Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Karriere

Ny professor i medicinsk gastroenterologi ved Klinisk Institut på SDU

Udgivet:
Kommentarer (0)

Mark Ainsworth, overlæge på Odense Universitetshospitals afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme, er udnævnt til professor i medicinsk gastroenterologi ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet.


I sin forskning har Mark Ainsworths fokus på behandling af patienter med kronisk tarmbetændelse, herunder optimering af behandlingen gennem måling af blodets indhold af lægemidler. Han er leder af flere danske og nordiske multicenter-studier, der belyser emnet.

Mark Ainsworth har publiceret mere end 130 videnskabelige artikler, primært i internationale videnskabelige tidsskrifter, og han er citeret mere end 2.500 gange af andre forskere. Han er ofte ordstyrer eller inviteret foredragsholder ved internationale videnskabelige konferencer omhandlende gastroenterologi og lægemiddelgodkendelse. Derudover er han vejleder for bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende ligesom han underviser lægestuderende og yngre læger, som er under uddannelse til speciallæge.

Mange års erfaring

Mark Ainsworth har mere end 20 års klinisk erfaring primært fra hospitaler i Region Hovedstaden. Desuden har han haft fem års fuldtids forskningsansættelse, inklusive et toårigt forskningsophold ved University of California, San Diego, USA. Han har mere end fem års erfaring med godkendelse af nye lægemidler, og han har arbejdet for Lægemiddelstyrelsen i Danmark og Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Mark Ainsworth er cand.med. fra Københavns Universitet i 1986, speciallæge i intern medicin i 2001 og speciallæge i medicinsk gastroenterologi i 2007. Han forsvarede sin ph.d.-afhandling i 1992 ved Odense Universitet (i dag Syddansk Universitet) og sin doktordisputats i 2000 ved Syddansk Universitet.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere