Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Karriere

Ny professor i klinisk onkologi på Syddansk Universitet 

Udgivet:
Kommentarer (0)

Overlæge Torben Frøstrup Hansen fra Vejle Sygehus beskæftiger sig med translationel kræftforskning. Nu er han udnævnt til professor i klinisk onkologi ved Syddansk Universitet. 


Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet udnævner Torben Frøstrup Hansen til professor i klinisk onkologi. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Torben Frøstrup Hansen er overlæge, ph.d. og dr.med. og leder den kliniske forskningsenhed på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt, hvor han har været tilknyttet siden 2006.

I sin forskning har han primært fokus på tarmkræft, hvorfor han også er leder af den lokale forskningsgruppe inden for tarmkræft. Desuden omfatter hans forskning andre former for kræft herunder lunge- og prostatakræft.

Med professoratet får han mulighed for at dykke endnu dybere ned i forskningen omkring translationel og klinisk kræftforskning, som han har særlig interesse indenfor.

Det grundlæggende mål er at finde den rette behandling til den enkelte patient på det rette tidspunkt. Derfor undersøger han blandt andet områder som angiogenese og cirkulerende tumor-DNA.

Torben Frøstrup Hansen er uddannet i medicin ved Københavns Universitet fra 2004 og forsvarede sin ph.d.-afhandling i 2010. Han blev færdig som speciallæge i klinisk onkologi i 2016 og blev overlæge på Vejle Sygehus i 2020. Året efter overtog han ledelsen af den kliniske forskningsenhed på sygehusets onkologiske afdeling.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere