Karriere
Aarhus Universitet har fået ny professor i infektion og immunologi
Udgivet:
Kommentarer (0)
Ny professor forsker i, hvordan man kan forbedre allerede eksisterende behandlingsformer af blandt andet virusinfektioner og kræft.
Martin Roelsgaard Jakobsen er ny professor i infektion og immunologi på Aarhus Universitet. Han ønsker at udvikle innovative medicinske løsninger, hvor immunsystemets slagkraft bruges til at forbedre allerede eksisterende behandlingsformer.
Aarhus Universitet har fået en ny professor i infektion og immunologi. Martin Roelsgaard Jakobsen forsker i, hvordan vi kan udnytte immunsystemets slagkraft til at maksimere effekten af medicinske behandlinger. Det skriver det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, på Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Med forskningen på Institut for Biomedicin undersøger den nyudnævnte professor blandt andet, hvordan det medfødte immunsystem påvirkes under udviklingen af sygdomme. Det er netop vores medfødte immunsystem, der er essentiel for, hvordan vi bekæmper sygdomme.
Den viden bruger han til at udvikle innovative medicinske løsninger, hvor immunsystemets slagkraft bruges til at forbedre allerede eksisterende behandlingsformer inden for både virusinfektioner, autoimmune sygdomme og kræft.
I et igangværende projekt undersøger Martin Roelsgaard Jakobsen blandt andet, hvordan komponenter i det medfødte immunsystem påvirker udviklingen af kræft. Han tester nye måder, hvorpå det medfødte immunsystem kan aktiveres og dermed hæmme kræften i at udvikle sig.
Del artiklen: