Karriere
Aalborg Universitetshospital får ny kardiologisk cheflæge
Udgivet:
Kommentarer (0)
Ljubica Vukelić Andersen vender tilbage til Aalborg Universitetshospital, når hun begynder som cheflæge på Kardiologisk Afdeling.
Når de ansatte på Kardiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital møder ind mandag, så er det med ny cheflæge i spidsen. Ljubica Vukelić Andersen tiltræder nemlig 1. marts stillingen som cheflæge på afdelingen. Det skriver Aalborg Universitetshospital i en pressemeddelelse.
Den nye cheflæge kommer fra en stilling som er begejstret for sin nye stilling som overlæge i kardiologi på Regionshospitalet Randers. Hun tog sin uddannelse til speciallæge i kardiologi på Aalborg Universitetshospital, og hun glæder sig til at komme tilbage.
»Jeg ser frem til igen at arbejde med mine dygtige kollegaer i Aalborg og være med til at videreudvikle kardiologien efter den højeste faglige standard. Og så glæder jeg mig til at være med til at skabe de bedste behandlingstilbud til vores patienter og de bedste arbejdsvilkår med plads til udvikling af de ansatte«, siger Ljubica Vukelić Andersen.
Ljubica Vukelić Andersen har gennem sin karriere arbejdet med bred og akut kardiologi men også som invasiv kardiolog med undersøgelser og ballonudvidelser af kranspulsårer.
»Jeg brænder for mit fag og har altid aktivt deltaget i at forbedre, løfte og etablere nye behandlingstilbud og forbedre arbejdsvilkår. Mine erfaringer fra hjertemedicinske afdelinger på både universitetshospitaler og regionshospitaler har givet mig vigtig indsigt i behov, muligheder og udfordringerne for vores hjertepatienter,« siger hun.
Del artiklen: