Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Lægedage

Mahlerpris går til læge med fokus på palliation

Udgivet:
Kommentarer (0)

Thomas Gorlén får overrakt årets Mahlerpris af formanden for DSAM, Bolette Friderichsen.

LÆGEDAGE: Den praktiserende læge Thomas Gorlén er årets modtager af Mahlerprisen. Han har fået prisen for sit arbejde inden for palliativ behandling.


Praktiserende læge Thomas Gorlén får Mahlerprisen 2023 for sin årelange indsats inden for palliationsbehandling.


Lægedage 2023:

Dagens Medicin dækker årets Lægedage tæt. Find alle vores artikler fra begivenhedenher.


Thomas Gorlén har fungeret som praksiskonsulent for onkologi og palliation i Region Hovedstaden det seneste årti. Samtidig har han stået i spidsen for en palliations-app i regi af DSAM. Den blev udgivet tilbage i 2016 og har pr. dags dato mere end 34.000 downloads. Derudover er Thomas Gorlén medforfatter på DSAM’s vejledning om palliativ medicin.

Det var Bolette Friderichsen, formand for DSAM, der uddelte prisen på Lægedage 2023:

»Jeg er enormt glad for at kunne give prisen til Thomas Gorlén, der i høj grad har fortjent den. Jeg tager hatten af sammen med mange andre og siger: Wow for en imponerende indsats som mange patienter og deres pårørende har gavn af. Palliation er lindrende behandling, som vi bruger når der er lidelse i hele sygdomsforløbet, ikke kun til sidst,« sagde hun ved prisoverrækkelsen.

Thomas Gorlén har været praktiserende læge i mere end 30 år, og har arbejdet med palliation i almen praksis de seneste 18 år. Dertil har han i en årrække fungeret som ekstern lektor på Københavns Universitet på Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Det er Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget i Region Hovedstaden, der har indstillet Thomas Gorlén som kandidat til Mahlerprisen 2023. Udvalget ønsker med sin indstilling – og nu også prisen – at hylde Thomas Gorlén for hans store arbejde til gavn for mange patienter, hvilket også omfatter hans arbejde med Palliationsværktøjskassen.

Med prisen følger 35.000 kr.

Her kan du læse om sidste års vinder af Mahlerprisen Jan-Helge Larsen.


Tidligere vindere af Mahlerprisen (siden 2012)

  • 2022 Jan-Helge Larsen

  • 2021 Lise Dyhr

  • 2020 ikke uddelt pga. coronaaflysning

  • 2019 Anders Munck

  • 2018 Flemming Bro

  • 2017 Anna Weibull

  • 2016 Jens Parker

  • 2015 Niels Bentzen

  • 2014 Jesper Lundh

  • 2013 Thomas Drivsholm

  • 2012 Torben Hellebek


Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere