Hjernesygdomme
Ny doktor ved Aarhus Universitet undersøger konsekvensen af multisygdom hos hjertepatienter
Udgivet:
Kommentarer (0)
Multisygdom og den medicinske behandling heraf kan have stor betydning for både risikoen for og udfaldet af hjertesygdomme. Det viser forskning fra læge, ph.d. og dr.med., Morten Schmidt, der netop har forsvaret sin doktordisputats ved Aarhus Universitet.
Morten Schmidt, der er læge ved Institut for Klinisk Medicin og Klinisk Epidemiologisk Afdeling, og Hjertesygdomme på Aarhus Universitet, har netop forsvaret sin doktordisputats.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
I sin doktordisputats har Morten Schmidt analyseret store datamængder fra de danske sundhedsregistre for at bidrage til en forståelse af de faktorer, der øger risikoen for, at hjertesygdom forværres.
Patienter med hjertesygdomme lider ofte af flere andre sygdomme, som de modtager medicinsk behandling for, og det kan have betydning for, hvordan deres hjertesygdom udvikler sig.
Ifølge Morten Schmidt kan viden om, hvad der påvirker udfaldet af hjertesygdom også bidrage til bedre muligheder for at behandle hjertesygdomme.
Morten Schmidt har bedrevet kardiovaskulær epidemiologisk forskning siden 2008 med ansættelser ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Boston University, Ohio State University, California Pacific Medical Center Research Institute og London School of Hygiene and Tropical Medicine
Del artiklen: