prisen nærmer sig de 70 år, er han langt fra færdig med at forske. Ifølge ham selv er der stadig masser stof at tage fat på.

Marie & August Krogh Prisen er blevet uddelt siden 1969. Den gives hvert år ud til en fremragende dansk, sundhedsvidenskabelig forsker.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere