Akutmedicin
Ny cheflæge til Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens
Udgivet:
Kommentarer (0)
Klaus Birkelund Johansen kommer fra jobbet som overlæge på Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital, hvor han i løbet af de seneste fem år har varetaget flere og flere ledelsesopgaver som funktionskoordinerende overlæge på Børn og Unge, hvor han også har været faglig ansvarlig for de gastroenterologiske patientforløb. Han har desuden været en del af funktionsledelsen af både Akut Børn og Børn og Unge.
Pædiater og overlæge Klaus Birkelund Johansen bliver cheflæge på Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, hvor han tiltræder 1. september.
Efter sommerferien skifter overlæge Klaus Birkelund Johansen børnesygdomme ud med blå blink, når pædiateren tiltræder som ny cheflæge på Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, pr. 1. september. Oprindelig er Klaus Birkelund Johansen uddannet pædiater med speciale i pædiatrisk gastroenterologi. Siden 2019 har han været formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.
Klaus Birkelund Johansen kommer fra jobbet som overlæge på Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital, hvor han i løbet af de seneste fem år har varetaget flere og flere ledelsesopgaver som funktionskoordinerende overlæge på Børn og Unge, hvor han også har været faglig ansvarlig for de gastroenterologiske patientforløb. Han har desuden været en del af funktionsledelsen af både Akut Børn og Børn og Unge sammen med oversygeplejerskerne i afsnittene.
»Med Klaus får vi en cheflæge med stor tyngde inden for både faglig og organisatorisk ledelse. Samtidig er tværfaglighed og samarbejde en del af Klaus’ DNA, så vi får en cheflæge med rigtig gode forudsætninger for at sikre både den tværfaglige ledelse af Akutafdelingen og et godt samarbejde på tværs af hospitalets afdelinger og med de mange samarbejdspartnere, som Akutafdelingen dagligt er i kontakt med,« siger lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard, Regionshospitalet Horsens.
Med titlen som cheflæge for Akutafdelingen følger ledelsen af ca. 160 ansatte inden for det akutmedicinske område. Ledelsesopgaven skal Klaus Birkelund Johansen løse i fællesskab med en ny chefsygeplejerske, der endnu ikke er ansat.
Stillingen som cheflæge blev ledig, da Ulf Hørlyk sagde op.
Del artiklen: