Karriere
Ledende overlæge bliver professor i lungemedicin på SDU og OUH
Udgivet:
Kommentarer (0)
Jesper Rømhild Davidsen bliver klinisk professor i lungemedicin på SDU og OUH.
Jesper Rømhild Davidsen er udpeget som klinisk professor i lungemedicin på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
Ledende overlæge Jesper Rømhild Davidsen er ny professor i lungemedicin i en kombineret stilling mellem Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet og Lungemedicinsk Afdeling ved Odense Universitetshospital. Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Jesper Rømhild Davidsens forskning fokuserer primært på, hvordan diagnostik og behandlingsmonitorering kan optimeres inden for hans speciale: patienter med sjældne lungesygdomme og interstitielle lungesygdomme, som er sygdomme i lungevævet, kronisk svampeinfektion i lungerne (kronisk pulmonal aspergillose (CPA)) samt tilstande opstået i forbindelse med lungetransplantation.
Sideløbende med sin forskning har Jesper Rømhild Davidsen haft fokus på at udvikle, planlægge og undervise på nationale kurser indenfor interstitielle lungesygdomme og HRCT-scanning. Han underviser ligeledes på forskellige nationale og internationale kurser inden for lungeultralydsskanning.
Jesper Rømhild Davidsen blev uddannet som læge i 2002 ved SDU. Han forsvarede sin ph.d.-afhandling »Drug utilization and asthma control among young Danish adults with asthma« ved SDU i 2011, og blev speciallæge i lungemedicin i 2014. I 2015 blev Jesper Rømhild Davidsen tilknyttet Klinisk Institut ved SDU som klinisk lektor.
Del artiklen: