Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Karriere

Johan Reventlow er genvalgt som formand for Lægeforeningen Sjælland

Udgivet:
Kommentarer (0)

Johan Reventlow er genvalgt som formand for Lægeforeningen Sjælland, og glæder sig til at fortsætte det politiske arbejde for læger i regionen.

Lægeforeningen Sjælland har genvalgt Johan Reventlow som formand. Han ser frem til det fortsatte politiske arbejde for læger i regionen.


Den siddende formand for Lægeforeningen Sjælland, Johan Reventlow, er blevet genvalgt. Det skriver Lægeforeningen i en pressemeddelelse.

Den praktiserende læge Johan Reventlow glæder sig til det fortsatte politiske arbejde for læger i regionen:

»Jeg ser frem til at fortsætte det gode politiske arbejde i Lægeforeningen Sjælland. Mit ønske er, at vi fortsat kan bidrage til udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Sjælland. Vi har i regionen store udfordringer, og det er vigtigt at såvel rekruttering til speciallæge og uddannelsesstillingerne styrkes, for at udligne den store ulighed der er i regionen,« siger Johan Reventlow.

Som praktiserende læge i en delepraksis i Slagelse, og praksiskonsulent i Slagelse Kommune og på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, har Johan Reventlow en stor kontaktflade til sundhedsvæsenet i regionen.

»Lægeforeningen Sjælland holder to årlige dialogmøder med regionsrådets medlemmer, hvor vi drøfter aktuelle sundhedspolitiske temaer, som er vigtige for at skabe en fælles forståelse af situationen. I Lægeforeningen Sjælland kommer vi også til at følge arbejdet med den strategiske samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland tæt, og vil fortsat have et stort fokus på prioritering og rekruttering,« forklarer den genvalgte formand.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere