Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Karriere

Ny ledende overlæge i Hvidovre Hospitals største afdeling

Udgivet:
Kommentarer (0)

Gastroenheden på Amager og Hvidovre Hospital har fået en ny ledende kirurgisk overlæge i Inge Marie Poulsen.


Det er et særdeles velkendt navn, der har sluttet sig til den største afdeling på Amager og Hvidovre Hospital. Inge Marie Poulsen har nemlig allerede arbejdet som speciallæge i Gastroenheden i ti år. Hun har aldrig været i tvivl om, at hun gerne ville gå ledelsesvejen, når det rigtige tidspunkt kom. Inge Marie Poulsen har derfor set frem til at kunne indtræde i afdelingsledelsen.

»Gastroenheden er en stor afdeling med en afdelingsledelse, der består af tre ledere. Jeg glæder mig virkelig til at indgå i den ledelsestrio og til samarbejdet med den ledende gastromedicinske overlæge Inge Nordgaard-Lassen og den ledende oversygeplejerske Inger Sørensen. De har en masse erfaring, som jeg kan lære noget af,« siger Inge Marie Poulsen i en pressemeddelelse.

Hun ser frem til samarbejdet med afdelingens mange medarbejdere:

»Gastroenheden er en afdeling fuld af dygtigt og engageret personale, og jeg vil gerne som leder understøtte den energi, der findes i det engagement og udnytte den på bedste vis. Den nye overenskomst for overlægerne giver desuden mulighed for at samle et godt hold af ledere i afdelingen,« siger Inge Marie Poulsen.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere