Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Karriere

Hjerneforsker på Hvidovre Hospital modtager bevilling på 15 mio. kr.

Udgivet:
Kommentarer (0)

Udvikling af et virtuelt kort over 'trafikpropper' i hjernens forbindelser, som kan indikere tidlige stadier af sygdomme i hjernen. Det er ambitionen for det forskningsprojekt, som seniorforsker og lektor Tim Dyrby netop har fået 15 mio. kr. til.

Det Europæiske Forskningsråd har netop bevilliget 15 mio. kr. til seniorforsker og lektor Tim Dyrby. Bevillingen skal bruges til forskning i hjernes hastighedsbaner.


Tim Dyrby er seniorforsker ved Hvidovre Hospitals MR-Forskningssektion. Han er nu også den stolte modtager af en stor bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd, der skal gå til et forskningsprojekt, hvor han undersøger hjernens kommunikationsnetværk og på sigt kan føre til bedre behandling af hjernesygdomme.

Det skriver Hvidovre Hospital i en pressemeddelelse.

»Det er en prestigefyldt bevilling, og selvom om jeg endnu ikke er startet på projektet, er det lidt af et kvalitetsstempel for mig som forsker. Bevillingen er rettet mod selve projektet, men jeg er jo også blevet vurderet ud fra min tidligere forskning,« fortæller Tim Dyrby.​

Forskningsprojektet skal føre til, at man ved hjælp af MR-skanning kan afbilde, hvor hurtigt signaler kan transmitteres via hjernens kommunikationsnetværk.

»Man kan sammenligne hjernens kommunikationsnetværk med internettet, som forbinder vores computere, fjernsyn samt styring af lyset i huset. Vi ved alle, hvor vigtigt det er med en god, hurtig forbindelse, og hvor problematisk det er, hvis forbindelsen ikke fungerer ordenligt. Det samme princip gælder hjernenetværkets forbindelser,« siger seniorforskeren.

Et Google Maps over hjernens trafik

Det har blandt andet stor betydning i forbindelse med hjernesygdomme som multipel sklerose, amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og Alzheimers, som alle angriber hjernens netværk. I dag kan vi godt se, at noget er galt med hjernenetværket, men vi kan ikke sige, hvorfor det ikke fungerer.

Forskningen har til hensigt at munde ud i en metode, der i form af et virtuelt kort kan afbilde nogle af de basale anatomiske strukturer i hjernens netværk, som kontrollerer transmissionshastigheder. Kortet, som Tim Dyrby vil udvikle, har til formål at markere sygdomme, som angriber hjerneforbindelser og kan påvirke en hjerneforbindelses hastighed. Han sammenligner kortet med Google Maps, som kan indikere trafikuheld.

Tim Dyrby har en delestilling mellem Hvidovre Hospital og DTU COMPUTE. Projektet vil derfor foregå som et samarbejde mellem Hvidovre Hospitals sektion Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) og DTU COMPUTE, hvor Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital står for de kliniske forsøg.

De 15 mio. kr. skal blandt gå til at ansætte post docs og ph.d.-studerende til projektet.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere