Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Arbejdsmedicin

Ny cheflæge på Grindsted Sygehus skal styrke den miljømedicinske indsats

Udgivet:
Kommentarer (0)

»Jeg ser frem til, at vi får flere miljømedicinske opgaver og forhåbentligt også flere forebyggende opgaver med virksomhedsbesøg i hele vores optageområde,« siger Sofie Bünemann Dalsgaard.

Sofie Bünemann Dalsgaard er ny cheflæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Grindsted Sygehus.


Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Grindsted Sygehus har fået ny cheflæge. Det bliver speciallæge i arbejdsmedicin Sofie Bünemann Dalsgaard, der nu er afdelingens cheflæge. Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Sofie Bünemann Dalsgaard har tidligere været ansat i Klinisk Funktion i Region Syd og kom til Grindsted i november 2022 som afdelingslæge.

»Sofie kender afdelingen, og hendes styrker kommer hele arbejdspladsen til gode. Blandt andet har hun været med til at gennemføre Borgerundersøgelsen for borgere i Grindsted, og hun har store ambitioner for afdelingens faglige udvikling. Derudover passer hendes tanker om at styrke miljømedicin og den tværsektorielle indsats godt med sygehusets overordnede strategi,« siger lægelig direktør Anna-Marie Bloch Münster og sygeplejefaglig direktør Charlotte Mose Hansen.

Den nye cheflæge ser frem til at begynde i jobbet.

»Jeg ser frem til, at vi får flere miljømedicinske opgaver og forhåbentligt også flere forebyggende opgaver med virksomhedsbesøg i hele vores optageområde,« siger hun-

Sofie Bünemann Dalsgaard overtage chefrollen, efter at Lars Rauff Skadhauge, har valgt at stoppe.

De to direktører takker samtidig Lars Rauff Skadhauge for hans tid på Grindsted Sygehus:

»Lars har i den grad sat sit præg på afdelingen de senere år og har været med til at skabe afdelingens profil som en funktion, der dækker hele den jyske del af Region Syddanmark.«

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere