Akutformand glæder sig over modige pionerer, men …

De har været undervejs siden 2018, men nu er de første danskuddannede akutmedicinere endelig ved at være klar til at tage imod patienter i landets akutmodtagelser.

Én af dem, der lidt utålmodigt har ventet, er Henrik Ømark, der er formand for Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) og akutmedicinsk overlæge på fælles akutmodtagelserne i henholdsvis Esbjerg Sygehus og OUH.

»Det er en enorm glæde og stor stolthed, at de første danskuddannede akutmedicinere kommer ud. De er modige pionerer, der har satset deres lægefaglige karrierer på at gå ind i et lægefagligt speciale, som endnu er så nyt og stadig undervejs i implementering. Det er vi enormt glade for,« siger Henrik Ømark.

Han var selv én af pionererne, da det akutmedicinske speciale blev indført i 2017 og gav mulighed for at opnå speciallægeanerkendelse i akutmedicin med merit for speciallæger, der havde taget en fagområdeuddannelse og arbejdet mindst tre af de foregående fem år i en akutafdeling. Og så er han både i Odense og Esbjerg med til at uddanne uddannelseslægerne.

»Det har været en kæmpe fornøjelse at være med til at uddanne de akutmedicinere, der er på vej. De er både rigtig dygtige og rigtig nysgerrige. Der er ingen tvivl om, at de vil specialet rigtig meget og de er en enormt vigtig drivkraft,« siger Henrik Ømark.

Mere ensartede akutafdelinger

I det stadig relativt nye speciale, er der flere forskellige løsninger på organisering af akutmodtagelserne, og den brede uddannelse er stykket sammen af ophold i forskellige beslægtede specialer.

»De nye akutmedicinere har svære vilkår, fordi de starter op før specialet egentlig er klar til dem. Akutmedicin burde man jo lære i akutafdelingerne, og det er svært at tale om målopfyldelse, før man er på den akutmedicinske modtagerafdeling med alle rollemodellerne og de blandede patientkategorier, der i dagligdagen hele tiden vedligeholder kompetencerne,« siger Henrik Ømark.

Så hurtigt som muligt skal vi lave de organisatoriske forandringer, der gør akutmedicinen til det gældende speciale i den første patientkontakt

Henrik Ømark, formand, DASEM

Men nu kommer der altså specialister ud i akutmodtagelserne, der skal indgå i det, der stadig på mange måder er en slags Frankensteins monster, stykket sammen af andre specialer.

Hidtil har området i høj grad været dækket af garvede speciallæger, der har forelsket sig i det akutte og taget fagområdeuddannelsen. Nu handler det om at spille hinanden gode.

»Internt i specialet har vi været åbne omkring de seniore mangler, og vi taler åbent om, hvordan vi kan supplere hinanden. Os ældre kan gå forrest med vores erfaring og den fornemmelse for patienten, der tager år at få fat i, mens de nye speciallæger kan bidrage med viden om det sidste nye, opdaterede på området.«

Mere end noget andet, så kommer de nye speciallæger med en uddannelse, som formanden tror kommer til at gøre stor forskel for akutmedicin.

»De fra grunden uddannede akutmedicinere er det, der skal til for at få mere ensartede forhold. Mere ensartet faglighed i specialet og i akutmodtagelserne, så vi hilser dem velkommen. De vil specialet og tilfører en masse energi. De vil noget, og så hurtigt som muligt skal vi lave de organisatoriske forandringer, der gør akutmedicinen til det gældende speciale i den første patientkontakt,« siger Henrik Ømark.

Men selvom der er taget store skridt på vejen, er der stadig langt til målet.

Det går langsomt

DASEM har anslået, at der er brug for mindst 700 speciallæger i akutmedicin til at passe landets 21 akutmodtagelser, og efterspørgslen er stigende fra f.eks. militæret og det præhospitale område, hvor akutmedicinere er begyndt at varetage præhospitale opgaver, udover dem der udføres af anæstesiologernes biler. Derfor er den første generation da også kun en dråbe i havet.

»Når man starter op, går det selvfølgelig langsomt. Og i forhold til behovet for 700 akutmedicinere, vil det tage op mod 20 år med det antal af hoveduddannelsesstillinger, som Sundhedsstyrelsen har sat af,« siger Henrik Ømark.

Han erkender, at der i de første år var tomme uddannelsesstillinger, men siger, at rekrutteringsvanskelighederne er ved at være fortid og ikke længere kan bruges som undskyldning for at holde specialets vækst tilbage.

Uden at negligere de merituddannede akutlæger og deres erfaring, så er det de bredt uddannede speciallæger i akutmedicin, der tegner fremtiden.

»Det er efterhånden begrænset, hvor mange flere meritlæger vi kan regne med vil gå ind i specialet, og virkeligheden er, at vi nok først får udbyttet af akutmedicinens fulde faglige styrke i Danmark, når de kommende generationer af dansk uddannede akutmedicinere, fylder de danske akutmodtagelser helt op.«

»Jeg tror, det kommer til at få en afgørende betydning for den rolle, akutmedicin spiller i sundhedsvæsenet. Med den aldersdemografi, vi ser ind i, så burde vi se et akutspeciale i vækst, men vi mangler opbakning fra både det politiske niveau og Sundhedsstyrelsen. I øjeblikket går det simpelthen ikke hurtigt nok.«

Faktaboks:

Akutmedicin blev indført som det 39. speciale i 2017. De første introduktionsforløb blev slået op i 2018 og de første hoveduddannelsesforløb i 2019.

I årene 2018-2020, var akutmedicin ikke en del af den samlede ramme, men havde mulighed for 29-42 hoveduddannelsesforløb årligt. Dimensioneringsplanen for 2022-23 gav mulighed for 35 hoveduddannelsesforløb årligt, mens antallet er steget til 41 i 2024-2025.