Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Karriere

Ny professor i patologisk anatomi ved Aalborg Universitet

Udgivet:
Kommentarer (0)

Ida Elisabeth Gad Holm er ny klinisk professor i patologisk anatomi med speciale i neurodegenerative sygdomme som demens.

Ida Elisabeth Gad Holm er ny klinisk professor i patologisk anatomi med speciale i neurodegenerative sygdomme. I hendes forskning beskæftiger hun sig særligt med frontotemporal demens. 


Frontotemporal demens (FTD) er en neurodegenerativ sygdom, hvor hjernen og dens funktioner gradvis nedbrydes. Ida Elisabeth Gad Holm er ny professor ved Aalborg Universitet, og med det nye professorat ønsker hun at sætte større fokus på FTD og styrke det neuropatologiske forskningsmiljø.

Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

»Jeg ser det som en primær opgave at inspirere og være med til at udvikle en stærkere forskningskultur og samtidig slå til lyd for et øget samarbejde med kliniske afdelinger,« siger Ida Elisabeth Gad Holm.

Den nye professor har sammen med kolleger fulgt danske FTD-patienter i flere år og belyst betydningen af en sjældent forkommende gendefekt, der nedbryder nervecellerne og kan forårsage FTD.

Desuden har hun gennem sin forskning vist, at FTD-patienter i gennemsnit levere kortere tid, har et mere affladet følelsesliv og kan ændre adfærd og personlighed, som de ikke selv er i stand til at vurdere.

Brug af digitale data i forskningen

På Aalborg Universitet er brugen af digitale data i sundhedsforskningen et strategisk indsatsområde, som universitetet ønsker at være førende indenfor.

Ifølge WHO er der omtrent 55 mio. mennesker på verdensplan, der lider en af demenssygdom, og dette antal forventes kun at stige. For at kunne hjælpe de mange patienter med neurodegenerative sygdomme som eksempelvis FTD i fremtiden er det derfor helt afgørende, at forskere, patologer og læger kan dele viden om de forandringer, der sker i hjernen.

Det er også et område, som Ida Elisabeth Gad Holms forskning vil tage fat om.

»Med udviklingen i digital patologi er det oplagt at anvende digitalisering af indscannede glas med mikroskopi snit fra hjerner fra patienter med forskellige neurodegenerative sygdomme. Dels kan man gemme billederne for eftertiden, dels kan man bedre konferere sjældne cases med kolleger i ind- og udland. Digital patologi rummer også værktøjer til eksempelvis kvantitativ forskning, som derved bliver lettere,« siger Ida Elisabeth Gad Holm.

Sideløbende med professoratet arbejder hun som overlæge på patologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere